Erhverv

Twitter vil åbne nyhedskanal

Bloomberg skal levere nyheder til livestream-tjeneste fra Twitter.

Twitter satser på nyheder som live stream.
Foto: AP/Rolf Vennenbernd

Det sociale medie Twitter vil etablere en nyhedskanal, der skal levere nyheder 24 timer i døgnet.

Twitter samarbejder om projektet med den amerikanske nyhedsgigant Bloomberg, der skal levere en del af indholdet til en ny livestream-tjeneste.

Ved at levere nyheder får Twitter et bredere forretningsgrundlag, så mediet bedre kan konkurrere med Google og Facebook. Disse to tjenester har allerede meget store indtægter fra video-annoncer. Dette marked kan Twitter også få del i med det nye initiativ.

De første nyheder leveret via Twitter vil efter planen blive sendt i løbet af efteråret.

Ifølge Justin Smith, der er koncernchef i Bloomberg, vil programfladen blive bredere end selskabets nuværende udbud.

Anthony Noto, driftsdirektør hos Twitter, oplyser ifølge BBC, at streaming tjenesten vil blive målrettet til mobile enheder.

Med aftalen fokuserer Twitter yderligere på at gøre live video tilgængeligt for brugerne. I de første tre måneder af 201 har Twitter sendt cirka 800 timers live video.

BRANCHENYT
Læs også