Erhverv

Stadil og Hummel hugger ny topchef i Bestseller

Hummel får ny adm. direktør - og valget er faldet på en direktør fra modemilliardær Anders Holch Povlsens koncern.

Artiklens øverste billede
Allan Nielsen skifter fra et job hos Bestseller til stillingen som adm. direktør i Hummel, der har Christian Stadil (i forgrunden) som ejer. Foto: Benjamin Nørskov

Den danske sportskoncern Hummel kaprer en ny topchef fra modegiganten Bestseller. Hummels ejer Christian Stadil præsenterede mandag formiddag Allan Vad Nielsen som ny adm. direktør i selskabet.

Allan Vad Nielsen kommer til Hummel fra en post som regional direktør i Bestseller med ansvaret for salget i Canada, USA, Storbritannien, Irland og Australien. Han har desuden været en del af topledelsen i Bestseller, der ejes af modemilliardær Anders Holch Povlsen.

Nu skifter han til en anden familieejet virksomhed - nemlig Hummel med hovedsæde i Aarhus. Bestyrelsesformand Christian Stadil ejer gennem familiekoncernen Thornico sports- og modeselskabet.

En Hummel-direktør skal også kunne drikke en bajer

Stadil har siden februar i år også været adm. direktør for Hummel. Under stor dramatik valgte han at bortvise den daværende chef, Søren Schriver, efter anklager om alvorlige uregelmæssigheder i forbindelse med selskabets tyrkiske datterselskab. En sag, som er endt med politianmeldelse af Søren Schriver, der omvendt har anlagt sag mod Stadil-familien for uberettiget bortvisning.

Christian Stadil fortalte i den forløbne uge til Finans, at den nye adm. direktør sammen med ham og ledergruppen i Hummel skal lægge en ny strategi for selskabet. Ejeren understregede dog, at der er lagt op til både en fordobling af omsætningen inden for en kortere årrække, øget satsning på digitalisering med onlinesalg samt udrulning af flere egne butikker.

Hverken modeselskabet Thornico eller Hummel har endnu ifølge Christian Stadil lukket bøgerne og dermed regnskaberne for 2016. Det sker først senere på måneden. Han oplyser dog, at omsætningen i Hummel Holding A/S i fjor for første gang nåede 1 mia. kr. I 2015 var tallet 834 mio. kr.

»Vi skal nu med en ny ledelse have løftet Hummel, så vi i første omgang inden for en kortere årrække når de 2 mia. kr. i direkte omsætning. Og derefter gerne vokse endnu mere,« sagde Christian Stadil til Finans.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.