Erhverv

Derfor vil ginbølgen fortsætte flere år endnu

Ginfestivaler, gindage, ginrejser og ginsmagninger. En gin-tsunami er væltet ind over Danmark de senere år, og den stopper ikke foreløbig, vurderer folk i branchen. Fordomme, smage og provins holder ild i trenden.

RIORDAN BOLL IVAN

Mængden af ginmærker er væltet frem de senere år, og har startet hvad der mest af alt minder om en tornado af enebærsmag. Men hvem skal drikke alt det gin, og stopper ginbølgen ikke snart?

Nej, siger flere kendere i spiritusbranchen. De vurderer tværtimod, at trenden vil fortsætte en del år endnu. Og det er der flere forklaringer på.

Spirituskonsulent ved vin- og spiritusfirmaet H.J. Hansen Vin Kim Thygesen er ikke i tvivl om, at gin har flere år foran sig på popularitetsmåleren. Det skyldes bl.a., at drikken både appellerer til mænd og kvinder modsat f.eks. whisky og rom.

"Ginbølgen stopper ikke umiddelbart. Tendensen er, at gin og rom er i fremgang, mens whisky er stagneret med en lille tilbagegang. For fem år siden var whisky på toppen, men nu er det gin. Det skyldes bl.a., at den også appellerer til kvinderne," lyder vurderingen fra spirituskonsulenten.

Hos H.J. Hansen Vin tæller antallet af forskellige udgaver af gin i 2017 tæt på 90, og udviklingen i sortimentet er kun vokset videre i år.

"Alene på det halve år, jeg har været ansat hos H.J. Hansen, har vi fået 5-6 nye gin ind i sortimentet. Der bliver ved med at komme noget nyt, fordi det appellerer til rigtig mange - og både til kvinder og mænd, hvorimod rom er lidt mere snævert, fordi omkring 90 pct. af de, som drikker det, er mænd. En gin og tonic kan alle nærmest drikke, og det er en væsentlig faktor i mange cocktails," forklarer Kim Thygesen.

Heller ikke Jacob Rosengren, der lever af at importere og sælge spiritus i Danmark, mener, at enebærmanien er ved at være ved vejs ende:

"Det har slet ikke peaket i Danmark overhovedet endnu. Det har været i gang i Spanien, England og Tyskland i årevis nu. Det startede for mere end syv år siden i Spanien med, at man begyndte at genintroducere gin og tonics, og det har slet ikke toppet der nede heller ej. Vi plejer at være 2-3 år bagud i Danmark med de her tendenser, så jeg vil vove og påstå, at vi slet ikke har set toppen endnu."

Jacob Rosengren ejer importfirmaet The Spirits Club og er også manden bag Danmarks første ginfestival Copenhagen Gin Fest, der blev afholdt i februar i år.

Han påpeger, at lande som Frankrig og Italien først lige er kommet i gang at skænke gin og tonics og derved få smag for den klare spiritus.

Ser man alene på mængden af danske ginmærker, som er dukket op de senere år, viser tallene, at der på den front stadig ufortrødent kommer flere producenter til. De seneste fire år er der kommet ni nye danske mikrodestillerier, som producerer den britiske spiritus. Det bringer det samlede antal af små danske destillerier, der laver craft-gin, op på mindst 20.

Kongsgaard Gin er et af de nye selskaber, som har kastet sig over gintrenden. Det roskildensiske ægtepar Bettina og Søren Kongsgaard begyndte for ca. tre år siden at eksperimentere med at udvikle en gin med særegne smagstræk fra det nordiske på deres eget køkkenbord. Det tog ca. 2,5 år at finde den rette opskrift, og i december 2016 kunne ægteparret tappe de første flasker. I den mellemliggende tid kunne de tydeligt se, hvordan gin boomede på det danske og internationale marked, men det afskrækkede absolut ikke parret.

"Det er ligesom, da vi så mikrobryggerierne komme frem tilbage i slut 00'erne, hvor de poppede op alle steder, og folk begyndte at lave alle mulige forskellige lækre øl. Ikke alle har overlevet, men der er fortsat kommet nye til. Her 10 år senere kommer der også nye mikrodestillerier på banen," fortæller Bettina Kongsgaard.

Hun ser ikke den stigende konkurrence som et problem, men kun som en fordel, fordi det er med til, at de mere traditionelle og "gammeldags gintyper" bliver skiftet ud med håndlavede og anderledes ginsmage på barer, i supermarkeder og i restauranter. Ligesom Kim Thygesen forventer hun også, at markedet fortsat vil vokse:

"Pt. er vi bestemt ikke bange for, at ginbølgen skal stoppe. Tværtimod er der stadig flere i London, som taler om, at vi slet ikke har set toppen endnu."

"Så lige nu er vi ikke nervøse, tværtimod synes vi, det er utrolig spændende, at se hvordan det her marked bliver ved med at udvikle sig, og hvor mange nye gin der kommer til. Det er spændende at se, hvordan det ser ud om fem år, for der vil helst sikkert være nogle, som ikke har overlevet."

Kim Thygesen forventer ikke ginbevægelsen vil stoppe bl.a., fordi trenden først nu for alvor er begyndt at blomstre uden for Københavns volde:

"Vi er ret sikre på, at ginbølgen vil blive ved nogle år endnu. Du sidder sikkert i København, men jeg er i Aarhus-området, og vi er lidt langsommere i Jylland. Det tager noget tid, før de her trends rammer hele landet. Og der er masser af danskere, som ikke har hørt om det endnu. Til alle de smagninger jeg laver, bliver folk gang på gang overraskede over, hvor meget og stor forskel der er på gin."

Mange af de nye spiritustrends starter i Danmark på de københavnske cocktailbarer og bevæger sig så ud til resten af landet derfra. Det er ikke noget, som sker over natten, men tager lidt tid, forklarer Kim Thygesen. Til de ginsmagninger han afholder, er deltagerne i langt højere grad begyndt at være folk over 40 år, der bor uden for byerne, som er blevet nysgerrige på, hvad den der gin-hype er for noget.

"Jeg var i Sønderborg i sidste uge for at holde en ginsmagning, og folk var sådan: Hold da kæft denne her gin smager jo slet ikke, som den anden, og slet ikke som den gin vi plejer at få," siger Kim Thygesen.

Den vurdering er Jacob Rosengren helt enig i. Han er selv fra Jylland og oplever også, at cocktailfænomenet og dermed de nye gintyper først er ved at ramme det jyske nu:

"Man laver stadig 'gamle' cocktails i Jylland. Der bruger man stadig Bols Blå i drinksene. Men der sker en stor omvæltning, og der kommer nye cocktailbarer i Aarhus og Aalborg. Det, jeg også ser, er, at der er kommet mange små destillerier i Aarhus, Aalborg og Jylland generelt, som laver sindssyg god gin."

Overraskende nok er det en fordel, at mange danskeres stadig forbinder gin med smagen af et "granhelvede" - et grimt sprutmareridt der lever i mange danskeres smagshukommelse. Det er en af grundene til, at der er mere at hente på markedsandel og salg af gin, forklarer Kim Thygesen:

"Det er jo helt ufatteligt, at vi kan lide gin i dag, for rigtig mange forbinder den med en smagen af grantræ. Jeg oplever tit, når jeg er ude til en smagning, at folk stadig har fordomme om, at gin smager som en Gordon's Dry Gin. Det viser bare, at der er masser af folk, som ikke ved, hvad gin også kan være, og det er jo en mulighed for os."

Jacob Rosengreen mener, at netop fordi de store etablerede ginmærker nu kan mærke presset fra underskoven af mikrodestillerier, er de begyndt at gå ind i markedet for craft-gin - og det kan og kommer hele branchen til at mærke:

"Det er nu, de opdager, de mister markedsandel til de små, og så bliver de nødt til at træde ned i nogle andre sko og opdatere deres brands. Og når de store smider markedskræfter efter det her, så er det massivt, og det vil få endnu flere til at få øjnene op for gin."

Selvom enebærdrikken efterhånden snart har været et blomstrende modefænomen i nogle år, er udviklingen ikke gået i stå, når det kommer til både smag og udseende.

Nye smage og typer af gin popper hele tiden op og er med til at holde liv i interessen og gøre nye forbrugere nysgerrige på den gamle enebærdrik.

Blandt de mange bud på anderledes versioner af gin, finder man smage af appelsin, vanilje, ingefær, hyldebærblomst, citrus, kanel og kamille. At lagre ginen på fad er også blevet moderne. Her bruges alt fra spritnye egetræstønder til genbrugsfade, hvor en anden type spiritus som f.eks. bourbon har ligget og lagret på forinden. Også enebærtræstønder bruges af nogle producenter.

Kongsgaard Gin er med i garden af producenter, som har valgt at gentænke, hvad en gin er og kan smage af. I stedet for at gå i den populære citrusretning, som rigtig mange yngre ginmærker har gjort, har de haft som mål at lave en nordisk version.

"Vi syntes, der manglede noget andet på markedet. Derfor lavede vi et nordisk univers for vores gin. Man skal kunne drikke den og drømme sig tilbage til, at man sidder i Danmark i vores kolde landskab og skove," fortæller Bettina Kongsgaard.

Til at skabe "smagen af Norden", har parret proppet røget egetræ og danske æbler i deres gin. Smagene, der definerer en gin, kaldes for botanicals. Udtrykket dækker over de forskellige krydderurter, frugter og andre smagsgivere, som kommes i ginnen for at skabe det ønskede udtryk. Navnet på kultginnen Monkey 47 kommer f.eks. af, at der er 47 forskellige ingredienser i den.

Den udvikling er langt fra slut, understreger Bettina Kongsgaard:

"Man ser mange, som er begyndt lege og turde tilføje noget nyt til scenen, for ellers drukner de hurtigt lidt blandt de tusindvis af andre gins, der er. Det var en af de ting, vi selv ville undgå. Det skulle være sådan, at du til hver en tid kunne pege vores ud i en blindsmagning uden problemer."

Denne artikel er leveret af
Læs også