Erhverv

Danske Bank dropper samarbejde med PostNord

Fra årsskiftet kan man ikke længere benytte indbetalingskort på postkontorerne.

Foto: Benjamin Nørskov

Det er snart slut med at betale regning i det lokale postkontor ved hjælp af indbetalingskort. Danske Bank har nemlig opsagt sit samarbejde med Post Nord, og det betyder, at det fra den 1. januar 2018 er slut med at klare sine bankforretninger på postkontoret. Det skriver Ekstra Bladet.

Danske Bank har bekræftet oplysningen over for Ekstra Bladet, og årsagen til, at Danmarks største bank har droppet samarbejdet med Post Nord er, at antallet af transaktioner er faldet med 75 pct. de seneste fire år.

Ifølge Ekstra Bladet har medarbejderne på landets postkontorer allerede fået at vide, hvad de skal sige til de kunder, som har spørgsmål i forbindelse med, at Danske Bank dropper samarbejdet med Post Nord til årsskiftet.

Læs også