Erhverv

Solcelleejere vil klage til ombudsmanden i sag om løftebrud og millionregninger

Et fem år gammelt løfte fra Christiansborg til 85.000 solcelleejere bliver nu en sag for Folketingets Ombudsmand.

Frustrerede solcelleejere går nu til Folketingets Ombudsmand for at få hjælp til at holde politikerne op på et 20-årigt løfte, de fik i 2012 om uændrede afregningsvilkår. Arkivfoto

Foreningen Danske Solcelleejere erklærer nu klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) åben krig.

Sagen kort
  • Energinet vil tvangsflytte knap 85.000 ejere af små solcelleanlæg og små husstandsvindmøller fra deres nuværende årsbaserede nettoafregning over på en timebaseret nettoafregning.
  • Ændringen betyder, at solcelleejere mister den økonomiske fordel ved at kunne ”gemme” sommersolens energiproduktion til elforbruget i de mørke vintertimer.
  • Ifølge Energinet vil ændringen betyde en ekstraudgift for omkring 82.000 af de berørte solcelle- og vindmølleejere.
  • Energinet anslår, at den årlige ekstraregning typisk vil ligge på 200-500 kr. pr. anlæg. Et skøn som mange solcelleejere dog finder alt for lavt.
  • Ændringen får kun betydning for den rå elpris. Opgørelsen af betalingen af PSO- og elafgifter samt nettarifbetaling til Energinet vil fortsat blive opgjort på årsbasis.
  • I 2012 lovede et politisk flertal de 85.000 solcelleejere, at der ikke vil blive pillet ved deres afregningsvilkår i 20 år.

I foreningen er man så træt af, at et politisk flertal med ministeren i front åbenbart ikke har tænkt sig at foretage sig noget i forhold til en truende millionregning til ejere af solceller, at man nu vil klage til ombudsmanden.

»Vi har svært ved at se andet, end at Lars Christian Lilleholt er bevidst om, at det, der foregår, er et regulært løftebrud over for 85.000 solcelleejere. Men ministeren er åbenbart ligeglad. Derfor vil vi nu gå til Folketingets Ombudsmand,« siger formand Michael Hvitfeldt.

Det er sådan set ligegyldigt, om man kalder det et teknisk indgreb. For almindelige borgere vil en forringelse blive opfattet som lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet

Meldingen er udløst af, at statsejede Energinet arbejder på at tvangsflytte 85.000 solcelleejere over på nye afregningsregler. Et skifte som for 82.000 af ejerne vil betyde en årlig ekstraregning på anslået 20-25 mio. kr.

Millionregningen står i skærende kontrast til et løfte afgivet i november 2012, da et rødglødende solcellemarked fik et politisk flertal til at indføre nye og mindre gunstige regler for fremtidige ejere af solceller.

Dengang fik eksisterende solcelleejere et løfte om en 20-årig overgangsperiode, »hvor anlæggene kan få støtte efter gældende regler«.

Lars Christian Lilleholt understreger, at han udmærket forstår, at der er solcelleejere, som er frustrerede over udsigten til at få ændret afregningsreglerne.

»Det er vigtigt, at folk kan investere i tiltro til eksisterende regler, og det arbejder jeg også for i mit daglige virke,« siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Vi har svært ved at se andet, end at Lars Christian Lilleholt er bevidst om, at det, der foregår, er et regulært løftebrud overfor 85.000 solcelleejere.

Michael Hvitfeldt, formand for Danske Solcelleejere

Alligevel fastslår han, at eftersom ændringen behandles af Energitilsynet, som er en uafhængig instans, kan han kun vente på tilsynets afgørelse.

Den forklaring er imidlertid lidt for letkøbt, mener Brian Vad Mathiesen, professor og energiekspert ved Aalborg Universitet. Han mener Energinets omlægning er gift for den grønne omstilling.

»Det er sådan set ligegyldigt, om man kalder det et teknisk indgreb. For almindelige borgere vil en forringelse blive opfattet som lovgivning med tilbagevirkende kraft,« siger Brian Vad Mathiesen.

Energinet venter at kunne indføre de nye afregningsregler fra 2018.

Læs også