Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Turisterne strømmer til Storbritannien efter brexit

Det britiske pund er faldet markant i værdi, så det er billigere at være på ferie i Storbritannien.

Brexit - britisk farvel til EU
Det er blevet billigere at shoppe i Storbritannien.
Foto: Matt Dunham.

Turismen blomstrer i Storbritannien, hvor udenlandske besøgende strømmer til. Årsagen er først og fremmest, at det er blevet billigere at besøge landet efter afstemningen om brexit sidste år.

Briternes beslutning om at forlade EU fik nemlig kursen på det britisk pund til at falde, så besøgende får mere for deres penge.

Der er ikke mindst amerikanere, der i stort tal valfarter til London og andre dele af Storbritannien. Men også kinesere og europæere rejser oftere til landet.

Det britiske pund er faldet med 23 pct. i forhold til amerikanske dollars og 16 pct. i forhold til euro siden afstemningen i juni 2016. I løbet af de seneste to år er pundet faldet med ca. 30 pct. mod euro.

I det seneste kvartal besøgte 10,8 mio. turister Storbritannien, og det er en stigning på 8 pct. i forhold til samme periode året før.

Især amerikanere bliver lokket til af det lavere prisniveau. I juni steg antallet af amerikanske indrejsende således med en tredjedel.

Det er fritidsrejsende, der søger mod Storbritannien, og antallet af gæster på ferie steg med 20 pct. i forårsmåneder fra april til juni. I samme periode faldt antallet af forretningsfolk på besøg i landet med 4 pct.

Turismen er blandt de sektorer, der vokser mest i landet. Ifølge de britiske turistmyndigheder bruger turisterne nemlig flere pund end tidligere, fordi de kan handle og spise billigere.

BRANCHENYT
Læs også