Erhverv

Tvivl om Tesla-aktien trods eksplosive resultater

Der er stor uenighed omkring den fremtidige udvikling af elbilproducentens aktier.

Den mere prisvenlige Tesla Model 3 er producentens nyeste satsning, Foto: Andrej Sokolow/picture-alliance/dpa/AP Images.

2017 har været et svingende år for Tesla og stifter Elon Musk. Aktien er steget med 70 procent, og Teslas markedsværdi overgik BMW's i juni, hvilket kortvarigt gjorde den amerikanske elbilproducent til den fjerde mest værdifulde i verden. Men en måned senere ramte aktien sin laveste værdi i halvandet år.

Men selvom de senere år har budt på langt mere succes end nederlag for Tesla, er analytikere fortsat uenige om, hvorvidt Tesla-aktiens fremtid er lys. Det skriver det norske medie e24.

En af skeptikerne er CFRA-analytiker Efraim Levy, som mener, at den amerikanske elbilproducent vil miste 6,25 dollar (knap 40 kr.) pr. aktie indtil årets udgang, hvorefter aktierne vil falde med 50 cent stykket (godt 3 kr.) i 2018, selvom produktionen, ifølge planen, vil blive øget. Det forklarer han til Barron's.

Sandford er også blandt skeptikerne omkring Tesla-aktien.

Indtil videre har Tesla-aktien på sit højeste været i år ligget omegnen af 386 dollars, mens dens værdi i august i år lå mellem 318 og 365 dollars.

Flere analytikere forudser dog, at aktien passerer en værdi på 400 dollars stykket inden kalenderåret skifter til 2018. Bard-analytiker Ben Kallo, Bill Selesky fra Argus Research og Guggenheim-analytiker Robert Cihra har alle et kursmål for Tesla-aktien på over 400 dollars.

Tesla blev grundlagt i 2003 og har indtil videre produceret eldrevne personbiler. Til september præsenteres producentens første eldrevne lastbil.

Læs også
Top job