Erhverv
BREAKING

Niels Thorborg sætter L'Easy til salg

Ifølge en pressemeddelelse vil den fynske milliardær Niels Thorborg sælge hele eller dele af L'Easy.

Niels Thorborg. Foto: Nicolai Lorenzen

Mere end 30 år efter leasingkoncernen L'Easy startede har ejer og stifter, den fynske rigmand Niels Thorborg, sat gang i salgsproces for hele eller dele af virksomheden.

Det oplyser 3C, selskabet bag L'Easy, i en pressemeddelelse. Selskabet har hyret storbanken Nordea ind til at sondere markedet.

»Den stigende opmærksomhed for 3C Retail har betydet, at vi gerne vil have en grundig vurdering af markedet, og derfor har det været naturligt at bede vores mangeårige samarbejdspartner Nordea om at afdække interessen for et helt eller delvist salg af 3C Retail. Det er endnu for tidligt at sige, hvad denne proces fører til,« lyder det fra bestyrelsesformand Jørn Tolstrup Rohde over for avisen.

Ud over livsværket L'Easy, der blev stiftet i 1985 og udlejer og sælger fx hårde hvidevarer og computere, er Niels Thorborg også kendt for sit engagement i fodboldklubben OB - og for ejerskabet af Gudme Raaschou Bank, der krakkede i kølvandet på finanskrisen.

I 2015 solgte han nethandelsportalen Wupti.com til Dansk Supermarked og for nylig startede han en offensiv på isenkræmmerbutiksfronten, efter Konkurrencestyrelsen forhindrede ham i at frasælge samtlige kædens butikker til Imerco.

BRANCHENYT
Læs også