Erhverv

Arla øger halvårsindtjeningen til ejerne med 3,2 mia. kr.

Mejerigiganten Arla har det seneste halve år øget indtjeningen til selskabets ejere - mælkeproducenterne - med 3,2 mia. kr. Arla har netop offentliggjort et halvårsregnskab, som er præget af de eksplosive prisstigninger på mejerivarer.

Artiklens øverste billede
Arla har netop offentliggjort regnskab for et halvår, som har været præget af voldsomme prisstigninger på mejerivarer, men også af stagnerende mælkeproduktion og store valutakursfald. Foto: Joachim Adrian

Voldsomme prisstigninger på mejerivarer har i år fået Arlas indtjening til at brage i vejret.

I det halvårsregnskab, som Arla netop har offentliggjort, er den formelle bundlinje ganske vist vigende, men i et andelsselskab som Arla er det mælkeafregningen til ejerne, der er det reelle udtryk for udviklingen i indtjeningen.

Arla er ejet af mælkeproducenterne i blandt andet Danmark, og Finans’ beregninger viser, at de i første halvår 2017 har modtaget en afregning pr. liter mælk, som har været 52 øre højere end i samme periode 2016. Det betyder, at Arla har forbedret sin halvårsindtjening med 3,2 mia. kr.

Tilmed er mælkeafregningen i indeværende halvår fortsat i vejret med stigninger i både juli og august, og Arla har netop - fredag morgen - annonceret, at mælkeafregningen i september sættes yderligere i vejret.

Mælkeafregningen og dermed Arlas indtjening er nu 49 pct. højere end på den historiske bund, der blev nået i august 2016.

Fremgangen er realiseret på trods af, at Arlas salg til koncernens vigtigste marked – Storbritannien – har lidt et tilbageslag som følge af de store kursfald på pund. Den forbedrede indtjening skyldes først og fremmest, at produktionen af mælk i Europa har været svagt faldende, og samtidig har der været en stærk vækst i efterspørgslen efter især smør.

»De forbedrede markedsbetingelser, som er drevet af stigende priser på mælkefedt og protein, især i Europa, er virkelig godt nyt for Arla og vores mælkeproducenter. Vi forventer, at andet halvår af 2017 bliver endnu stærkere på grund af den fortsatte markedsforbedring. Vores forventning er, at den positive prisudvikling fortsætter. Vi har hævet acontomælkeprisen til vores ejere yderligere i juli, august og september og forventer at fastholde dette høje niveau resten af året,« siger Arlas adm. direktør Peder Tuborgh.

Den vigende mælkeproduktion har fået produktionen af smør til at falde 5 – 6 pct., og sammen med den stigende efterspørgsel har det fået prisen på smør til at stige omkring 175 pct. til 51.000 kr. pr. ton, hvilket er det i særklasse højeste niveau nogensinde.  

Arla har samtidig haft solid vækst i salget til en række fjerne vækstmarkeder, og datterselskabet Arla Foods Ingredients har haft en stærk indtjening og har øget omsætningen 24 pct. til 2,3 mia. kr.

Mens Arla har løftet ejernes indtjening med 3,2 mia. kr. det seneste halvår står mejerikoncernen ved udgangen af halvåret tilbage med en bundlinje, som er mindre end i første halvår 2016. Det skyldes primært, at man i år har valgt løbende at udbetale en lidt større del af indtjeningen til andelshaverne, som har haft akut brug for pengene. Arla venter fortsat et helårsresultat, som lander inden for den strategiske målsætning på 2,8 – 3,2 pct. af omsætningen.

Arla venter, at de fortsatte prisstigninger vil få selskabets helårsomsætning til at stige 7,5 mia. kr. til knap 80 mia. kr. Stigningen realiseres på trods af, at Arla i 2016 frasolgte Rynkeby

Arla Foods nøgletal 1. halvår (mio. kr.)    
  2017 2016 2015 2014
Nettoomsætning 37.369 36.154 38.196 39.708
Nettoresultat 834 924 909 1.118
Balance 48.410 48.350 50.503 48.588
Egenkapital 16.024 15.876 15.041 12.695

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.