Erhverv

Disse seks karaktertræk vil ødelægge din virksomhed

De fleste succesfulde iværksættere er også kloge mennesker, men intellekt er ikke nok, hvis du vil være succesfuld. Finans bringer her seks personlige egenskaber, du helst ikke skal have, hvis du vil drive en succesfuld virksomhed.

Der er rigeligt med genier derude, der ikke har succes, mens almindelig tænkende iværksættere høster tons af den. Det er dermed dine personlige karaktertræk, det kommer an på. Arkivfoto

Ja. Succesfulde iværksættere som Bill Gates og Elon Musk må siges at have en vis form for hjerneaktivitet mellem ørerne, men intellekt behøves faktisk ikke være grundstenen til en succesfuld virksomhed.

Der er rigeligt med genier derude, der ikke har succes, mens almindelig tænkende iværksættere høster tonsvis af den.

Dermed må det være manglende personlige egenskaber, der får iværksættere til at fejle i deres virksomhed. Det mener iværksætter-mediet The Entrepreneur i hvert fald. Mediet har fundet flere personlighedstræk, der kan ødelægge din virksomhed, hvis du giver dem lov.

Finans bringer her seks af dem.

1. Ingen motivation

Du kan være klog og talentfuld, men hvis du ikke er motiveret, vil du ikke være rigtig til stede i din virksomhed. Talent skal bakkes op af motivation for at fungere.

2. Manglende impulskontrol

Ingen impulskontrol kan være en forhindring på vejen til succes. Folk, der ikke kan styre deres impulser, forfølger deres første instinkt, når det kommer til løsninger og beslutninger, selvom det måske ikke er det mest optimale påfund. Succesfulde mennesker er i stand til at reflektere, inden de tager beslutninger.

3. Ingen standhaftighed

Som iværksætter vil man ofte rende ind i svære tider og udfordringer. Det får mange iværksættere til at give op for hurtigt, hvis de ikke er gjort af det rette stof. Intelligente mennesker kan nemt få gode idéer, men hvis de ikke har den rette standhaftighed, vil de fejle.

4. Besidder de forkerte evner

Det kan godt være, at du har fået den gode forretningsidé, men måske besidder du slet ikke evnerne til at drive en virksomhed eller kunne lede potentielle medarbejdere.

5. Kan ikke føre tanker til handling

Mange især intelligente mennesker har mange ideer, som ofte ikke bliver realiseret. Ideerne er sikkert gode nok, men de bliver bare ikke omsat til handling. Uden handling er gode ideer bare dagdrømme.

6. Manglende fokus eller retning

Nogle iværksættere er ofte mere fokuseret på kortsigtede mål end langsigtede resultater. Det er dermed vigtigt at have fokus på det langsigtede mål med din virksomhed og ikke dvæle ved ubetydelige geniale påfund.

BRANCHENYT
Læs også