Erhverv

Overblik: Det ved vi om skyderiet i Las Vegas

Mindst 20 er dræbt og 100 såret efter skyderi ved The Strip i Las Vegas. Gerningsmand er dræbt af politiet.

Den amerikanske storby Las Vegas er søndag aften lokal tid blevet ramt af voldsomme skyderier i forbindelse med en udendørs musikfestival.

Her er et overblik over sagen mandag eftermiddag dansk tid:

  • Omkring klokken 22.30 lokal tid begynder en bevæbnet person at skyde mod mennesker, der er til koncert under åben himmel i Las Vegas.
  • Skyderiet sker nær Mandalay Bay Resort & Casino.
  • Personen affyrer en stor mængde skud fra 32.-etage på hotellet Mandalay Bay Resort and Casino ned mod festivaldeltagerne. Videolyd indikerer, at der var tale om automatvåben.
  • Mindst 50 mennesker er dræbt. Over 400 er såret ved skyderiet.
  • Det gør skyderiet til det dødeligste masseskyderi på én dag i USA siden 1949.
  • Cirka halvanden time efter skyderiet bekræftede Las Vegas' politi, at en mistænkt er "nede". Senere bekræfter politiet på et pressemøde, at gerningsmanden er død.
  • Det offentliggøres senere, at den formodede gerningsmand formodentlig har taget livet af sig selv, før politiet trængte ind i værelset. På værelset blev fundet 10 skydevåben.
  • Den formodede gerningsmand er identificeret som den 64-årige Stephen Paddock bosiddende i den lille by Mesquite omkring 100 kilometer nordøst for Las Vegas.
  • En kvinde var eftersøgt i forbindelse med skyderiet. Hun har dog umiddelbart ikke deltaget i skyderiet, men boet sammen med gerningsmanden.
  • Det var en koncert med countrymusikeren Jason Aldean, der var i gang, da skyderierne begyndte. Koncerten blev kort efter afbrudt.
  • Koncerten var en del af countryfestivalen Route 91 Harvest.
  • Flere verdensledere har fordømt skyderiet, deriblandt USA's præsident, Donald Trump, og Paven.

Kilder: AP, BBC, CNN, The Guardian og Las Vegas Politi.

Læs også