Erhverv

Aktietilbagekøb driver aktionærfest op i nyt rekordniveau

Pengene vælter tilbage fra de børsnoterede selskaber som aldrig før i disse år. Men det er ikke udelukkende en god ting, lyder det fra flere sider.

Artiklens øverste billede
Alt tyder på, at 2017 bliver det største danske år for aktietilbagekøb nogensinde. Novo Nordisk alene har siden 2012 ifølge Nationalbanken brugt 100 mia. kr. på at købe aktier tilbage. Foto: Stine Tidsvilde

Aktionærerne i landets børsnoterede selskaber har aldrig fået sendt så mange penge tilbage fra virksomhederne som de vil, når 2017 er ovre.

Nye tal viser, at aktionærer står til at modtage over 120 mia. kr. i år. Det er mere end dobbelt så meget som for bare fem år og højere end på noget tidspunkt tidligere.

Det viser data fra Nationalbanken og fondsbørsen for henholdsvis aktieudbytter- og tilbagekøb sammenholdt med historiske data, som er bearbejdet af henholdsvis Nykredit og Finans.

Den voldsomme pengestrøm er dog ikke lutter gode nyheder.

For selv om det er rart at få penge tilbage i hånden, ville det være bedre, hvis virksomhederne kunne finde ud af investere nogle af dem, påpeger aktiestrateg hos Formuepleje Otto Friedrichsen.

»Aktionærerne kan som udgangspunkt godt lide, at de får penge tilbage fra virksomhederne. Men udbytte- og tilbagekøb betyder, at virksomhederne ikke bruger pengene til noget andet, herunder investeringer, der skal imødegå en højere efterspørgsel i fremtiden,« siger han.

Det er især virksomheder som Novo Nordisk, Danske Bank og A.P. Møller - Mærsk, der fører an i festen, men mange andre af landets største børsnoterede virksomheder er også sprunget med på vognen i de senere år.

Kun et fåtal af landets største virksomheder har prioriteret investeringer højere end aktionærgaverne.

»Det ville faktisk være mere positivt, hvis man i højere grad rustede sig til vækst. Ser man på aktiemarkederne bredt - ikke kun i Danmark - er det dette ben, der for alvor mangler i det økonomiske opsving,« siger Otto Friedrichsen.

Han peger samtidig på, at baggrunden for pengeregnen er, at virksomhedernes kapacitet imødegår den efterspørgsel, som de oplever.

Samtidig er der ikke meget, der tyder på, at det at sende penge ud af virksomhederne og tilbage til aktionærerne i et hidtil uset omfang er ubetinget godt for samfundsøkonomien, lyder det fra Nykredits cheføkonom, Tore Stramer.

Den manglende brik i opsvinget er, at virksomhederne også begynder at investere herhjemme - og som tallene jo viser har de musklerne til at gøre det.

Tore Stramer, Cheføkonom, Nykredit

»For det første bliver ganske mange af pengene sendt ud af landet, da de største børsnoterede virksomheder har høje andele af udenlandske ejere. Dertil kommer, at det er danskere med relativt høje indkomster, der ejer størstedelen af den hjemlig andel af aktierne. Så man skal ikke sætte næsen op efter, at det sætter gang i en forbrugsfest,« siger Tore Stramer.

Tallene viser til gengæld, at landets største virksomheder står ganske stærkt, påpeger cheføkonomen.

»Udviklingen et udtryk for sunde virksomheder, som gør sig godt i den globale økonomi. Det er noget, der gavner os alle sammen.« siger Tore Stramer.

Lige som Otto Friedrichsen peger Stramer på, at virksomhedernes lave investeringsniveau er den manglende brik i opsvinget, og det på trods af, at formuerne bugner, og tallene viser, at virksomhederne har musklerne til at investere mere.

Han peger samtidig på, at både officielle væksttal og undersøgelser af virksomhedernes planer for de kommende måneder kan tyde på, at 2018 bliver året, som vil bryde den markante udbyttetrend, der i årene 2015-2017 har sendt ca. 330 mia. kr. tilbage til de børsnoterede selskabers aktionærer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.