0

Investorer savner information: Danske virksomheder ignorerer klima-farer

Ikke engang hver 10. store danske virksomhed fortæller omverdenen om, hvad klimaforandringer kan koste dem. Det er markant færre end i udlandet, og det kan koste dem investorer.

Der var vægt bag de slag, som orkanen Bodil gav fra sig i 2014. Investorerne vil gerne have flere informationer om klimaforandringernes omkostninger på virksomhederne. Foto: Daniel Hjorth

Danske virksomheder er verdensberømte for at være energi- og klimabevidste. Men de er markant bagud i forhold til at fortælle om, hvordan klimaforandringer kan påvirke forretningen.

Det afslører en global analyse fra konsulent- og revisionsfirmaet KPMG.

»Færre end 10 pct. af de store danske virksomheder rapporterer om risikoen ved klimaforandringer, og det kan blive et problem, hvis internationale investorer så fravælger dem, fordi de mangler information om risikoen,« siger Niels Vendelbo, partner i KPMG.

Færre end 10 pct. af de store danske virksomheder rapporterer om risikoen ved klimaforandringer, og det kan blive et problem

Niels Vendelbo, , partner i KPMG

Globalt rapporterer halvdelen af de største virksomheder nu om, hvor stor en risiko klimaforandringer udgør for deres forretning og deres økonomi - og hvordan de håndterer risikoen. Det er de store vejrbegivenheder som orkanerne i USA og tsunami i Asien og også vildt vejr i Nordeuropa, som har øget interessen blandt investorer for at få vished for, hvor dyrt det kan blive for en virksomhed, hvis den bliver ramt.

Den største danske pengetank, ATP, bekræfter, at emnet er rykket op på checklisten.

»Klima er et område, der klart har stigende bevågenhed hos os. Derfor er det et emne, vi i stigende grad har dialog med selskaberne om, herunder hvordan de rapporterer om det. Vi ser gerne, at de medtager klima i deres årsrapport og ikke blot i en særskilt CSR-rapport,« siger ATP's aktiechef, Claus Wiinblad.

Vi har et billede af risikoen, men vi har ikke finansielle beregninger

Susanne Stormer, , global chef for bæredygtighed, Novo Nordisk

I mange år har danske virksomheder flittigt gjort rede for, hvordan de påvirker miljøet – målt på vandforbrug, Co2-udledning, energiforbrug mm.

»Men afhængig af virksomhedens branche interesserer vi os også for, hvordan de omvendt kan blive påvirket af klimaet og forandringer i klimaet. Det er meget selskabsspecifikt,« siger Claus Wiinblad.

Novo Nordisk har i årevis fortalt vidt og bredt om medicinalkoncernens påvirkning af miljøet. Men aldrig før har selskabet sat beløb på risikoen ved klimaforandringer. Det er der pres for at gøre nu. 

»Vi har et billede af risikoen, men vi har ikke finansielle beregninger. Og vi er med på, at det er noget, der vil forventes af os, og det kommer vi sikkert også til at gøre. Men det er ingen nem øvelse,« siger Susanne Stormer, global chef for bæredygtighed. Klimaets uforudsigelighed er det, der især gør beregninger svære.

Klima er et område, der klart har stigende bevågenhed hos os. Derfor er det et emne, vi i stigende grad har dialog med selskaberne om

Claus Wiinblad, aktiechef i ATP

Transportgiganten Mærsk er også i gang med regnearbejdet og vejrudsigter.

»For vores vedkommende, så er vi fuldt opmærksomme på problemstillingen og er i gang med at analysere hvilke ricisi, klimaforandringer indebærer for fremtidige forretningsinvesteringer og de globale handelsmønstre. Vi vil rapportere på dette område i takt med, at vi konkluderer,« siger John Kornerup Bang, chef for Sustainability Strategy & Shared Value - bl.a. bæredygtighedsstrategi - for transport og logistikdivisionen i Mærsk.

I DI hører man mere og mere til det i medlemskredsen.

»Det er noget, virksomhederne interesserer sig for i stigende grad,« siger Sara Krüger Falk, seniorchefkonsulent i DI.

Historien viser, at vejrbegivenheder kan have enorme økonomiske konsekvenser. 

Omkostningerne ved dette års orkaner i Caribien er endnu ikke gjort op. Mange gætter på, at orkanerne Harvey og Irma vil have medført nogle af de største tab.

KatastrofeØkonomiske tabMenneskeliv
Jordskælv og tsunami (Japan 2011)210 mia. dollars (40 mia. dollars forsikret)15.000
Orkanen Katrina (USA 2005)125 mia. dollars (60,5 mia. dollars forsikret)1.720
Jordskælv (Japan 1995)100 mia. dollars (3 mia. dollars forsikret)6.430
Jordskælv (Kina 2008)85 mia. dollars (0,3 mia. dollars forsikret84.000
Orkanen Sandy (USA 2012)68,5 mia. dollars (29,5 mia. forsikret)210
Jordskælv (Californien 1994)44 mia. dollars (15,3 mia. forsikret)61
Oversvømmelser (Thailand 2011)43 mia. dollars (16 mia. forsikret)813
Orkanen Ike (USA 2008)38 mia. dollars (18,5 mia. forsikret)170
Jordskælv (Japan 2016)31 mia. dollars (6 mia. forsikret)69
Jordskælv, tsunami (Chile 2010)30 mia. dollars (8 mia. forsikret)520

Kilde: Munich Re

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også