Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Topchef om at rejse i corona-tider: »Når jeg går ind i en lufthavn, har jeg flere lag engangshandsker på«

Desuden afspritter han alle overflader ved sit flysæde og på hotelværelserne - her er hans sikkerhedsrutiner.

Corona rammer verden
Mika Hanninen, der er finsk topchef, har pålagt sig selv nogle strenge ruitiner under coronakrisen, fordi han stadig rejser meget: Foto Mika Hanninen/CNBC

Den finske topchef og medstifter af yoghurt-mærket Hälsa Foods, Mika Manninen, har pålagt sig selv strenge rutiner, når han rejser under coronakrisen.

I løbet af 2020 har han været på rejse i 75 pct. af tiden. Det inkluderer 33 flyrejser, heraf fire til udlandet, og 160 nætter på hotelværelser i byer som Los Angeles, New York, London og Helsinki.

Siden begyndelsen af marts har han kun tilbragt ni dage i sit eget hus, mens det meste af verden har været lukket ned, fortæller han til CNBC.

Mika Manninen bor i Palm Beach i Florida og er konstant væk på forretningsrejser. Her er hans sikkerhedsrutiner:

På hotellet:
»Når jeg checker ind på mit værelse, rengør jeg alle overflader med vådservietter - alle dørhåndtag, kontakter, fjernbetjeningen og telefonen. I badeværelset afspritter jeg desuden brusehovedet, der kan køre op og ned.«

»Hvis jeg overnatter i flere dage, får rengøringen kun lov til at komme ind hver fjerde dag. Derefter afspritter jeg igen. Affald og beskidte håndklæder stiller jeg selv uden for døren.«

I lufthavnen:
»Når jeg går ind i en lufthavn, har jeg flere lag engangshandsker på hænderne. Dem piller jeg af, efterhånden som jeg går gennem lufthavnen: Rulletrapper - et lag af, check-in og touch skærm - et lag af, sikkerhedskontrol - et lag af. Jeg blev forbavset over, hvor mange overflader jeg egentlig rørte ved.«

»Jeg holder afstand til andre. Sætter mig i et hjørne alene. Jeg køber ingenting, ingen mad- eller drikkevarer. Hvis jeg skal købe en flaske vand, afspritter jeg flasken.«

»Og jeg bruger ikke app’en på min mobil som billet. Jeg printer en papirbillet. Hundredevis af passagerer scanner deres mobiler og mange lægger dem fladt ned på glasset, så man dermed kommer i kontakt med mange overflader.«

»Jeg sørger for at finde et toilet i et tyndt besøgt område af lufthavnen. Dermed undgår jeg at skulle bruge toilettet på flyet. Jeg skifter maske, hver gang jeg bruger et toilet.«

På flyet:
»Jeg er ikke så bekymret for luften i kabinen. Den bliver udskiftet mellem 20 og 30 gange på en time og er blevet filtreret.«

»Jeg afspritter alle overflader omkring mit sæde. Det inkluderer sikkerhedsbæltet, selve spændet, nakkestøtten, rullegardinet og knapperne over mit hoved til lys og luftdyser.«

»Desuden lader jeg så meget af min hud være dækket som muligt. Lange ærmer og med krave, så min nakke ikke kommer i kontakt med sædet.«

»Jeg skifter min maske hver fjerde time og har altid et lager med.«

I lejet bil:
»Jeg har lejet en bil 22 gange i år, og jeg bruger mindst 10 minutter på at rengøre alle overflader. Når jeg forlader bilen, tager jeg engangshandsker på, og dem tager jeg først af, når jeg igen stiger ind. Det holder smitten uden for bilen,« siger Mika Manninen til CNBC.

BRANCHENYT
Læs også