Finans

Opsvinget løber for stærkt: Regeringen indfører nyt milliardkrav til bankerne

Bankerne skal polstre sig med yderligere syv mia. kr., lyder det fra regeringen. En ekspert vil have kapitalkravet fordoblet.

Artiklens øverste billede
Ulrik Nødgaard, direktør i Finans Danmark, siger, at bankerne kan leve med det ekstra kapitalkrav på 0,5 pct., men ikke et på 1,0 pct. Foto: Ida Munch

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil fede bankerne yderligere op. Det kommer til at koste dem ekstra syv mia. kr.

Ministeren har nemlig besluttet sig for at aktivere et kapitalkrav, som myndighederne har givet det mundrette navn den kontracykliske buffer.

»En række andre lande har aktiveret den kontracykliske buffer. Mit dilemma har været, at der allerede er stillet mange krav til institutterne, men denne buffer kan aktiveres midlertidigt. Og da mange institutter allerede lever op til det nye krav, tror jeg ikke, at det kommer til at rykke ved balancen,« siger Brian Mikkelsen i et interview med Finans.

Den nye buffer indføres ved udgangen af marts næste år og betyder, at bankerne skal polstre sig med yderligere 0,5 pct. point svarende til 50 øres ekstra polstring pr. 100 kr., som bankerne har i såkaldte risikoeksponerede aktiver. Det svarer til ca. syv mia. kr. i ekstra polstring for landets banker og realkreditselskaber.

Det er bemærkelsesværdigt, at ministeren ikke er med på at hæve bufferen yderligere.

Jesper Rangvid, professor på CBS.

Til sammenligning ventes de såkaldte Basel-krav at betyde, at den danske finanssektor skal polstre sig med yderligere 78 mia. kr. fra 2022 og fem år frem.

Anbefalingen om at polstre bankerne yderligere kommer fra Det Systemiske Risikoråd, som er et rådgivende organ med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen.

Ifølge risikorådet bør bufferen i løbet af det kommende år hæves fra 0,5 til 1,0 pct., hvis der ikke sker ændringer i bankernes risiko, men her sætter ministeren foden ned.

»Det er jeg ikke enig i. Udviklingen peger ikke på, at der er behov for at øge bufferen, som rådet har drøftet,« siger Brian Mikkelsen.

Det undrer en ekspert i finansiel stabilitet.

»Det er bemærkelsesværdigt, at ministeren ikke er med på at hæve bufferen yderligere, med mindre der sker en ny udvikling. Jeg er enig med risikorådet i, at vi er så langt inde i en højkonjunktur, at det ville være fornuftigt med en yderligere forhøjelse til 1 pct. Det går godt økonomisk, og bankerne har overskud til det,« siger professor Jesper Rangvid fra CBS.

Samtidigt fastslår ministeren, at den nye buffer skal ses i en helhed, hvilket betyder, at han er villig til at fjerne bufferen igen, hvis anden regulering - for eksempel de kommende Basel-krav - bliver hårdere end ventet.

Den melding vækker glæde i bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, som dog ikke jubler over det nye krav.

»Vi synes, at man er lidt tidligt ude, for udlånsvæksten ligger fortsat underdrejet. Men 0,5 pct. er et kompromis, vi kan leve med. Det vigtigste for os er signalet fra myndighederne om, at denne buffer bliver tænkt sammen med den øvrige regulering, så der bliver kigget på den igen, hvis anden regulering falder ud til vores ugunst,« siger Ulrik Nødgaard,  direktør i Finans Danmark.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.