Stor hvidvasksag rumler i Nordea: Mangelfuld kontrol minder om skandalen i Danske Bank
Der er flere lighedspunkter mellem Danske Banks hvidvaskskandale i Estland og den hvidvasksag, som bagmandspolitiet i øjeblikket efterforsker mod Nordea i Danmark.
Mens Danske Bank er bragt i knæ af en omfattende hvidvaskskandale i Estland, er Danmarks næststørste bank, Nordea, centrum for en anden stor hvidvasksag, som er foregået på dansk jord.
Bagmandspolitiet er i fuld gang med at efterforske Nordeas hvidvaskindsats, som Finans har bedt flere eksperter om at vurdere i forhold til Danske Bank-sagen.
Konklusionen er, at ingen af bankerne har haft et acceptabelt værn mod at blive misbrugt til hvidvask. Da Finanstilsynet undersøgte Nordea Danmarks hvidvaskindsats i 2015, resulterede det i 12 påbud. Danske Banks ledelse fik 8 påbud for dens manglende håndtering af hvidvasken i den estiske filial.
Nordea har været en god bank at åbne en konto i, hvis man ville hvidvaske.
»Nordea har været en god bank at åbne en konto i, hvis man ville hvidvaske. Banken undersøgte ikke usædvanlige transaktioner. Så er ladeporten for alvor åben,« siger hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft fra det uafhængige rådgivningsfirma Revisorjura.
Danske Banks ledelse fejlede i forhold til den estiske hvidvasksag. I Nordea har ledelsen også svigtet, påpeger Kalle Johannes Rose, der forsker og underviser i hvidvask på CBS Law.
»Nordea har haft utilstrækkelige procedurer og forretningsgange. Det er et ledelsesmæssigt svigt, og det er gravalvorligt. Nordea har ikke haft styr på sin biks, men vi ved ikke, om der er nogen kriminelle, der har udnyttet den situation,« siger han.
Nordea erkender, at hvidvaskindsatsen ikke tidligere var god nok, men banken fastslår, at der er sket store forbedringer de seneste år.
»Det var en alvorlig kritik, som Finanstilsynet rejste. Vi var ikke gode nok, og det har vi også beklaget,« siger Julie Galbo, risikochef i Nordea.