Finans

Mette Frederiksen vil presse Løkke på banen i sager om finansiel kriminalitet

Der tegner sig et flertal bag et krav fra Socialdemokratiet om omgående at indkalde til politiske forhandlinger om en øget indsats mod finansiel kriminalitet.

Artiklens øverste billede
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bliver kritiseret for at være for passiv i forhold til skandalesagerne om finansiel kriminalitet. Foto: Stine Bidstrup

Politikerne i Folketinget skal i offensiven og omgående indføre nye tiltag, der kan dæmme op for de mange sager om finansiel kriminalitet.

Det mener Socialdemokratiet, som ser ud til at have flertal for et beslutningsforslag, som partiet fremsætter i Folketinget tirsdag, og som pålægger regeringen at indkalde til politiske forhandlinger.

»Vi er lige nu tilskuere til nogle af de største finansielle skandaler i vores lands historie, og statsministeren er fuldstændig passiv,« siger Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet (S).

Dansk Folkeparti forventer at stemme for forslaget og dermed sikre et flertal, selvom partiet dybest set er skeptisk.

»Det er rent gøgleri på en alvorlig baggrund, for de forhandlinger var jo kommet under alle omstændigheder. Men vi stemmer nok for, for jeg vil da gerne være med til at drøfte en bedre finansiering til Finanstilsynet, bagmandspolitiet og hvidvasksekretariatet,« siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF).

Ifølge Socialdemokratiet er de mange skandalesager ved at koste befolkningens tillid til myndighederne og velfærdssamfundet.

»For mange mennesker er det ubegribeligt, at den grådighed, vi ser i toppen af dele af den finansielle sektor, ikke bliver stoppet,« siger Mette Frederiksen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), men erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) lægger vægt på, at gennemgribende ændringer ikke hastes igennem.

»Det haster at få efterforsket de konkrete sager med bl.a. Danske Bank. Men jeg vil insistere på, at det ikke hastes igennem at få lavet større organisationsændringer i forhold til hele den måde Finanstilsynet, bagmandspolitiet, domstolene og politiet arbejder med økonomisk kriminalitet. For det vil føre til dårligere beslutninger, og det er jeg og regeringen ikke interesseret i,« siger han.

Rasmus Jarlov vil indkalde til forhandlinger, men oplyser, at han bl.a. afventer en redegørelse fra Finanstilsynet om, hvilke værktøjer tilsynet selv mener, at det mangler for at kunne forbedre sit arbejde.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.