Finans

Advokat: Danske Bank forbød whistleblower at gå til politiet

En tavshedsklausul afskar whistleblower i Dansk Banks hvidvasksag fra at gå til politiet, skriver Berlingske.

Artiklens øverste billede
Foto: Mads Claus Rasmussen

Whistlebloweren Howard Wilkinson, der fik hvidvasksagen fra Danske Bank til at rulle, var blevet forbudt at fortælle politi og anklagemyndigheder verden over om sagen på grund af en tavshedsklausul.

Det skriver Berlingske onsdag på baggrund af en udtalelse fra thomas

Danske Bank har tidligere sagt, at banken ikke ønskede at stå i vejen for whistleblowerens kommunikation med myndighederne.

Den forklaring bliver der nu sået tvivl om.

- Danske Banks tavshedsklausul forbød hr. Wilkinson at kommunikere med politi- og anklagemyndighederne. Og banken nægtede at udstede en generel tilladelse, der ophævede disse forbud, siger Stephen M. Kohn til Berlingske.

For to uger siden blev det offentliggjort, at Danske Bank havde sat Howard Wilkinson fri fra de krav om tavshed, der har stået i hans kontrakt.

Med Kohns udtalelser til Berlingske bliver der nu kastet lys over, hvad dele af indholdet af den kontrakt - efter advokatens forklaring - har været.

- Først i løbet af sommeren 2018 begyndte banken at give tilladelse fra sag til sag. Og først for to uger siden gav Danske Bank afkald på tavshedsklausulen omhandlende hr. Wilkinsons kommunikation med den danske anklagemyndighed, siger han til Berlingske.

Howard Wilkinson var i syv år chef for Danske Markets' afdeling i Baltikum. Han er dermed centralt placeret i forhold til filialen i Estland.

I 2013 og 2014 advarede han gentagne gange om mistænkelige forhold. Og i september i år stod han frem med navn i Berlingske, der har afsløret skandalen.

Lisbeth Bech Poulsen, erhvervsordfører for SF, undrer sig over, at det er muligt at pålægge en medarbejder den form for tavshedsforbud.

Hun siger til Ritzau, at hun vil foreslå, at aftaleloven bliver lavet om, så man ikke kan forbyde folk at tage kontakt til myndighederne igennem tavshedsklausuler.

- Man kan have en tavshedsklausul af alle mulige fornuftige årsager - konkurrencehemmeligheder og så videre, siger hun.

- Men hvis det er noget, der har myndighedernes interesse, og som man vil efterforske som noget kriminelt, så skal man ikke som privat virksomhed kunne indskrive i en tavshedskonsul, at man ikke må tage kontakt til dem.

- Der må lov, ret og retsorden stå over, hvad man kan indskrive i en tavshedsklausul.

Wilkinson er indkaldt til høringer i både Folketinget og EU-Parlamentet.

19. november skal han deltage i en offentlig høring i Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. To dage senere står EU-Parlamentet for tur.

I den forbindelse har Danske Bank angiveligt skrevet til Howard Wilkinson og advaret om, at han ikke må røbe for meget, når han skal vidne i høringerne

Det skriver Børsen, der også har været i kontakt med forsvarsadvokaten.

Danske Bank præciserer over for Børsen, at Wilkinson er løst af sine kontraktretlige forpligtelser for så vidt angår hvidvasksagen, men at der stadig kan være tavshedspligt i forhold til kundeforhold og bankhemmelighed.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.