• Opdateret 05/02/2019 kl. 07:56
Finans

Nykredit har tjent 5,7 mia. kr. - vil udbetale halvdelen

Den danske realkreditkæmpe er kommet ud af 2018 med det næststørste overskud i koncernens historie.

Artiklens øverste billede
Michael Rasmussen, Nykredits topchef. Foto: Lars Krabbe.

Milliarderne fortsætter med at rulle ind i Nykredit. Landets største realkreditinstitut er således kommet ud af det forgangne med det næstbedste resultat i koncernens historie.

En stor del af pengene bliver sendt tilbage til boligejerne, der er kunder i Nykredit. Det viser selskabets årsregnskab for 2018.

Nykredit kom ud af 2018 med et resultat efter skat på 5,7 mia. kr. Til sammenligning endte bundlinjen på 8 mia. kr. i rekordåret 2017.

»Nykredit skabte i 2018 det næstbedste resultat i virksomhedens historie. Samtidig blev det endnu et år med kundetilgang og markant vækst i både udlån og formue under forvaltning. Det er meget tilfredsstillende og viser, at den grundlæggende forretning er stærk. Det indstilles på den baggrund til generalforsamlingen, at Nykredit for andet år i træk udbetaler halvdelen af resultatet efter skat i udbytte,« udtaler Michael Rasmussen, der er koncernchef i Nykredit, i forbindelse med regnskabet.

Hvis det bliver godkendt på generalforsamlingen vil Nykredit udbetale et udbytte på 2,8 mia. kr. til sine ejere. Forenet Kredit er den største ejer og står til at få 2,2 mia. kr. i udbytte.

Nykredit havde i alt indtægter for 12 mia. kr. i 2018. Det er også en tilbage i forhold til rekordåret 2017, hvor toplinjen endte på 14 mia. kr. Omkostningerne faldt fra 5,1 mia. kr. i 2017 til 4,9 mia. kr. i 2018.

»I Nykredit vil vi huske 2018 som året, hvor vores kunder for alvor mærkede, at Nykredit er foreningsejet. I starten af året sendte vores hovedejer, foreningen Forenet Kredit, størstedelen af sin udbytteandel tilbage til Nykredit. De penge giver vi til kunderne, og på den måde har vi i løbet af 2018 givet i alt 1,1 mia. kr. tilbage til boligejere, virksomheder og landmænd. Denne særlige egenskab vil kendetegne Nykredit fremover. I 2019 forventer vi at give i alt 1,7 mia. kr. tilbage.,« udtaler Michael Rasmussen.

Nykredits nedskrivninger på udlån endte på 380 mio. kr., hvilket er på samme niveau som i rekordåret 2017. Til sammenligning nedskrev Nykredit på udlån for henholdsvis 680 mio. kr., 920 mio. kr. og 2,4 mia. kr. i 2016, 2015 og 2014. Det lavere niveau skyldes ifølge Nykredit de gode konjunkturer. 

»Det fortsat lave nedskrivningsniveau skyldes gunstige konjunkturer, der påvirkede de fleste af vores kundesegmenter. For landbrugssegmentet har 2018 dog været udfordrende. Der er derfor i året foretaget
ekstra hensættelser til sommerens tørke mv.,« skriver Nykredit.

(mio. kr.) 2018 2017
Indtægter 12.023 14.010
Omkostninger 4.890 5.067
Nedskrivninger på udlån 380 379
Forretningsresultat 6.753 8.564
Resultat før skat 7.033 10.081
Skat 1.293 2.077
Resultat efter skat 5.740 8.004

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.