Finans

Kendt bankeksperts pengetank tabte millioner sidste år: »Missionen og målet er, at familien skal kunne klare sig rimelig godt«

Lars Krulls formue gør det med bankforskerens egne ord muligt for ham at beskæftige sig med det, han gerne vil.

Artiklens øverste billede
Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet. Foto: Lars Horn

Lars Krull, der er én af de mest brugte bankeksperter i Danmark, blev sidste år ramt af et milliontab. Lars Krulls personlige selskab kom ud af 2018 med et tab på næsten 27 mio. kr., viser selskabets seneste årsrapport.

Til sammenligning kunne bankekspertens selskab i 2017 notere et plus på bundlinjen på næsten 28 mio. kr. Egenkapitalen var ved årets udgang på ca. 194 mio. kr.

Milliontabet er dog kun et tab på papiret, da der var tale om kurstab. Lars Krull har investeret sin formue i obligationer - og normalt beholder dem til udløb, og ingen af de erhvervsobligationer, han har investeret i, er gået i default.

»Jeg får den slags stød, men det er værdiregulering, så jeg har ikke tabt noget. Jeg føler ikke, at jeg har en eneste obligation, jeg vil af med,« siger Lars Krull.

Hvorfor skulle man gøre unormale ting, fordi man har penge? Penge er ikke et mål, det er et middel.

Lars Krull, bankekpert

Tabet i regnskabet er samtidig større, end det kunne have været. Lars Krull har nemlig ikke indregnet den negative udskudte skat, som han ellers havde mulighed for.

»Jeg har altid indhentet min negative udskudte skat, og det kommer jeg også til igen, men jeg indregner den ikke. Jeg skal ikke bruge regnskabet til at blære mig over for nogen. Missionen og målet er, at familien skal kunne klare sig rimelig godt. Jeg skal ikke købe skotske herregårde eller investere i ejendomme. Jeg har fokus på mit arbejde på universitetet og min portefølje.«

I de første seks uger af 2019 er udviklingen da også vendt, og Lars Krull har således indhentet det meste af kurstabet fra 2018.

»Jeg kommer tilbage, så det er ikke noget, jeg er flov over, og jeg har ikke solgt en eneste obligation i denne anledning,« siger Lars Krull.

I alt har Lars Krull investeret ca. 500 mio. kr. i obligationer. Halvdelen af formuen har Lars Krull placeret i danske investeringsforeninger, som investerer i danske obligationer. Den anden halvdel er placeret i obligationer, som Lars Krull selv håndplukker.

Lars Krull, der i dag er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, grundlagde sin formue i slutningen af 1970’erne, hvor han via virksomheden Lars Krull A/S begyndte at sælge walkie-talkies.

Jeg kommer tilbage, så det er ikke noget, jeg er flov over, og jeg har ikke solgt en eneste obligation i denne anledning.

Lars Krull, bankekpert

Sideløbende med folkeskolen, gymnasiet, værnepligten og studietiden opbyggede Lars Krull sin virksomhed. I 1997 havde virksomheden 25.000 kunder fordelt ud over flere lande, og her valgte Lars Krull at sælge virksomheden til den amerikanske it-distributionsvirksomhed CHS.

På spørgsmålet om, hvorfor han ikke har trukket sig tilbage og rejst kloden rundt med familien, lyder der et modspørgsmål.

»Hvorfor skulle man gøre unormale ting, fordi man har penge? Penge er ikke et mål, det er et middel. Jeg kan godt lide at arbejde, og man skal beskæftige sig med det, man godt kan lide. Hvis det, jeg gerne ville beskæftige mig med, var et luksusliv, så havde jeg muligheden. Det er ikke fordi, at jeg bevidst har valgt luksuslivet fra. Jeg har valgt det til, jeg gerne vil. Jeg holder af at formidle og være forsker, og man kan sige, at formuen gør det muligt for mig at beskæftige mig med det, jeg gerne vil.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.