Finans

Efter hvidvaskskandale: Amerikansk børstilsyn undersøger Danske Bank

Danske Bank bekræfter nu, at banken bliver undersøgt af to amerikanske myndigheder.

Artiklens øverste billede
Danske Bank oplyser i en pressemeddelelse, at banken »samarbejder med alle relevante myndigheder om at komme til bunds i sagen«. Akivfoto: Jens Dresling

Hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske filial har nu fået endnu en amerikansk myndighed til at undersøge landets største bank.

Først oplyste Danske Bank, at det amerikanske justitsministerium havde henvendt sig til banken i forbindelse med en undersøgelse. Nu er banken så blevet kontaktet af det amerikanske børstilsyn Securities and Exchange Commission (SEC) i forbindelse med, at denne myndighed undersøger Danske Bank.

Danske Bank oplyser i en pressemeddelelse, at banken »samarbejder med alle relevante myndigheder om at komme til bunds i sagen«.

»Vi har ingen oplysninger om, hvornår det amerikanske justitsministeriums og SEC’s undersøgelser ventes afsluttet, eller hvad udfaldet af undersøgelserne vil være. Vi samarbejder fortsat med myndighederne om at få afdækket sagens forløb,« siger Jesper Nielsen, der er midlertidig adm. direktør i Danske Bank.

Nyheden om, at endnu en amerikansk myndighed har kastet sig over Danske Bank, har sendt Danske Bank-aktien ud i et fald. Inden pressemeddelelsen fra Danske Bank var aktien nede med ca. 2 pct., men nyheden har presset aktien ned, så faldet nu lyder på næsten 4 pct.

Meldingen om SEC’s undersøgelse af Danske Bank kommer i den samme uge som allerede har budt på flere nyheder om Danske Bank og hvidvaskskandalen.

Tirsdag gav det estiske finanstilsyn Danske Bank otte måneder til at lukke ned for sine aktiviteter i landet. Denne afgørelse accepterede Danske Bank og meddelte senere på dagen, at den ville lukke ned for alle sine bankaktiviteter i Baltikum og Rusland.

»Vi anerkender, at den alvorlige sag om mulig hvidvask i Estland har været en belastning for det estiske samfund, og at det estiske tilsyn på den baggrund finder det bedst, at vi indstiller bankaktiviteterne i landet. Vi er kede af at skulle forlade Estland på den baggrund, men forstår den alvor, som tilsynet ser på sagen med og lukker som ønsket ned for de tilbageværende aktiviteter. Vi vil fortsat samarbejde med de estiske og andre relevante myndigheder,« udtalte Jesper Nielsen i den forbindelse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.