Finans

Anders Dam benytter Nets-ledelsens udskældte bonusplaner til at puste til Visadankort-opgør

Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, rasler nok engang med sablen overfor Visadankortet.

Artiklens øverste billede
Jyske Bank-topchef Anders Dam slår fast, at storbanken har alternative betalingsløsninger klar til kunder, der kan klare sig uden Nets' dankortløsning. Foto: Casper Dalhoff.

Visadankort lever på lånt tid. Det var meldingen fra topledelsen i Jyske Bank i begyndelsen af januar, og det er det fortsat, lyder det fra ordførende direktør Anders Dam.

I slipstrømmen på den senere tids mange verbale udfald mod ledelsen og bestyrelsen i Nets på grund af et milliardstort bonusprogram tøver Anders Dam ikke med at slå fast, at Jyske Bank har alternativet klar, hvis danskerne gerne vil undgå at støtte Nets, der ejer dankortet.

»JB’s planer om at udfase VisaDankortet er intakte,« tweetede Anders Dam søndag.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Meldingen blev fulgt til dørs med opremsningen af et væld af alternativer, så kunderne selv kan vælge, »om de fortsat vil have et dankort, eller om de kan klare sig uden den del fra Nets,« lyder det fra Jyske Bank-chefen.

Han har ellers holdt igen med kommentarer på Twitter til Visadankort-opgøret.

Seneste tweet knyttet direkte til opgøret med danskernes foretrukne betalingskort blev sendt den 12. marts.

Forud var gået en periode, hvor bølgerne gik højt omkring Jyske Bank, efter at Finans den 7. januar bragte historien om, at Jyske Bank ville lægge Visadankortet i graven i takt med, at allerede udstedte Visadankort udløb.

»I stedet får folk – til samme pris – et rent dankort og et rent Visa-kort,« forklarede Anders Dam dengang til Finans.

Meldingen udløste et væld af kritiske kommentarer fra både organisationer, politikere, forbrugere og Jyske Bank-kunder. Der var også positive kommentarer, men de stod ikke mål med kritikken.

I februar slog Jyske Bank-ledelsen så fast, at kunderne kan få et Visadankort »nogle måneder endnu«.

Siden har der været stille omkring Jyske Banks Visadankort-planer. Lige indtil nu, hvor Nets-bestyrelsen sammen med ledelsen får på puklen for et bonusprogram, der kan forgylde ca. 70 chefer og specialister i den kapitalfondsejede betalingsgigant.

Det er fortsat uvist, præcist hvornår de første Jyske Bank-kunder vil opleve, at deres Visadankort hører fortiden til.

Ifølge de seneste tal fra Nationalbanken er der godt 4,4 mio. Visadankort i omløb.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.