Finans

Trumps dystre advarsel gav aktiehug: »Den død, som denne usynlige fjende forårsager, er ufattelig«

Aktierne i USA faldt tungt ovenpå en bekymrende melding fra landets præsident.

Artiklens øverste billede
Det Hvide Hus anslår nu, at mellem 100.000 og 240.000 vil dø som følge af Covid-19. Foto: REUTERS/Jonathan Ernst

Der venter amerikanerne to »meget, meget smertefulde uger,« som aldrig er set før. Sådan lød advarslen onsdag fra USA's præsident Donald Trump, da han på talerstolen foran Det Hvide Hus advarede om, hvor slemt coronaudbruddet kan blive i USA.

Det Hvide Hus anslår nu, at op mod 240.000 amerikanere over den kommende tid vil miste livet til Covid-19. Dødstallet topper inden for de næste to uger, anslår man.

»Den død, som denne usynlige fjende forårsager, er ufattelig,« lød det fra Donald Trump, som ellers tidligere har yndet at sammenligne coronavirussen med en almindelig influenza.

Den dystre advarsel fra USA's præsident sendte aktierne ud i en ny stor nedtur. Investorerne frygter coronavirussens jerngreb om verdens største og vigtigste økonomi. Derfor er de amerikanske aktiemarkeder for alvor tilbage i rødt.

De tre ledende aktieindeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq smed onsdag alle 4,4 pct.

»Der er stadig en enorm usikkerhed i markedet,« siger Patrick Kaser, porteføljechef hos Brandywine Global, til CNBC.

Investorerne var ellers begyndt at lufte en smule optimisme på baggrund af politikernes økonomiske hjælpepakker og store finansielle indsprøjtninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Nu frygter investorerne en endnu længere nedlukning af USA. Og de kæmper samtidig med at forstå, hvad de økonomiske effekter af nedlukningen bliver, og hvad det i sidste ende betyder for selskabernes indtjening.

»Investorernes pessimisme i dag er så slem som på noget tidspunkt. Alle estimater for, hvornår dette vil ende, skubbes ud i fremtiden,« siger Dennis DeBusschere, direktør hos ISI Evercore, til Bloomberg News.

På trods af enkelte dage med lyspunkter har den seneste måneds tid været én lang lidelseshistorie for de amerikanske aktier - og aktier globalt set.

Coronapandemiens hærgen har sendt verden ud i en global recession, som spås til at overgå finanskrisen i 2008.

I USA er arbejdsløsheden nærmest eksploderet, og godt en tredjedel af landets befolkning er blevet bedt om at holde sig indendøre. Fabrikker, butikker, lufthavne og undergrundsbaner står tomme hen.

USA er nu det land i verden mest flest corona-smittetilfælde. 184.000, ifølge data fra Johns Hopkins University og 865 døde. Delstaten New York er epicentret.

»Vi undervurderede denne virus. Den er kraftigere og farligere, end vi havde forventet,« lød det tirsdag fra New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, som har lukket delstaten helt ned.

Coronavirussens økonomiske konsekvenser for USA virker på nuværende tidspunkt nærmest uoverskuelige.

Investeringsbanken Goldman Sachs anslår, at USA's økonomi i andet kvartal vil trække sig sammen med hele 34 pct. Og det altså på trods af enorme hjælpepakker fra både politikerne og Federal Reserve.

Ifølge Steven Englander, strateg hos Standard Chartered, har USA kun set begyndelsen af nedturen.

»Vi vil formentlig se højere arbejdsløshed, og den tidlige bund kan komme i maj, men det er meget spekulativt. For at det sker, har vi brug for en masse held og en seriøs gennemførelse af økonomiske og sundhedsmæssige tiltag,« siger han til Wall Street Journal.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.