Finans

ATP går efter størst mulig klimaeffekt: »Fremtidens grønne vindere kan godt være sorte i dag«

ATP skifter nu investeringstilgang. Pensionspengetanken mener, at det vil være bedre for både klimaet og afkastet, hvis pensionspengene investeres i forsyningsselskaber, der arbejder intenst på klimatilpasningen, men endnu kan have lang vej til målet.

Artiklens øverste billede
Med en ny investeringstilgang til forsyningsselskaber accepterer ATP at se sortere ud på kort sigt for på langt sigt at opnå en større klimaeffekt. Arkivfoto: Reuters/David Gray

Danskernes fælles pensionspengetank ATP vil fremadrettet gå målrettet efter at investere i de forsyningsselskaber, som er i gang med en intens klimatilpasning. Også selvom disse endnu kan have lang vej til målet, og ATP derfor selv risikerer at komme til at se ”sortere” ud på den korte bane.

Formålet er størst mulig effekt på den globale drivhusgasudledning for pengene.

»Hvis vi gerne ville se grønnere ud, så skulle vi helt droppe forsyningsselskaberne eller kun gå efter dem, som allerede er meget grønne. Det ville ændre vores klimaaftryk med et pennestrøg, men det ville bare ikke forandre ret meget på den globale udledning. Vi mener, at vi kan gøre mere med en anden tilgang. Fremtidens vindere kan godt være sorte i dag,« siger Christian Kjær, chef for likvide markeder i ATP.

ATP havde ved halvåret 49 mia. kr. investeret i udenlandske aktier i 479 forskellige selskaber. Investeringerne i forsyningsselskaberne udgør kun ca. 6 pct. af porteføljen, men står for 70 pct. af klimaaftrykket i den udenlandske aktieportefølje.

Dén del vil altså ikke på den korte bane forandre sig som konsekvens af den nye tilgang.

Hvis dette bliver fulgt op med hårdt investorpres og taler på generalforsamlinger for at få gennemført tilpasningen, så er det godt.

Laurent Babikian, direktør, Carbon Disclosure Project

Selvom ATP udelukker at investere i selskaber, der bruger kul til mere end 50 pct. af forretningen, og som noget nyt heller ikke vil købe aktier i selskaber, der er ved at opføre nye kulkraftværker, så accepterer ATP med sin nye tilgang, at porteføljen formentlig bliver lidt ”sortere” end tidligere.

Ifølge ATP er det et nødvendigt middel til at opnå større effekt på den globale udledning. Data viser nemlig, at det vil have størst effekt på klimaet, hvis ATP investerer i selskaber, der er i en intens bevægelse mod en klimamæssigt mere bæredygtig forretningsmodel.

Derfor er det ikke kun grønne klimadukse, som ATP går efter. Det er også de forsyningsselskaber, der i øjeblikket har en sortere forretningsmodel, men hvor ledelsen ved mission, struktur og historisk handling har vist en vilje til at flytte sig hen mod en klimamæssigt mere bæredygtig forretningsmodel.

Historisk markedsdata indikerer samtidig, at tilgangen kan sikre et større afkast til pensionsopsparerne.

»Guleroden for at bevæge sig til et mere grønt sted vil i de næste år blive større for virksomheder, fordi grønne forretninger bliver stadig mere attraktive at investere i. Den udvikling forventer vi også, at vi vil kunne vinde på med denne strategi, samtidig med at vi skaber den største effekt på den globale drivhusgasudledning,« siger Christian Kjær.

I det globale klimainitiativ Carbon Disclosure Project (CDP) anser Laurent Babikian, direktør for kapitalmarkeder, tiltaget for at være kontroversielt, men potentielt godt i forhold til rent faktisk at skabe forandring.

»Hvis dette bliver fulgt op med hårdt investorpres og taler på generalforsamlinger for at få gennemført tilpasningen, så er det godt. Det er sådan noget, som måske kan være med til at flytte markedet,« siger han og understreger, at det er nødvendigt, at alle forsyningsselskaber går samme vej som den danske energikoncern Ørsted og forandrer forretningsmodellen i en bæredygtig retning.

»Så det er klogt at investere i dem, men det stiller også krav til investoren, som må indgå i et stærkt engagement med virksomhedsledelsen for at få dem til at tilpasse deres forretning,« siger Laurent Babikian.

ATP anerkender problematikken, men peger samtidig på, at pensionskassens strategi om at være aktive ejere ikke er forandret, og at pensionskassens ESG-team er i tæt dialog med virksomhederne for at sikre både klimamæssig effekt og et finansielt afkast.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.