Finans

Kompetente bankdirektører bliver en mangelvare

Landets banker står over for et generationsskifte, som Finanstilsynets krav ifølge kritikere gør det svært at gennemføre.

Artiklens øverste billede

Tilbage i december 2020 skrev Finans en artikel om bankernes udfordringer med at finde egnede kandidater til fremtidens topposter i finanssektoren. Med Finanstilsynets aktuelle afvisning af at fit & proper-godkende Lars Stensgaard Mørch til et nyt topjob i Jyske Bank genudsender vi artiklen.

Landets banker står overfor et generationsskifte i de kommende år, hvor mange bankdirektører ventes at gå på pension. Der er i alt 90 direktionsmedlemmer i de danske pengeinstitutter og 22 af dem – svarende til 24 pct. – har haft deres 60-års fødselsdag.

Det viser en kortlægning af bankdirektionernes alder og erfaring, som Finans har foretaget.

»Vi står overfor et generationsskifte, men med de krav, som Finanstilsynet har indført, findes alle de direktører ikke, som der bliver brug for,« siger bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet.

Vi er nødt til at få et nyt godkendelsessystem, hvor det er kompetencerne, der tæller.

Lars Krull, bankekspert

En erfaren bankanalytiker er overrasket over, at bankerne ikke har mere styr på arverækkefølgen, da Finans forelægger ham bankdirektionernes gennemsnitsalder.

»Der er en række banker, der har problemer med en oplagt afløser til den nuværende topchef. Det er egentlig tankevækkende, at successionsplanlægningen ser ud til at halte flere steder,« siger Per Grønborg, aktieanalytiker i SEB.

Politikerne har besluttet, at Finanstilsynet skal godkende direktører, der skal ansættes i finanssektoren. Men tilsynet kritiseres for at lægge for meget vægt på, hvor mange års erfaring den enkelte kandidat til et direktørjob har frem for at se på kompetencerne, og på om kandidaten sammen med resten af direktionen udgør et stærkt hold.

»Vi er nødt til at få et nyt godkendelsessystem, hvor det er kompetencerne, der tæller,« siger Lars Krull.

Ifølge headhunteren Folke Friis-Frederiksen er det vigtigt, at Finanstilsynet stiller krav til bankdirektører, fordi banker er vigtige institutioner i samfundet. Men den nuværende model er ifølge ham ikke optimal.

»Finanssektoren kommer til at stå med et problem. Det bliver svært for de store banker og sådan nogle som mig at finde mennesker, der kan opfylde kravene fra tilsynet. Vi kommer ikke til at kunne give bestyrelserne et bredt felt af kandidater at vælge imellem. Særligt ikke, hvis sproget og nationaliteten gerne må være dansk,« siger Folke Friis-Frederiksen, partner i headhunterfirmaet Russell Reynolds.

Headhunteren Mette Aagaard fra Spencer Stuart peger på, at det er vanskeligt at opfylde Finanstilsynets skærpede krav i en tid, hvor finanssektoren står overfor en transformation med mere fokus på digitalisering og kundernes behov.

»Det er tydeligt, at der er behov for forandring i finanssektoren, og det er svært at få til at gå op med de skærpede tilsynskrav,« siger Mette Aagaard, der er partner i Spencer Stuart.

Ligesom Folke Friis-Frederiksen peger hun på, at en bankdirektør er en del af en direktion og har andre kompetente kollegaer. Derfor bør det ikke nødvendigvis være afgørende, om en kandidat har et vist antal års erfaring med f.eks. kreditgivning, som er et af de krav, tilsynet lægger vægt på.

»Det er frustrerende at se på nogle af de gode eksempler, der har været på dygtige folk, der er trådt ind i ledelsesposter og alligevel ikke er blevet godkendt til det øverste sæde eller en plads i direktionen. Bankerne ender med at gå glip af innovation og modernisering, hvis de er pålagt at forfremme ud fra de kompetencer og meritter, som er mere bagudskuende end fremadskuende,« siger Mette Aagaard.

Det er ifølge hende den vigtigste pointe i forhold til de krav, der stilles til kommende bankdirektører.

»Der bliver brugt meget krudt på at forny platforme og drive kunderejsen – digitalisering og teknologi fylder enormt meget - og det kræver nye kompetencesæt og en anden ledelsestilgang, end hvis vi bare spoler tiden 10 år tilbage,« påpeger Mette Aagaard.

Der er en række banker, der har problemer med en oplagt afløser til den nuværende topchef.

Per Grønborg, aktieanalytiker i SEB

Bestyrelsesformanden i en af landets største banker Spar Nord, mener, at Finanstilsynet kigger for unuanceret på kandidaters egenskaber.

»Finanstilsynet har defineret kravet til kompetencer meget stærkt og entydigt. Tilsynet ser ikke så meget på resultater, men mere på åremål. Spørgsmålet er, om ikke andre erhvervskompetencer kunne kompensere for det, når man ser på den samlede direktionssammensætning,« siger formand Kjeld Johannesen.

Ifølge Finanstilsynet er de nuværende krav til bankernes direktionsmedlemmer fornuftige.

»Som direktør skal man have overblik over forretningen. Fagudvalget anbefaler 10 års relevant erfaring for at blive adm. direktør i et SIFI (en af de største banker, red.) eller fem år i øvrige institutter. Hvis man sammenligner med krav andre steder i samfundet, synes jeg, at det ikke virker voldsomt overhovedet,« siger Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet.

Han peger på, at kravene er modelleret efter de job, der er tale om.

»Hvis man opfylder kravene, bliver man formodentlig godkendt. Men hvis man ikke lever op til kravene, er vi stadig villige til at se på andre forhold. Så der er altid tale om en individuel vurdering,« siger Jesper Berg.

Finanstilsynet oplyser, at det hvert år har et par tusinde sager, hvor kandidater skal godkendes til stillinger i finanssektoren, og at de afviste kan tælles på fire hænder.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.