Finansielle sværvægtere står splittet i klimakampen: Danske Bank gør klar til at sparke kulvirksomheder ud

Med en ny klimapolitik trækker Danske Bank i den grønne førertrøje og gør klar til droppe både lån og investeringer i energiselskaber, der arbejder med kul. Dermed går landets største bank stik imod landets største pensionsselskab, ATP, som mener, at man misser både afkast og klimaeffekt, hvis man per automatik dropper kulselskaberne.

Danske Bank vil fremover afvise at yde lån til eller investere i selskaber, der henter mere end 5 pct. af deres indtjening fra termisk kuludvinding eller kulkraft. Det samme gælder for tjæresand, tørv og olieudvinding omkring Nordpolen. Tidligere var grænsen for kul 30 pct.

»Der er to forklaringer på, at vi rykker på dette. Den ene er, at vi gerne vil være en del af den grønne omstilling. Den anden er risiko-aspektet. Når vi ved, i hvilken retning samfundet bevæger sig, giver det mening for os at reducere finansieringen af aktiviteter, der går i den modsatte retning, og som på et tidspunkt kan miste deres værdi,« siger Samu Slotte, chef for bæredygtig finansiering i Danske Bank.

ATP har en mindre restriktiv tilgang til kul. Her er accepterer man i udgangspunktet, at forsyningsselskaber må bruge op til 50 pct. kul til deres elproduktion. Det hænger sammen med, at ATP’s interne undersøgelser har vist, at man kan hente bedre afkast og større CO₂-reduktioner ved at transformere selskaber, som i dag bruger en større andel af kul.

»Vi arbejder også målrettet på den grønne omstilling. Men vi risikerer at misse et kæmpe omstillingspotentiale og potentielle klimagevinster, hvis man opstiller for rigide rammer,« siger Ole Buhl, ATP’s vicedirektør med ansvar for ESG.

Han roser Danske Bank for at skærpe rammerne, men påpeger samtidig, at man ikke kan sammenligne procentsatserne, da ATP i stedet for omsætning måler på energimiks og CO₂-intensitet. Med den metode vil ATP sikre, at selskaberne reelt rykker i en grønnere retning.

»Jeg tror sådan set, at vi har samme mål, men benytter forskellige metoder til at komme derhen,« siger Ole Buhl.

I Nordea må højst 10 pct. af energiselskabers omsætning komme fra termisk kul, mens man ikke har grænser for forsyningsselskaber. Jyske Bank og Nykredit har ingen faste grænser for eksklusion, men vurderer fra selskab til selskab.

Investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen finder det opsigtsvækkende, at to tunge spillere som ATP og Danske Bank tilgår den grønne omstilling vidt forskelligt.

»I Danske Bank har man nok brug for noget goodwill, og her kan de vise vejen i forhold til en vigtig dagsorden for os allesammen. Dertil kommer, at det er en forholdsvis billig omgang, fordi de næppe har mange store kulvirksomheder som kunder i forvejen,« siger Per Hansen, der samtidig roser ATP’s tilgang.

»I stedet for bare at vælge de grønne forsøger de at omvende de mere sorte, og det kan jo give en langt større klimamæssig effekt,« siger han.

Sådan ser man ikke på det i NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke. Her får ATP hård kritik for at være bagud på klimadagsordenen.

»Som offentlig pensionskasse burde den være meget længere fremme med at ekskluderer selskaber, som stik imod Paris-aftalen fortsætter med at udvinde fossil energi. Det er godt at se, at Danske Bank tager et et godt skridt inden for kul, men deres politik for olie og gas er simpelthen ikke god nok, så der er stadig lang vej,« siger Eigil Johannisson, der er rådgiver med speciale i bæredygtig finans i Mellemfolkeligt Samvirke.

Mens Danske Bank sætte skarpe grænser på kul, er rammerne betydelig mere fleksible på olie og gas, hvor man stadig godt vil lånefinansiere og investere i selskaber, som udvinder ny fossil energi.

Hvis olie- og gasselskaber vil være kunder i Danske Bank, skal de dog senest i 2023 forpligte sig til at iværksætte en omstillingsplan, der følger internationale standarder og flugter med Parisaftalen.