Finans

Pensionskassers sorte lister dumpes af anerkendte forskere

Frem for at sælge investeringer i selskaber, som ikke ønsker at efterleve ESG-kriterierne, bør kapitalforvalterne lægge pres på dem via ejerskabet, viser et studie fra anerkendte universiteter.

Artiklens øverste billede
Får virksomheden sin elektricitet fra det brunkulsfyrede kraftværk i baggrunden eller vindmøllerne i forgrunden? Svaret er afgørende i forhold til ESG-regnskabet. Foto: AP/Martin Meissner

Det har kun en lille grænsende til ingen effekt, når kapitalforvaltere og investorer sælger ud af ”sorte” aktier for i stedet at kanalisere investeringerne over i ”grønne” selskaber.

Det viser et nyt studie fra de to anerkendte universiteter Stanford University og The Wharton School, University of Pennsylvania.

»Frem for at sælge ud af selskaberne er det langt bedre at engagere sig i dem,« konstaterer Jules van Binsbergen, der er finansprofessor på The Wharton School og en af forfatterne til det opsigtsvækkende studie.

Studiet sætter ild under den efterhånden mangeårige debat om, hvordan investorer bedst lægger pres på virksomheder, som ikke lever op til ESG-målene om bedre miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige forhold – og om det vel at mærke gøres bedst via frasalg af aktier eller aktivt ejerskab.

»Forskningsresultatet sår tvivl om effekten af, at nogle investorer frasælger i stor stil for at skade selskabernes aktiekurser og øge deres omkostninger forbundet med at få kapital til at investere,« siger Peter Løchte Jørgensen, som er professor i finansiering på Aarhus Universitet og har læst studiet.

Formålet med ESG-investorernes frasalg er ifølge Jules van Binsbergen og Jonathan Berk, den anden forfatter bag studiet, ofte at lægge et tryk på aktiekurserne og gøre det dyrt for ”ESG-fjendtlige” selskaber at rejse kapital.

Men sortlisterne har vist sig ikke at have konsekvenser for aktiekurserne og selskabernes omkostninger med at hente kapital. Effekten er ifølge forskerne »for lille til for alvor at påvirke reelle investeringsbeslutninger«.

Kort sagt har studiet set på, hvorvidt det har haft en indflydelse på selskabernes aktiekurser – og dermed omkostningerne forbundet med at hente kapital – om de er inkluderet i et ESG-screenet indeks eller det brede FTSE USA-indeks. Forskellen var minimal.

For at salgene får en reel effekt, skal over 80 pct. af aktiemarkedets kapital investeres i ESG-aktier ifølge studiet. Til sammenligning skal der bruges under 50 pct., hvis man i stedet køber aktier og kontrollerer selskaberne.

»Det viser, at det er en urealistisk strategi, og at der er tale om en marginal effekt både i teori og i praksis,« siger Peter Løchte Jørgensen og understreger, at der blot er tale om en overførsel af ejerskab, når man frasælger sine aktier i virksomhederne.

Over de seneste år har adskillige kapitalforvaltere i Danmark taget deres finansielle muskler i brug for at fremme bæredygtig ESG-omstilling i virksomheder med aktiviteter inden for olie, gas, kul, tobak, våben og andre sektorer.

PFA, Akademikerpension, Lærernes Pension og Velliv er blot en håndfuld af en lang række danske kapitalforvaltere, som har solgt ud af aktier i sektorerne.

Frasalgene er sket for at sænke deres udledning af CO2 fra investeringerne, men også – ifølge selskaberne selv – for at reducere deres risiko forbundet med sektorerne på sigt.

»Hovedargumentet for, at vi har gjort det, er risikoen for strandede aktiver, da vi ikke forventer, der kommer til at være gode afkast fra aktierne på sigt. Men det er også for at lægge pres på selskaberne, hvilket er det ansvarlige at gøre,« siger Anders Schelde, investeringsdirektør i Akademikerpension.

Han mener, det er teoretisk, når forskerne siger, at kapitalomkostningerne ikke er ændret. For målt på afkast har de fossile aktier klaret sig dårligere sammenlignet med ESG-venlige aktier de seneste år.

»Vi ser et klart strukturelt pres på selskaberne, fordi der er investorer, som tænker i retning af ESG. På samme tid køber vi ikke, at der er tale om en modsætning mellem frasalg og aktivt ejerskab. For vores erfaring er, at man sagtens kan påvirke et selskab uden for ejerkredsen,« fastslår han.

Professor Peter Løchte Jørgensen mener ikke, at der er hold i argumentet om, at investeringer i eksempelvis olie og gas udgør en særlig risiko for afkastet.

»Når investeringsdirektørerne taler om strandede aktiver og dårlige fremtidige afkast, så siger de jo i virkeligheden, at de mener, at de er klogere end markedet. Det er de næppe. Hvis markedet var enig i, at der ikke var nogen fremtid for en bestemt sektor eller industri, var prisen allerede faldet. Det ved de også godt, så deres risikovurdering handler mere om imagepleje og greenwashing end at sikre gode afkast,« siger han.

Det er ifølge Peter Løchte Jørgensen naivt, hvis kapitalforvalterne tror, de kan ændre verden ved at sælge ud af de sorte aktier og handle ud fra ESG.

Anders Schelde fra Akademikerpension mener til gengæld, at der ikke må blive tale om enten eller i bedømmelsen af aktivt ejerskab over for frasalg.

»Frasalget er et værktøj nede i en værktøjskasse med titlen aktivt ejerskab. Hvis man ikke er villig til at bruge det, står man med en lille hammer,« siger investeringsdirektøren og understreger, at Akademikerpension følger en strategi, hvor eksklusion er den sidste udvej, hvis overtalelse ikke virker.

Generelt mener Anders Schelde, at fundene i studiet ikke stemmer overens med den virkelighed, han møder.

»Hvis det virkelig er tilfældet, at selskaberne ikke skal bekymre sig, er det tankevækkende, at olieselskaberne er bevidste om stigmatiseringen, som følger med at blive sortlistet, og at det påvirker de andre investorer. For der er tale om en meget bredere dynamik end penge,« fortæller han.

Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension. Foto: PR

Professor Peter Løchte Jørgensen stiller sig kritisk over for, at pensionsselskaberne begrænser deres investeringsunivers, når de vælger at sortliste industrier og lande. Han mener, det koster dem afkast.

»Så begynder du at skade dine muligheder for at sammensætte den bedst mulige portefølje – og det vil på et tidspunkt få økonomiske konsekvenser. Så tager man pensionskunder, der bare vil have bedre afkast, som gidsler, hvis man ikke tilbyder dem et andet valg og de ikke kan flytte deres penge.«

Anders Schelde afviser synspunktet. Han refererer til udregninger fra den britiske investeringsguru Jeremy Grantham, der er chefinvesteringsstrateg hos kapitalforvalteren Grantham, Mayo & van Otterloo. De viser, at det historisk set ikke har haft betydning for afkastet at fravælge investering i visse sektorer.

»Historiske data viser, at den langsigtede effekt af frasalg af selv store sektorer er negligibel, så bekymringen er voldsomt overgjort. Hvis det slet ikke har haft en historisk effekt, og vi nu for første gang i historien står i en situation, hvor der er politisk enighed om at afvikle den fossile industri, kan man med stor sikkerhed konkludere, at effekten som minimum vil være neutral for afkastet og sandsynligvis positiv.«

Professor Jules van Binsbergen fremlagde for nylig resultaterne i det nye studie ved den årlige konference for forskningscenteret Percent i København. Han er ikke i tvivl om, hvilken strategi kapitalforvalterne skal vælge, hvis de vil skubbe virksomheder i retning af mere ESG:

»Måske giver det bedre mening at købe nok aktier til at deltage i selskabernes generalforsamlinger og påvirke dem til at nå ESG-målene,« sagde han og slog fast, at det kræver endnu mere arbejde, men betaler sig.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.