Finans

Vestjysk Bank vil købe Handelsbanken

Nykedit og Spar Nord bliver bakket op af Vestjysk Bank i kampen om at overtage Handelsbanken.

Artiklens øverste billede
Adm. dir. Jan Ulsø Madsen, Vestjysk Bank, er med i kampen om Handelsbanken, som han kan høste store synergier ved at overtage en del af. Foto: Astrid Dalum.

Vestjysk Bank er med i det konsortium, der vil købe Handelsbankens danske forretning.

Det bekræfter tre af hinanden uafhængige kilder, som er tæt på salget af Handelsbanken.

Det har længe været kendt, at to parter kæmper om at overtage Handelsbankens danske forretning. På den ene side står Jyske Bank, mens Nykredit og Spar Nord på den anden side er gået sammen i et konsortium om et bud.

Men konsortiet har et tredje medlem i skikkelse af Vestjysk Bank.

»Jeg har ingen kommentar,« siger Jan Ulsø Madsen, adm. direktør i Vestjysk Bank.

Ifølge Finans' oplysninger er det ham, der forhandler på den vestjyske banks vegne.

Arbejdernes Landsbank ejer 73 pct. af Vestjysk Bank, og arbejderbankens topchef, Gert Jonassen, er næstformand i Vestjysk Banks bestyrelse.

»Jeg har ingen kommentarer,« siger Gert Jonassen.

Hvis Nykredit, Spar Nord og Vestjysk Bank vinder budkampen, må det formodes, at Vestjysk Bank får den del af Handelsbanken, som ligger i bankens naturlige markedsområde i det midt- og vestjyske.

Vestjysk Bank og Handelsbanken har begge filialer i byer som Struer, Holstebro, Herning, Ikast, Brande og Give. Her vil der derfor kunne høstes store besparelser ved at lukke den ene filial og håndtere alle de lokale kunder fra den anden.

Derudover kan Vestjysk Bank benytte opkøbet til at vokse sig større i andre dele af Jylland, hvor banken er repræsenteret efter opkøbet af Den Jyske Sparekasse sidste år. Det opkøb har givet banken en større geografisk spredning.

Vestjysk Bank benytter ligesom Nykredit, Spar Nord og Handelsbanken datacentralen BEC.

Det er en stor fordel at være på samme datacentral som den bank, man vil opkøbe. Der skal nemlig betales såkaldte udtrædelsesomkostninger, hvis man flytter en opkøbt bank over på en anden datacentral.

For Handelsbanken løber den regning op i cirka 1 mia. kr. Det beløb skal Jyske Bank betale til BEC-datacentralen, hvis den vinder budkampen, fordi Jyske Bank benytter datacentralen Bankdata.

Nykredit, Spar Nord og Vestjysk Bank får ingen datacentralregning, hvis de vinder Handelsbanken.

Ifølge Finans' oplysninger var Ringkjøbing Landbobank på et tidspunkt med til et møde med Nykredit og Spar Nord-konsortiet om købet af Handelsbanken. Men landbobanken, som ligesom Jyske Bank er på Bankdata-centralen, valgte ikke at gå med i konsortiet.

Handelsbanken er et yderst attraktivt opkøbsemne. Med et udlån på 78 mia. kr. og et resultat efter nedskrivninger på 775 mio. kr. sidste år er det en af landets store banker. Salgsprisen ventes at lande i niveauet 8 mia. kr.

Selve fristen for at byde på Handelsbanken udløb i forrige uge, og den svenske storbank er nu i gang med at vurdere de to indløbne bud.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.