Finans

Populært boliglån er i farezonen: Ny vejledning gør det for dyrt og besværligt

Bankerne frygter, at de populære realkreditlån med 30 års afdragsfrihed kan blive for dyre og bøvlede at sælge til kunderne, hvis en ny vejledning bliver vedtaget som fremlagt.

Artiklens øverste billede
Mange boligejere tæt på pensionisttilværelsen ønsker klarhed om udgiften til boligen mange år ud i fremtiden. De har derfor optaget et realkreditlån med 30 års afdragsfrihed, men det risikerer nu at være i farezonen på grund af en ny vejledning. Foto: Jan Dagø/Polfoto/Arkiv

Et af tidens mest populære realkreditlån risikerer nu at lide en stille død, hvis bankernes vagthund Finanstilsynet holder fast i ordlyden i en ny vejledning, som i øjeblikket er sendt i høring.

Sådan lyder advarslen fra de to største danske banker.

Det er realkreditlånet med op til 30 års afdragsfrihed, som er i farezonen, fordi en ny vejledning lægger op til mere løbende rådgivning og overvågning af kundernes økonomi. Det kan blive så administrativ tung en byrde at løfte, at bankerne holder op med at lange lånet over disken.

»Det kommer formentlig til at betyde, at folk med 30 års afdragsfrihed vil blive anbefalet at optage et lån med 10 års afdragsfrihed i stedet. Lånet med 30 års afdragsfrihed er i farezonen for at ophøre med at eksistere,« siger Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Banks realkreditinstitut Jyske Realkredit.

Topchefen i Danske Banks realkreditinstitut ryster også på hovedet.

»For os vil det være vanskeligt at efterleve et standardkrav om løbende, fuld indsigt i kundens økonomi, da det ikke er alle kunder, der løbende vil være indstillet på at give os samtykke eller svare os tilbage. Det kan ende med at indskrænke kundernes mulighed for at vælge den langsigtede afdragsfrihed,« siger Kamilla Hammerich Skytte, adm. direktør i Realkredit Danmark.

Lånet med 30 års afdragsfrihed er i farezonen for at ophøre med at eksistere.

Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Realkredit

Bankernes brancheorganisation Finans Danmark er da også helt oppe i det røde felt over udkastet til den såkaldte vækstvejledning, som er sendt i høring med høringsfrist den 19. august. Den forventes at træde i kraft ved årsskiftet.

Den skal afløse den nuværende vejledning fra 2016, og en nærlæsning af såvel den eksisterende som den nye vejledning afslører, at de er ret enslydende.

Bortset fra, at den nye har fået et helt nyt punkt 8. Det indeholder en passus om, at bankerne »mindst hvert andet år bør have oplysninger om kundens økonomiske forhold, der svarer til de krævede oplysninger ved bevillinger.« Det gælder, når lånet har afdragsfrihed, som løber i mere end 10 år.

Bankerne skal altså gennemgå kundernes økonomi mindst hvert andet år, som om de skal optage lånet på ny. Og det er en stor administrativ byrde for kunder og banker.

»Det er uacceptabelt og alt, alt for vidtgående. Det vil belaste og bebyrde kunder og banker unødvendigt meget,« siger Ane Arnth Jensen, viceadm. direktør i Finans Danmark.

Selvom der ”kun” er tale om en vejledning og ikke decideret lovgivning, vælger bankerne at følge udmeldingerne fra Finanstilsynet ret præcist. Det skyldes, at de ikke ønsker kritik fra tilsynet, når det kommer på kontrolbesøg, fordi det giver negativ omtale i medierne.

Der findes ikke statistik over, hvor udbredt lånet med 30 års afdragsfrihed er, men en ny opgørelse fra Finanstilsynet viser, at lån med mere end 10 års afdragsfrihed udgør 9,8 pct. af det samlede realkreditudlån og 20,3 pct. af lånene med afdragsfrihed.

I dag skal bankerne udarbejde grundige og individuelle kreditvurderinger af de danskere, som ønsker at optage et realkreditlån med 30 års afdragsfrihed.

Her foretages også en langsigtet vurdering af ejendommens værdi, og hvis banken vurderer, at kundens privatøkonomi er i orden, indgår parterne en låneaftale. Hvis kunden overholder vilkårene i aftalen med banken, løber lånet de næste 30 år uden ekstra bøvl eller bekymringer.

Men det vil den nye vejledning ifølge Finans Danmark sætte en stopper for.

»Det hører ingen steder hjemme, at bankerne skal bebyrde danskerne hvert andet år, hvor de skal fremskaffe årsopgørelser og lønsedler mv. Det er unødvendigt og skaber utryghed for kunderne. Vi mener, at kunden bør kunne forvente, at instituttet ikke kan opsige låneaftalen, når man betaler sine ydelser til tiden,« siger Ane Arnth Jensen.

Det hører ingen steder hjemme, at bankerne skal bebyrde danskerne hvert andet år.

Ane Arnth Jensen, viceadm. direktør i Finans Danmark

Realkredit Danmark var tilbage i 2017 først med det 30-årige afdragsfrie realkreditlån. Selskabet begrundede dengang produktudviklingen med, at kunderne efterspurgte større sikkerhed for den månedlige ydelse - især som pensionister.

»Vi oplever, at vi netop med Flexlife (Realkredit Danmarks lån med 30 års afdragsfrihed, red.) har forbedret særligt seniorer og pensionisters tryghed om boligøkonomien. Cirka 7 ud af 10 låntagere i Flexlife er i alderen 60 år eller derover. Især blandt de ældste kunder kan det give besvær, hvis de løbende skal forholde sig til økonomitjek og indlevere oplysninger og samtykke til realkreditinstituttet,« siger Kamilla Hammerich Skytte fra Realkredit Danmark.

Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis danskerne fremover mister adgangen til lån med 30 års afdragsfrihed.

En kunde med et fastforrentet 4 procents realkreditlån på 2 mio. kr. betaler i dag 6.044 kr. om måneden med 30 års afdragsfrihed. Hvis vedkommende skal til at afvikle på gælden, stiger ydelsen til 8.860 kr. - en prisstigning på næsten 34.000 kr. om året.

Laver man samme regnestykke med et flekslån, stiger den månedlige ydelse fra 3.366 kr. til 7.318 kr. svarende til en merudgift på 47.424 kr. om året.

Ifølge Jyske Bank er timingen for at indføre stramninger til låneafgivningen dårlig.

»Vi ser markant færre handler, længere liggetider og faldende udbudspriser især på lejligheder. Man bør nok snarere lade købere og sælgere finde hinanden igen i en ny ligevægt frem for at kaste grus i systemet. Det sidste bør man gøre, når der er gang i boligmarkedet,« siger Mikkel Høegh fra Jyske Realkredit.

Finans Danmark kan ikke se begrundelsen for at mindske bankernes mulighed for at tilbyde de 30-årige realkreditlån med afdragsfrihed.

»Vi har rigtig meget erfaring med at yde realkreditlån med 10 års afdragsfrihed og færre års erfaring med 30 års afdragsfrihed, men vi har på intet tidspunkt haft problemer med lånetypen. Vi kan ikke finde dokumentation for, at der er et problem. Så hvor er problemet? Og hvem - udover Finanstilsynet - ønsker denne tilføjelse til vækstvejledningen? Det er et grundløst indgreb,« siger Ane Arnth Jensen fra Finans Danmark.

Finans har prøvet at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup til sagen, men Erhvervsministeriet henviser i en mail til Finanstilsynet, fordi høringsfristen ikke er slut endnu.

Herfra lyder det tilsvarende, at tilsynet ikke ønsker at forholde sig til kritikken, før høringsfristen er udløbet. Vi ville ellers gerne have haft svar på, hvorfor det er nødvendigt - trods grundig kreditvurdering af kundernes økonomi - at genbesøge dem mindst hvert andet år, selvom det gør produktet dyrere eller måske usælgeligt?

Vi ville også høre, om tilsynet finder det rimeligt, at en fast aftale om afdragsfrihed i 30 år pludselig skal byttes om til usikkerhed og nervøsitet hos kunderne for, om de mister afdragsfriheden om to år.

Venstres erhvervsordfører kalder forslaget fra Finanstilsynet for »alt for vidtgående«.

»Boligejere får kun tilkendt et afdragsfrit lån, hvis de kan klare et fastforrentet lån. Det bliver testet. Jeg har derfor svært ved at se, hvorfor danskerne ikke skal have lov til at beholde afdragsfriheden i alle 30 år, hvis de ellers ikke misligholder aftalen med realkreditinstituttet,« siger Torsten Schack Pedersen.

Han kritiserer samtidig Finanstilsynet for at forsøge at indsnævre danskernes adgang til afdragsfrihed.

»Hvis vi skal have et opgør med afdragsfrihed, så bør det være en politisk sag, som skal foregå via en politisk diskussion. Det skal ikke foregå via en vejledning. Jeg kommer derfor til at rejse sagen over for ministeren,« siger Torsten Schack Pedersen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.