Beskyldes for vildledning: Pensionskæmpe investerer i atomvåben og kontroversielle klimasyndere

Pensionskunderne i Velliv er med til at sende millioner af kroner efter nogle af verdens mest kontroversielle olieselskaber og virksomheder med aktiviteter inden for produktion af atomvåben. Det sker vel at mærke, selvom pensionsselskabet har besluttet at dømme de selvsamme selskaber ude.

Samlet set har Velliv aktier og virksomhedsobligationer i 30 selskaber, der samtidig optræder på pensionsselskabets eksklusionsliste. Det viser en kortlægning, som Finans og mediet Danwatch har samarbejdet om.

Det vækker hård kritik fra flere sider.

»Der er et misforhold mellem, hvad de siger, de vil gøre, og hvad de rent faktisk gør,« siger Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering ved Aarhus Universitet.

Forbrugerrådet Tænk mener, at der er tale om vildledning i strid med reglerne.

»Jeg synes, Velliv har et problem. De skal skrive troværdigt og ærligt om deres produkter, når de sælger dem. Det er helt grundlæggende,« siger Jacob Ruben Hansen, økonom i Forbrugerrådet Tænk. 

Velliv har selv vurderet, at de 30 selskaber svigter deres samfundsansvar. Det skyldes enten, at de bryder med menneskerettighederne, bidrager til produktion af kontroversielle våben eller er »worst-in-class« inden for olie- og gasindustrien. 

Listen omfatter bl.a. Honeywell, Airbus SE og 10 andre selskaber, der er involveret i atomvåbenproduktion. Inden for fossil energi understøtter Vellivs kunder 14 frasorterede selskaber, herunder amerikanske Exxon, der er kendt for aktivt at modarbejde den grønne omstilling.

Investeringerne står i skærende kontrast til Vellivs løfter om at understøtte menneskerettighedskonventioner, FN’s Verdensmål og den internationale Paris-aftale om at begrænse klimaskaderne. 

Pensionsselskabets chef for bæredygtige investeringer, Sandra Metoyer, erkender da også, at investeringerne er uhensigtsmæssige, selv om de udgør mindre end 1 pct. af pensionsselskabet formue.

»Det er en meget lille del af vores formue. Vi er bevidste om det, og vi prøver at gøre noget ved det, men det er sådan, det ser ud lige nu,« siger Sandra Metoyer.

Ifølge Vellivs aktie- og obligationslister er de samlede investeringer i de 30 selskaber på ca. 70 mio. kr. 

De foregår via eksterne passive fonde, hvor der ikke er mulighed for at sortere enkelte selskaber fra. Det er således alene kunder med det passivt forvaltede opsparingsprodukt Vækstpension Index, der er med til at finansiere klimasyndere og atomvåben, forklarer Velliv.

Men ifølge Andreas Rasche, der er professor i bæredygtig finansiering på CBS, er brugen af indeksfonde en dårlig undskyldning.

Han fremhæver, at der findes indeksfonde på markedet, som sorterer selskaber fra på baggrund af ESG-kriterier (miljø, social ansvarlighed og god ledelsesskik). På den måde ville Velliv godt komme uden om de problematiske selskaber uden at skulle ændre hele forretningsmodellen.

»Fra mit perspektiv er det ikke den rigtige strategi at have en lang liste med eksklusioner på den aktive side og så lade disse virksomheder komme ind igennem den passive side,« siger Andreas Rasche.

Eksperterne påpeger samstemmende, at Velliv under alle omstændigheder bør gøre det klart for kunderne, hvad de køber.

Derfor vækker det kritik, at Velliv præsenterer indeksproduktet med ordlyden: »Selvom Vækstpension Index er sammensat af flere store brede indeksinvesteringer, overholder det naturligvis vores strategi for Ansvarlig Investering«.

Først hvis man som kunde klikker sig ind på politikken for ansvarlig investering og kommer frem til side 8, finder man en formulering om, at eksklusionslisten ikke gælder »eksterne fonde, hvor Velliv ikke har bestemmende indflydelse.«

På den måde skjuler Velliv ifølge Forbrugerrådet Tænk helt centrale oplysninger for kunderne.

»Når man ikke oplyser, at varen ikke lever op til egen politik og eksklusionslister, så svarer det til at sælge vegetar-nuggets, men ikke lige at få sagt, at der er kylling i. Det er en ret væsentlig information for produktet og køberen,« siger Jacob Ruben Hansen.

Carsten Tangaard mener heller ikke, at Velliv er ærlige over for kunderne.

»Velliv har ret kraftigt udmeldt, at de ekskluderer visse investeringer, som de nu indrømmer, at de alligevel er investeret i. Det er fornuftigt med et indeksprodukt med lave omkostninger. Men problemet er, at de ikke gør, hvad de siger, de gør,« siger professoren. 

Finanstilsynet har til opgave at holde øje med pensionsselskabernes grønne markedsføring. Tilsynet kommenterer ikke på enkelte selskaber, men ifølge Line Bergmann, kontorchef for tilsynet med pensionskasser, er kommunikationen til kunderne afgørende for, om man overholder reglerne.

»Hvis der er forskel på, hvad der gælder, alt afhængig af om de investerer selv eller via forvaltere, må de sikre, at det er afspejlet i den information, de deler. Det er vigtigt, at offentligheden, herunder virksomhedens kunder, kan stole på, at de informationer, virksomhederne stiller til rådighed, afspejler de reelle forhold,« skriver hun i en e-mail til Finans.

Hos Velliv henviser Sandra Metoyer til, at selskabet forklarer dilemmaet i sin politik for ansvarlige investeringer.

»Hvis man går ind og læser vores politik på området, kan man jo læse sig til, at vi ikke har mulighed for at ekskludere på alle områder. Men måske skal vi sikre, at det står tydeligt nok,« siger hun.

Man skal ned på side 8 i en pdf-fil om selve investeringspolitikken for at finde en lille passus, der beskriver, at eksklusionerne ikke gælder for de eksterne fonde. Er det en tydelig nok adressering af, at man ikke lever op til eksklusionslisten på dette produkt? 

»Måske er vi ikke tydelige nok på det område. Det vil jeg tage med mig. Vi vil kigge ind i det og se, hvordan vi kan tydeliggøre det,« siger hun.

Ifølge Sandra Metoyer er Velliv godt på vej mod en løsning, der kan få ekskluderede selskaber ud af de eksterne fonde. 

Det er dog ikke første gang, at Velliv kommer med den slags løfter. I 2020 fortalte den daværende chef for ansvarlige investeringer, Thomas H. Kjægaard, til Økonomisk Ugebrev om nye tiltag, der skulle sikre, at de eksterne fonde kunne følge esklusionslisten til fulde.

Hvorfor har I ikke fået løst det endnu? 

»Jeg kan ikke forklare, hvad min forgænger henviste til. Vi er opmærksomme på udfordringen, men vi vil også sikre, at vi gør det på den rigtige måde. Jeg har villet sikre mig, at vi tog os den nødvendige tid og tænkte os ordentligt om,« siger Sandra Metoyer.

Hun forklarer, at Velliv har været i gang med en ny fossil investeringsstrategi. Når den forventes at være på plads i maj, er vejen banet for at få styr på de eksterne fonde, lyder det.

»Vi har kigget på forskellige løsninger, men vi er ikke gået videre, fordi vi er i gang med en ny fossil strategi. Vi kan ikke lade vores kunder betale for, at vi skifter fra en fond til en anden, hvis vi så tre måneder senere skal lave et skift mere. Derfor er det trukket lidt ud,« siger Sandra Metoyer.