Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hverdagens desperation

Roman: ”Jernporten” er Grøndahl Classic: En forgrenet forførelseshistorie om en dannet mand, der leder efter en mening med det hele. Men der er vitaminer til hjernen, og forfatteren har fat i noget vigtigt.

Igennem hovedpersonens strøm af ord løber en desperation og et forsøg på at komme overens med til værelsen. Vor anmelder overgiver sig til Jens Christian Grøndahls nye roman. Foto: Mik Eskestad

Efter moden overvejelse er jeg nået frem til den konklusion, at jeg vældig godt kan lide Jens Chritian Grøndahls nye roman, ”Jernporten”. Selv om jeg har flere indvendinger, som jeg iler med at liste, inden rosen tager over: Den navnløse mandlige fortæller, lige rundet de 60, skal forestille at være folkeskolelærer, og i sin ungdom var han VS’er. Han blev suveræn til tysk for at læse Marx på originalsproget. Kompetencen kom ved at læse eksempelvis Thomas Mann og Rilke – klassisk tysk superlitteratur, der giver manden indsigt i de år, hvor en fundamental dannelse sker.

Til gengæld er der ikke skyggen af VS-tænkning over fortælleren. Den politiske dimension forsøger Grøndahl også at indarbejde med en sidehistorie om en eksjugoslavisk minifamilie, og her går det lidt bedre, men den politiske dimension er dybest set et vedhæng til en fortælling om en mand, hvis liv har haft forholdet til de mange kvinder som det absolutte omdrejningspunkt. Det er tænkeligt, at der er folkeskolelærere, der kan undervise på så højt et niveau som fortælleren, men havde han sin daglige gang på en highbrow-højskole, havde jeg været med. Realismen knirker flere steder i ”Jernporten”...

Læs også