Finans

Da Jim Pedersen gik efter pengene og mistede det hele

Jim Pedersen var som topchef for OW Bunker øverste ansvarlig for virksomhedens konkurs. Hvordan var hans ledelsesstil, og hvordan kunne det gå så galt?

Artiklens øverste billede

Januar 2014 – På et hotel i Dubai med oplyste palmer, lysekroner og plyssofaer mødes hele OW Bunkers ledelse til en snak om ledelse.

Poolen snor sig rundt om små palmeøer og under hængebroer, men det kan ledelsen ikke se fra konferencelokalet uden vinduer.

En intern Sofia Manning-uddannet coach er fløjet med ned til Dubai for at holde en præsentation om motivation. Gruppen bliver fordelt i hold på to og to, der skal diskutere, hvad der motiverer medarbejdere, der handler med olie. Nogle nævner frihed i arbejdet, spændende opgaver, en afvekslende hverdag, og så selvfølgelig noget om at skabe resultater.

Adm. direktør Jim Pedersen, der sidder med viceadm. direktør Götz Lehsten, tegner noget på et papir. Han vender papiret mod plenum og griner, så hans i forvejen små øjne bliver helt smalle.

Der står et stort, fedt dollartegn. Spredt latter fra salen.

Jim Pedersen er manden, som alle for tiden vil tale med. Han er – eller rettere var – adm. direktør for det nu konkursramte OW Bunker.

OW Bunker var en virksomhed, som de færreste havde hørt om, før de annoncerede, at de ville på børsen. Det er på trods af, at de målt på omsætningen var en af de største virksomheder i Danmark. Kapitalfonden Altor havde opkøbt den i 2007 og havde svært ved at finde en industriel køber. Derfor gik man – måske af nød – børsvejen. Under alle omstændigheder blev selskabet, der handler med brændstoffer til skibe, noteret på børsen d. 28 marts 2014. Der blev klappet og givet håndtryk, og selskabet blev rost. Allerede inden dagen var omme, steg aktien over 20 pct.

Blot et halvt år efter noteringen begyndte det at gå galt: Først en nedjustering på over 100 mio. kr. i begyndelsen af oktober. Blot to uger senere endnu en nedjustering. Og to uger efter gik aktien i en børspause og blev aldrig handlet igen. Om aftenen sendte ledelsen en meddelelse ud om, at man nedjusterede med yderligere 740 mio. kr.

Blot to dage efter den første børspause blev selskabet erklæret konkurs og overdraget til en kurator.

Jim Pedersen var som sunket i jorden, og det samme var flertallet af de tidligere medarbejdere. Han er blevet rådet af sin advokat, John Korsø Jensen, der også var forsvarer for Nordisk Fjer i sin tid, til ikke at udtale sig, og medarbejderne, der delvist er lammet af et konkurs-chok, fulgte, som de plejer, Jim Pedersens fodspor.

8. november 2014

Dagen efter, at OW Bunker er erklæret konkurs, kører TV 2 ud til Jim Pedersens Aalborg-palæ, som han købte for over 14 mio. kr. for to måneder siden, for at spørge, om han har lyst til at svare på nogle spørgsmål. Det har han ”sgu” ikke i dag. Først lyder han frisk, men så bliver hans stemme drænende.

»Jeg er meget rystet over det her.«

En hund piber i baggrunden. Han holder en lang pause.

»Min eneste kommentar lige i dag er, at nøglerne er overdraget til kurator - ... og … åh ...«

Der er endnu en lang pause. Hunden hyler lidt mere. Man kan næsten se for sig, hvordan den trykker sig op ad Jim Pedersens bukser, mens han kæmper for at finde de rette ord.

»... så har jeg egentlig ikke flere kommentarer ... men ... åh ... jeg er selvfølgelig ked af det her.«

Er det dét, han har lyst til at sige til aktionærerne, vil journalisten vide.

Hunden hyler som i protest. Nej, nu må det altså stoppe det her. Jim selv tøver igen.

»Ja ... det må være min kommentar i dag … så må jeg vende tilbage, når tingenes tilstand er lidt mere normaliseret.«

Journalisten prøver igen. Hvordan har han det med, at mange har mistet penge?

Hunden begynder at knurre, og Jim svarer:

»Det er jo det, som jeg er forfærdeligt ked af. Og det er noget af det, der påvirker mig lige nu.«

Han holder en pause. Måske klapper han hunden for at berolige den, men det kan vi ikke se, for kameraet er ikke inviteret med ind bag de hvide vægge, der afskærmer hoveddøren i den flade, futuristiske bygning.

»Men nu må det slutte.«

Jim Pedersen er ellers ikke kendt for at være en direktør, som holder sig bag lukkede døre. På kontoret i Nørresundby sad han bag en glasvæg, og når folk gik forbi, kunne de tit se ham med fødderne på bordet, når han talte i telefon.

Han kunne også finde på at læne sig tilbage og smække fødderne op på bordet midt i en samtale med en medarbejder.

I OW Bunker var han vant til at være i centrum. Han var direktør i 14 år. Som en kilde sagde: ”Han var OW Bunker”.

Når der blev holdt telekonferencer med ledelsen, der sad spredt på kontorer i hele verden, var det Jim Pedersen, der talte. Der blev stillet meget få spørgsmål fra de øvrige deltagere.

Noget i den måde, som han kommunikerede på, lukkede ned for spørgsmål. Det vender vi tilbage til.

Flere kilder beskriver en kultur, hvor der var en blanding af frygt og respekt for lederen. Og det er, selvom han også bliver beskrevet som venlig. Eller i hvert fald som selektiv venlig. Jim Pedersen udvalgte sine yndlingsmedarbejdere, som han roste offentligt, klappede på ryggen og endda i et enkelt tilfælde gik hen og masserede nakken på i et åbent kontorlandskab, erindrer kilder.

Det var sådan et tydeligt faderligt forhold, som han havde til Lars Møller, der blev sendt til Singapore, og som er den anden mand, halvdelen af den danske presse gerne vil have i tale.

Lars Møller er fra ledelsens side anklaget for at have bedraget virksomheden. Han har selv gennem sin advokat forklaret, at han med topledelsens medviden har givet store kreditter til et nødlidende selskab i Singapore og dermed skabt et kæmpe tab.

De nye medarbejdere derimod kunne umiddelbart ikke mærke hans venlighed. Hos OW Bunker skulle man først gøre sig fortjent til hans respekt. Over for dem, der endnu ikke havde vist resultater, kunne han være brysk og lidt grov, fortæller flere kilder.

Jim Pedersen havde forskellige mottoer. Nogle af dem var på engelsk, for OW Bunker var trods alt en global virksomhed med datterselskaber over hele verden. Andre mottoer var på godt gammeldags nordjysk, for OW Bunker lå trods alt i Nørresundby.

»Hardworking beats smart working anytime,« var en af hans yndlingssætninger. Altså med andre ord: Det gjaldt om at knokle, lægge en masse arbejdstimer, ikke nødvendigvis at prøve at gøre det bedre eller mere effektivt.

En anden yndlingssætning var det nordjyske udtryk ”næsen i plovfuren”, hvilket betyder, at man skal arbejde hårdt, kigge ned, helt ned i detaljen, mens man slider og slæber som en okse.

Det er måske et meget godt billede af, hvad han forventede af medarbejderne: tag slæbet, kig ikke op, og undgå at stille for mange spørgsmål.

Flere kilder erindrer, hvordan han indkaldte medarbejderne til møder uden at give en dagsorden eller give en melding om, hvad mødet ville dreje sig om. På den måde havde de ingen mulighed for at forberede sig og ville have meget lidt at skulle sige.

På trods af hans lidt gammeldags ledelsesstil var han vellidt blandt mange medarbejdere. Når man spørger, hvorfor de ikke har lyst til at stille op til interview, skyldes det dels en fornemmelse af loyalitet blandet med en frygt for, at han vil kunne lægge hindringer i vejen for deres næste ansættelse, hvis de går imod ham.

28. marts 2014

OW Bunker er netop blevet børsnoteret. Den noteres til kurs 145 og stiger inden dagen er med 20 pct.

Om han er tilfreds, vil en journalist fra Børsens tv vide.

»Jeg er glad for, at vi kom på børsen og glad for udviklingen, og jeg har ikke så meget andet at sige.«

Han ligner en, der er ved at flække af grin.

Hvad vil du gøre for at gøre aktionærerne yderligere glade?

»Vi vil ikke gøre så meget andet, end vi altid har gjort. Vi vil have fokus på den langsigtede værdiskabelse. Det er det, vi altid har gjort, og det vil vi fortsætte med. Vi vil udvikle virksomheden yderligere. Det er der, mit fokus kommer til at være de kommende år.«

Interviewet fortsætter. Han lukker mange af spørgsmålene ned med korte svar og »sådan-har-det-altid-været« og »der-er-ikke-mere-at-sige-til-det«. Det er en næsten indbygget automatreaktion. Et fast svar. En måde at lukke samtalen på. Han smiler samtidig som en dreng, der trodser klasselæreren.

På et tidspunkt spørger journalisten, hvad hans vigtigste opgave som topchef er.

»En velmotiveret organisation. Der er ikke andet at sige til det. Det er jo sådan, at en velmotiveret organisation fungerer. Og det er min hovedopgave, det har det altid været.«

Hvordan vil du holde organisationen velmotiveret?

»Ah, det bliver lidt for langt at komme ind på her.«

Han smiler igen, presser læberne sammen, som om han næsten ikke kan holde latteren væk.

6. november 2014

Da handlen med OW Bunker-aktien bliver stoppet på fondsbørsen, er der forvirring i hovedkontoret i Nørresundby. Om torsdagen forskanser topledelsen sig på 4. sal. De forsøger at restrukturere virksomheden, hvilket betyder, at ledelsen leder efter flere penge. De er formentlig i gang med forhandlinger med Altor og bankerne. Altor takker nej, og man må formode, at de andre døre derefter meget hurtigt lukker sig.

Handlen med olie er standset, hvilket er ligesom at åbne hovedpulsåren på virksomheden. Medarbejdernes fornemmelse er, at den er helt gal. Kunderne mister tillid til en virksomhed, der stopper med at handle, og den tillid bliver svær at genoprette. Det er da også grunden til, at Altor takker nej til at være med til at redde virksomheden, har OW Bunkers bestyrelsesformand, Søren Johansen, senere forklaret. For at komme tilbage til dollartegnet: Virksomheden bløder penge lige ud i markedet minut for minut.

Da det står klart, hvilken vej det bevæger sig, går Jim Pedersen ned til medarbejderne. Han har smidt både smilet og jakken. Han har tårer i øjnene og en grødet stemme, da han siger:

»Det er ikke godt, det her.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.