0

Hypotese: Store sygdomme grundlægges, mens vi er små

Forskere diskuterer ivrigt hypotesen om, at sygdomme som diabetes, astma, depression og autisme bliver grundlagt, når immunsystemet bliver dannet.

Vores immunforsvar bliver dannet i de første leveår. Immunforsvarets udvikling kan være afgørende for, hvordan vores helbred bliver resten af livet. Foto: Colourbox

En hypotese vinder frem blandt forskere: Noget går galt, når vores immunsystem bliver dannet i de første leveår.

Derfor får flere og flere mennesker i den vestlige del af verden ikke-smitsomme sygdomme som astma, kræft, diabetes, gigt, autisme, depression, tarmsygdomme, demens og allergi enten tidligt eller sent i livet.

»Tankesættet synes voldsomt spændende, for det er da nærliggende, at der må være fællesmekanismer bag alle de her sygdomme, som har vidt forskellige symptomer, men som alle stiger nærmest proportionalt med et lands BNP,« siger Hans Bisgaard, der er professor i børneastma på Dansk Børneastma Center, til Videnskab.dk.

»Det er bemærkelsesværdigt, at sygdomsforekomsten stiger, jo højere vores levestandard bliver. Det må være en manifestation af, at noget er helt galt i vores moderne livsførelse,« fortsætter han.

Læs også: Kejsersnit giver babyer anderledes bakterier

Alene forekomsten af allergi og børneastma, som Hans Bisgaard forsker i, er tredoblet inden for de seneste 50 år i den vestlige del af verden.

Både astma og allergi opstår som regel i starten af livet, og begge lidelser er associeret med inflammation.

Inflammation opstår, fordi immunforsvaret sender stoffer, blandt andet hormoner kaldet cytokiner, ud i kroppen som en reaktion på noget, det ikke kan genkende.

Normalt bekytter inflammation os mod ting, der kan true vores helbred, for eksempel farlige bakterier og virus, men der kan opstå en usund kronisk inflammation i kroppen, hvis:

  • immunsystemet begynder at reagere på ting, det ikke bør reagere på
  • hvis vi bliver overbelastet af noget, vi ikke kan tåle
  • hvis vi har en ubehandlet infektion

Læs også: Hygiejnehypotesen: Derfor er skidt og snavs sundt - især for børn

Mere og mere forskning peger på, at fedme, diabetes, kræft, depression, autisme, gigt og en lang række andre ikke-smitsomme sygdomme ligesom astma og allergi er associeret med kronisk inflammation.

Forskere er for eksempel sikre på, at man har højere risiko for at få kræft, hvis man har en inflammation i kroppen.

Det forklarer lektor Anders Elm Pedersen, der forsker i kræft og immunologi på Københavns Universitets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi.

»Vi ved med sikkerhed, at inflammation øger kræftrisikoen. Det har vi set både i dyremodeller og i kliniske undersøgelser, hvor vi har undersøgt forskellige cellulære processer,« siger Anders Elm Pedersen.

Læs også: Fede voksne fik babymad for tidligt

Kræft hænger sammen med inflammation, for cancerceller lever blandt andet af de antiinflammatoriske stoffer, som et overaktiveret immunsystem sender ud i kroppen.

»Nogle af de stoffer, især cytokiner, som bliver dannet, når immunsystemet er overaktiveret, er vigtige for cancercellers vækst. Cancercellerne udvikler sig over tid, så de bliver bedre og bedre til at udnytte vækstfaktorerne fra immunsystemet,« siger Anders Elm Pedersen.

Stigningen i forekomsten af børneastma og allergi kan være et tegn på, at flere mennesker udvikler en helbredsskadelig inflammation allerede tidligt i livet, mens immunforsvaret er under udvikling, mener Hans Bisgaard.

Læs meget mere om hypotesen i resten af artiklen på Videnskab.dk.

BRANCHENYT
Læs også