Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Se mulighederne i parcelhuset

Funktionalitet er en tidsløs kvalitet ved parcelhuset, der er fremtidssikker, mener både eksperter og familien Sandberg-Andersen.

På sydsiden af huset er der masser af glas, og skydedørene fra stuen giver let adgang til  haven. Det betyder meget for familien, der kom fra en lejlighed i byen. Foto: Per Morten Abrahamsen

Retten til at bestemme selv, være herre i eget hus og det at være fri for en udlejer - det er nogle af de mest markante grunde, boligejerne i Bolius Boligejeranalyse 2014 nævner, når de skal forklare, hvorfor de synes, det er dejligt at være boligejer.

Lys, luft og plads på parcellen

Og det er i god tråd med den følelse, Signe og Peter Sandberg-Andersen havde, da de valgte deres parcelhus. Eller rettere valgte at flytte ud af byen, hvor de boede i en lejlighed i København.

"Vi har to små børn, Amanda på 6 år og Gustav på 3 år og for at give dem lys, luft og plads, ville vi gerne ud af byen. Konkret ønskede vi os at bo i et hus, vi kunne gå rundt om og have vores egen græsplæne, ja, i det hele taget være mere ude i lyset og luften. Og da vi havde forelsket os i Dragør, kiggede vi på hus her," forklarer Signe Sandberg-Andersen.

LÆS OGSÅ: Parcelhus fik en etage ovenpå

Familien Sandberg-Andersen og deltagerne i Bolius' undersøgelse er ikke ene om at ville være herre på egen parcel. Undersøgelser viser, at mange børnefamilier stadig søger disse værdier og dermed passer perfekt ind i parcelhuset, selvom denne boligform er opfundet i en tid, hvor kernefamilien på en helt anden måde end i dag var den ideelle leveform.

Med røven bar

"At ville være herre i eget hus og direktør på egen parcel er en af de helt klassiske grunde til, at unge børnefamilier flytter ud af byen og til at ældre ægtepar, hvis børn er fløjet fra reden, bliver boende. Undersøgelser viser, at det er helt essentielt for os som mennesker at have vores eget, hvor vi selv bestemmer og kan gå rundt med røven bar, hvis det passer os," siger Mette Mechlenborg, boligforsker og rådgivningschef i Dansk Bygningskultur.

Overvejede først at rive alt ned

Egentlig var Signe og Peter Sandberg-Andersen klar til at rive 1970'er-parcelhuset på 136 m2 ned og bygge et helt nyt hus, da de overtog i august 2010. Men de kom hurtigt på andre tanker, da de fik den byggesagkyndiges ord for, at parcelhuset både var af god kvalitet og tilmed særdeles velholdt af dets første og eneste ejer siden byggeåret 1971.

"Kort sagt var den byggesagkyndiges vurdering, at husets ejer havde passet rigtig godt på huset, og at både materialer og muligheder for indvendig renovering var ret gode. Så pludselig blev vi opmærksomme på, hvor heldige vi egentlig var at have fået fingre i så godt et hus", forklarer hun og tilføjer, at de først flyttede ind, efter håndværkere havde gennemrenoveret huset indvendigt og bl.a. flyttet en enkelt væg.

Populære originaler

"Der er mere efterspørgsel efter det klassiske, velholdte parcelhus, hvor der ikke er ændret så meget, for det minder os om det, vi voksede op i. Så parcelhuse, der er overrenoverede eller skamferet med sprossede vinduer eller andre 'romantiske' tiltag fra 1990'erne, tænder de unge købere ikke på. De unge, hippe børnefamilier vil have klassisk parcelarkitekturs," siger Jeanne Brüel, arkitekt og forfatter til bogen 'Parcelhus - guide til bevaring og fornyelse'.

Funktionelt, smart, praktisk

Mange børnefamilier finder sig i dag godt til rette i parcelhusene fra 1960-70'erne, fordi her er godt udnyttede kvadratmeter og en ruminddeling, der passer til familier med to og tre børn - og så er de til at betale for mange.

Familien Sandberg-Andersen blev da også overraskede over, hvor mange muligheder der var i deres parcelhus, da de kiggede grundigere efter.

LÆS OGSÅ: 7 nemme og billige energiforbedringer

"Ret hurtigt kunne vi se, hvor funktionelt, smart og praktisk indrettet huset var, selvom det er fra 1971. Her var dels det rigtige antal værelser, dels en god rumfordeling: Da vi havde mulighed for at rykke en væg, så vi kunne få køkkenalrum og samtidig bevare en stue af en vis størrelse med udgang til haven, fik vi opfyldt vores drøm. Og selvom vi satte nye døre og vinduer med energiglas i hele huset, så bevarede vi den originale form på begge dele, for husets indretning og linjer er godt gennemtænkt," mener Signe Sandberg-Andersen.

Køkkenalrum passer til huset

Netop de store vinduespartier var med til at 'overtale' parret til at beholde den originale arkitektoniske linje i huset, da de skulle lave køkkenalrum.

"Fordi hele væggen mod syd er i glas, og der er skydedøre i stuen, giver det os fri adgang til haven. Det betyder så meget, når man kommer fra en lejlighed i byen, for haven bliver som et ekstra rum i boligen om sommeren. Dét nyder vi virkelig meget."

LÆS OGSÅ: Det gule parcelhus blev til moderne familiebolig

Familien har - i modsætning til deres liv i bylejligheden - nu fået et bryggers, og det er utrolig praktisk, når børn med beskidte gummistøvler kommer hjem, vasketøj ligger og venter, eller mandens cykel- og løbetøj skal tørre. I den anden ende af huset har de et gæsteværelse, der fungerer godt, når bedsteforældre er på besøg - og som kontor i hverdagene.

Dog må familien snart inddrage dette rum til børneværelse, da de venter sig.

Skabt til udbygning

"Parcelhuse er familieboliger, der er skabt til at udvikles og ombygges. Men gør det med respekt for husets linjer og fravær af nips-detaljer. Ejer du et parcelhus fra storhedstiden 1960-80, skal du træde et skridt tilbage og se husets arkitektur - og bevare det look. Der kommer sjældent et smukt resultat ud af bare at knalde en udestue eller sprossede vinduer på et hus, der er tænkt helt anderledes," siger Jeanne Brüel, arkitekt og forfatter til bogen 'Parcelhus - guide til bevaring og fornyelse'.

Sølvbryllupper afløses af børneleg

Da familien Sandberg-Andersen flyttede ind i parcelhuskvarteret i Dragør for 3 år siden, var det 'det rene sølvbryllupsselskab'. Siden er flere og flere børnefamilier flyttet ind, og børneleg fylder nu villavejene.

Hvor nogen har valgt at rive det gamle parcelhus ned og bygge nyt, har mange valgt at bevare og renovere 1970'er-parcelhusene, hvilket understreger husenes arkitektoniske og funktionalistiske kvaliteter.

Passer til samtiden

"Parcelhuset og parcelhuskvarterne er både den trygge, velkendte ramme, og en ramme, hvor der er mulighed for udvidelse og individualisering, så basen passer til vores moderne familie med delebørn, karrierejobs, fritidsaktiviteter m.m. I en tid, hvor mor og far også har travlt med deres eget liv ud over familielivet, er parcelhuset funktionelt og praktisk - let og hurtigt at renovere, indrette og gøre rent. Og mangler vi plads, bygger vi bare en ny fløj til," siger Mette Mechlenborg, boligforsker og rådgivningschef i Dansk Bygningskultur.

Signe Sandberg-Andersen fortæller, at familiens største bekymring er, om de kan være i huset, når det tredje barn kommer til verden. Foreløbig har familien dog besluttet sig for at blive i huset i minimum fem år, men de går og tænker over, hvordan de kan rykke vægge og indrette sig anderledes.

"Og så må vi vurdere senere, om vi skal bygge ud. Der er plads til en tilbygning på vores grund, men vi er meget optagede af at få en løsning, der både understøtter vores hus arkitektonisk og er tidssvarende - for vores parcelhus er så fint i sig selv, at det ville være synd at klaske noget klamp på det."

Vi kan se os selv her i 30 år

Også husets energiforbrug overvejer familien at gøre mere ved i fremtiden, selvom de allerede har isoleret taget, fået nye vinduer med energiruder og mere. Familien har overvejet jordvarme, men grunden er ikke stor nok - og solceller på taget bliver først aktuelt, når taget skal skiftes om cirka 10 års tid.

Alt sammen bliver naturligvis kun relevant, hvis familien vælger at blive boende. Men de kan godt se sig selv i dette parcelhuskvarter om 10-20-30 år. Især hvis udviklingen sker, som mange eksperter peger på: Mere hjemmearbejde, mere levende parcelmiljø og bedre infrastruktur i forhold til fysisk bevægelse, og at det bliver lettere at have hele den onlineverden for sine fødder i høj hastighed.

LÆS OGSÅ: Renovér dit parcelhus rigtigt – sådan

"Hvis lærere underviser hjemmefra til den tid, så kunne jeg også godt tænke mig det. Min mand er økonom, og han ville nok også gerne arbejde hjemmefra en gang i fremtiden. Men så skal der gøres noget ved vores kontor, så det bliver et stort, lækkert og inspirerende rum, f.eks. i en ny tilbygning eller ved at vælte nogle vægge, når børnene er flyttet hjemmefra. Til den tid kunne det sagtens være en mulighed. Og jo, det viser jo bare igen, hvor funktionelt vores parcelhus så er: at vi hele tiden kan justere det i forhold til vores aktuelle boligbehov."

Svingende kvalitet

Parcelhusenes kvalitet svinger fra de billige 'papkasser' til dem af kvalitetsmaterialer, hvor materialer har et niveau, der gør dem holdbare i mange år, hvis de er blevet vedligeholdt korrekt løbende.

Parcelhuset giver sig ikke ud for mere, end det er - simpelt, praktisk, funktionelt og blottet for detaljerigdom. Og det er gode, arkitektoniske kvaliteter, du bør bevare, selvom du bygger om og moderniserer.

Gennemtænkt rumfordeling

Parcelhusets kvadratmeter og rumfordelingen er grundig gennemtænkt. Lige fra de minimale gangarealer til de store vinduesflader og den separate børneafdeling. Roder du for meget rundt i stilarten, risikerer du at ende med et hus, hvis udtryk er kaotisk, misforstået - og i værste fald utrolig grimt og usælgeligt.

De brune fliser i badeværelset, vinduesrammerne af teaktræ og kaklerne under gulvtæppet i gangen er retro - dvs. gammeldags men moderne igen. Mange unge er netop på udkig efter parcelhuse, der ikke er overrenoveret og moderniseret til ukendelighed op igennem 1980'erne, 1990'erne og 00'erne. En ny trend er netop den originale arkitektoniske streg og materialevalg.

Læs også