Finans

Minusrenter får Nationalbank til at pønse på nyt hug mod afdragsfrihed

Ifølge Finans' oplysninger får det ekstremt lave renteniveau Nationalbanken til at overveje muligheden for at gennemtrumfe krav om afdrag på boliglån via Det Systemiske Risikoråd.

Artiklens øverste billede
Nationalbankdirektør Lars Rohde har længe ønsket et indgreb mod de afdragsfrie lån. Nu pønser Nationalbanken ifølge Finans' oplysninger på at gennemtrumfe det via Det Systemiske Risikoråd.

Forestil dig en situation, hvor renten er så lav, at du faktisk får penge for at låne millioner til at købe et hus. Og du kan endda vælge et afdragsfrit lån, så du de første ti år slet ikke skal afdrage på gælden.

Fedt for boligejerens privatøkonomi. Knap så godt for temperaturen på boligmarkedet, mener Nationalbanken, der ifølge Finans’ oplysninger vil gå langt for at undgå, at det bliver en realitet.

Når krisevagthunden Det Systemiske Risikoråd den 26. marts holder møde næste gang, overvejer Nationalbanken at trække et gult kort over udviklingen med de lave og nogle steder endda negative renter på danskernes afdragsfrie og variabelt forrentede gæld på rundt regnet 1.000 mia. kr.

Et indgreb mod afdragsfriheden er ifølge en række kilder blevet drøftet i det hurtigtarbejdende udvalg, Erhvervsministeriet har nedsat for at se på en række problemer ved de negative renter. Men forventningen er klart, at et forslag om et decideret indgreb vil komme fra Det Systemiske Risikoråd.

Professor Jesper Rangvid, der stod i spidsen for kortlægningen af finanskrisens årsager, er ikke overrasket over Nationalbankens planer. Han anser problematikken som oplagt for Det Systemiske Risikoråd.

»Vi har en midlertidig højdramatisk situation med negative renter på realkreditlån. Men det her er lidt en anden boldbane, der handler om at håndtere den langsigtede finansielle stabilitet i Danmark. I sidste ende er det politikerne, der skal beslutte, om de vil lave indgreb mod de afdragsfrie lån,« siger Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School.

I Realkreditforeningen har direktør Karsten Beltoft ikke hørt om planerne om et nyt indgreb, men Finans’ oplysninger vækker ikke begejstring:

»Et eller andet sted synes jeg, at vi har behov for ro nu. Vi har fået en tilsynsdiamant, og der er sat nogen pejlemærker op, som vi skal nå. Det arbejder vi på, og det synes jeg, vi skal have ro til at gøre.«

Nationalbanken har ingen direkte kommentarer, men understreger i en mail tidligere udtrykt bekymring for, at de lave renter kan pumpe prisbobler på ejendomsmarkedet.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.