Finans

Fodfejl kan torpedere ankesag mod direktørnetværk

Ifølge forsvarerne har bagmandspolitiet ikke overholdt ankefrister, og derfor skal en højt profileret sag mod bankdirektører opgives.

Artiklens øverste billede
Tidl. adm. dir. i EBH Bank Finn Strier Poulsens advokat forsøger at få landsretten til at afvise en ankesag om bedrageri og kursmanipulation.

Det er ikke sikkert, at en højt profileret sag om påstået kursmanipulation, mandatsvig og bedrageri får lov til at køre i landsretten.

I juli ankede bagmandspolitiet sagen mod syv tidligere ledende medarbejdere i tre pengeinstitutter, efter at de var blevet frifundet i byretten. Men i mandags afleverede forsvarsadvokaterne en klage til Vestre Landsret, hvori de argumenterer for, at sagen skal afvises, fordi bagmandspolitiet har klokket i det og ikke overholdt de formelle tidsfrister for at indgive ankesagen.

Når tidsfristerne ikke er overholdt, skal sagen afvises, og dermed står byrettens frikendelser ved magt, mener forsvarerne.

»Det er ikke en specielt betryggende måde, denne sag har været håndteret på. Som part i en sag og som almindelig borger må man forvente, at anklagemyndigheden er i stand til at overholde de ankefrister, der gælder,« siger Arvid Andersen, der er forsvarer for Ebh Banks tidligere adm. direktør Finn Strier Poulsen.

Bagmandspolitiet er enig i, at nogle af de breve, som blev sendt ud med oplysninger om anken af sagen, blev sendt en dag for sent. Men det skyldes ifølge bagmandspolitiet en fejl hos PostNord og ikke hos bagmandspolitiet, og under alle omstændigheder er der tale om en bagatel, som ikke skal have indflydelse på, at ankesagen skal have lov til at køre, lyder argumentet herfra.

»Vi har anket sagen til domfældelse i landsretten, og det har vi gjort inden for fristen, men en ekspeditionsfejl hos PostNord har gjort, at en del af brevene først er blevet sendt dagen efter. Det er nu op til domstolene at vurdere, om der er tale om en rettidig anke,« siger Per Fiig, vicestatsadvokat i bagmandspolitiet.

Ifølge en ekspert er der en risiko for, at sagen mod de tiltalte ikke får lov til at køre, for domstolens afgørelse af, om procedurefejlen kan feje sagen af bordet, kan gå begge veje.

»Det er ikke muligt at sige, præcist hvad der gælder i denne situation. Derfor er jeg ikke i stand til at sige, hviket udfald sagen får,« siger professor og strafferetsekspert Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.