Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her smækkes portene - med et glimt i øjet - op til det sorteste helvede og de vildeste mareridt

Hvad der drev berømt nederlandsk maler er stadig uklart - men 500 år efter hans død er han stadig aktuel og højt værdsat.

Udsnit af "Høstvognen", der også er med på udstillingen i 's-Hertogenbosch.

Tragedien blev sat i gang ved et skæbnesvangert uheld i Coenen-familiens køkken i huset på Verwersstraat i 's-Hertogenbosch i det sydlige Holland.

En varm gryde på ildstedet antændte en klud, og ilden bredte sig med lynets hast.

Flammerne havde meget let spil idet langt de fleste af byens huse var opført i træ og havde stråtag.

Branden udviklede sig katastrofalt og kom helt ud af kontrol.

Udstillinger

Hieronymus Bosch

  • I ’s-Hertogenbosh i Holland handler meget i år om Hieronymus Bosch, der i anledningen af hans død for 500 år siden hyldes med en lang række aktiviteter.
  • Det meste er centreret omkring Het Noordbrabant Museum, hvor man frem til den 8. maj kan se den største samling, der nogensinde er udstillet af Bosch-malerier og tegninger.
  • Udover denne vises der resten af året og indtil begyndelsen af 2017 en række store udstillinger, der alle har relation til Hieronymus Bosch.

Mere info på museets website.

Da branden mange timer senere døde ud, var stort set hele byen - 4.000 huse - brændt ned og et meget stort - men ukendt - antal mennesker havde mistet livet i de grådige flammer.

Midt i dette røgstinkende helvede på jord kæmpede også en blot 13-årig dreng sig gennem flammerne og blev vidne til død og lemlæstelse, det ene grusomme tableau efter det andet.

Det var lørdag den 13. juni 1464.

Drengen, der overlevede den voldsomme brand, hed Jheronimus van Aken.

Da han nogle år senere begyndte at male, havde han taget navneforandring til Hieronymus Bosch.

Et af de gennemgående emner i hans siden så berømte billeder er Helvede - ofte skildret med en markant surrealistisk indfaldsvinkel - og hans meget anderledes værker giver god mening, når man erindrer hvilke oplevelser, han sandsynligvis måtte igennem den sommerdag for 552 år siden.

Men hvor nærliggende denne antagelse end måtte være, så er og bliver det en antagelse, idet man faktisk ved forsvindende lidt om Hieronymus Bosch, hans tanker og tilværelse i almindelighed.

De få fakta, der er kendte, vender vi siden tilbage til i denne artikel.

Han udgør et glimrende eksempel på, at malerkunsten kan være ret "moderne" uanset, hvornår værkerne er blevet skabt.

Lars Svanholm - kunstanmelder på Jyllands-Posten

Først skal det handle om Hieronymus Bosch i nutiden og i 2016 i særdeleshed.

Til august er det 500 år siden, at den nederlandske kunstner døde og efterlod sig et meget beskedent antal billeder, der på grund af deres meget udsædvanlige stil og karakter er blevet stående i hans eftertid, og som stadig hører til blandt de mest berømte og omdiskuterede - tolkede - malerier i malekunsten.

At Hieronymus Bosch stadig er på dagsordenen, har Jyllands-Postens kunstanmelder Lars Svanholm dette hurtige bud på:

»Han udgør et glimrende eksempel på, at malerkunsten kan være ret "moderne" uanset, hvornår værkerne er blevet skabt.«

Om Bosch som kunstner siger Lars Svanholm blandt andet:

»I forhold til, hvad der kunne fremstå som "normalt" i tidens malerkunst, så har Hieronymus Bosch absolut ingen grund til at forskønne det menneskelige væsen. Tværtimod fremstod figurerne ofte stærkt karikkerede.

Surrealismen havde muligvis ikke været så toneangivende et halvt årtusind efter Bosch, men man kan faktisk samtidigt påstå, at han var en af de første satirikere, der eksisterede.«

Vælger man i løbet af 2016 at rejse til  's-Hertogenbosch - der i daglig tale ofte kaldes Den Bosch - vil man i anledningen af 500-året for hans død møde det berømte bysbarn og hans unikke værker her, der og alle vegne.

Dette med omdrejningspunkt i det lille lokale Het Noordbrabants Museum, og historien bag museets store Bosch-udstilling, der kan ses frem til den 8. maj er i sig selv en eventyrlig historie, der har en både visionær og stædig museumsleder i hovedrollen.

Se museets korte præsentation af udstillingen:

Charles de Mooij hedder han, og han fik en dag for syv år siden en vild idé, som han dybest set ikke engang selv i starten troede på ville kunne realiseres.

Bosch levede hele sit liv i den lille by, der i dag ligger i Holland, og han skabte sine markante værker samme sted, men byen råder ikke over et eneste maleri eller tegning skabt af Bosch.

Så må man låne, tænkte Charles de Mooij, men allerede der havde han et stort problem. Når museer låner ud af samlingerne, er der oftest tale om en gensidig låneaftale. Noordbrabants Museum ejer ikke selv et eneste kunstværk værdig til udlån.

Men det afskrækkede ikke museumslederen, der med krum hals kastede sig over opgaven, og da han havde dannet sig et overblik over, hvor i verden de stadig eksisterende 25 malerier og 25 tegninger af Bosch befandt sig, kontaktede han museerne.

Blandt disse både Louvre i Paris, Prado i Madrid, Accademia i Venedig, Metropolitian i New York, National Gallery of Art i Washington og mange andre museer.

Langt de fleste museer var villige til at låne deres Bosch-værker ud, så da museet for nogle uger siden åbnede den største samlede Bosch-udstillingen, der har været vist, bestod den af 20 af de 25 malerier og 19 af de 25 eksisterende tegninger.

Lån, transport og ikke mindst forsikring af de unikke værker er ikke billigt, men hele den nok så væsentlige del blev sponseret af den amerikanske Getty Foundation.

Samme fond har også på andre nok så væsentlige punkter sponseret projektet, som også har betydet, at mange af de skrøbelige værker, der er malet på egetræspaneler, er blevet gennemgribende restaureret.

De fleste af de få værker, der ikke er med på udstillingen, er i så dårlig forfatning, at det ikke blev skønnet forsvarligt at sende dem til Holland.

Men et af de værker, der ikke er med, det er værket, der i dag er kendt som "Lysternes Have".

Billedet, der som mange andre af kunstnerens billeder er et såkaldt triptykon (et trefløjet billede), regnes for hans absolutte hovedværk. Det har siden det 16. århundrede befundet sig i Spanien, og har siden 1939 hængt på Prado-museet i Madrid.

Billedet, der vrimler med mere eller mindre groteske detaljer, er meget kendetegnende for Bosch's kunstneriske univers og foretrukne temaer.

På det venstre billede introducerer Gud kvinden (Eva) og manden (Adam) for hinanden. Det store midterste felt viser seksuelt aktive nøgne figurer, fantasidyr, sære frugter og groteske stenformationer. På det tredje panel skildrer Bosch det helvede, som er temaet i mange af hans billeder.

I forbindelse med åbningen af den store Bosch-udstilling udtalte Charles de Mooij om "Lysternes Have", at det at ringe til Prado-museet og bede om at låne kunstnerens hovedværk ville svare til at gribe telefonen og ringe til lederen af Rijksmuseum i Amsterdam for at bede om at låne Rembrandts "Nattevagten".

»Det ville aldrig ske,« sagde de Mooij.

Til gengæld har Prado-museet udlånt  Boschs triptykon af høvognen til det hollandske museum, og det er første gang i 450 år, at billedet befinder sig uden for Madrid.

Udover udstillingen af Bosch-værkerne på Noordbrabant-museet er der allerede gang i - og planlagt - mange flere udstillinger og meget forskelligartede aktiviteter i Den Bosch i anledningen af 500-året for malerens død.

Udstillingerne er samlet under fællestitlen "Bosch Grand Tour" og kan udover på Nordbrabant opleves på flere museer rundt omkring i Den Bosch fra juni 2016 til begyndelsen af næste år.

Se en fuldstændig liste og beskrivelse af udstillingerne her.

Derudover er der i byen planlagt en lang række aktiviteter spændende lige fra animerede Bosch-værker på byens markedsplads over 3-D-gengivelser af mange af hans ofte groteske figurer på lygtepæle og andre steder til en særlig sejltur kaldet "The Boattrip of Heaven and Hell".

Tilbage til personen Hieronymus Bosch, hans samtid og det aftryk, han efterlod.

Faktisk så ved man forsvindende lidt om ham - og der er lidt usikkerhed om, hvilket år han blev født. Dog er der nogenlunde enighed om, at det må have været i 1450. Hans nøjagtige dødsdag kendes heller ikke, men man ved, at han den 9. august 1516 blev begravet i sin føde- og hjemby.

En kortlægning af Bosch's liv og virke som kunstner er i høj grad besværliggjort af det faktum, at han ikke efterlod sig hverken breve eller notater af nogen art. De oplysninger man har gravet frem, stammer blandt andet fra notater gjort af den magtfulde Jomfru Maria-orden, som han var medlem af.

Man ved, at han blev født i 's-Hertogenbosch, hvor han voksede op hos sin bedstefar og siden levede og arbejdede i hele sit liv.

Hans bedstefar, hans far og flere onkler var også malere, og det var af dem, han lærte at male. Alle var de i større eller mindre grad knyttet til kirken, som det var meget udbredt på den tid.

»I tiden omkring århundredeskiftet mellem 1400- og 1500-tallet var maleri et kirkeligt anliggende,« siger Jyllands-Postens kunstanmelder, Lars Svanholm, og han fortsætter:

»Men i modsætning til andre kunstnere fra epoken, der tog de bibelske temaer op - ofte på opfordring fra den katolske kirke, der besiddende en vis velstand, fungerede som sponsor med en vis indflydelse på indholdet af kunstværkerne - kan man opfatte Bosch som beskrivende alt muligt, som kunne illustrere det dødelige liv på jorden som en forpost før Helvede.

Kulden før døden er som bekendt et emne, der ofte har fundet vej som tema i kunstværker; men hos Hieronymus Bosch blev tilstanden så at sige skåret ud i pap, eller malet kompositorisk - ofte uden egentligt fokuspunkt - på plade.«

Hvordan Hieronimus Bosch var som menneske - hvilke tanker, der ligger bag hans meget usædvanlige billeder - det ved man intet op, men via sin tætte tilknytning til det stærke og indflydelsesrige Jomfru Maria-broderskab, der blev dannet i 's-Hertogenbosch i 1318, findes der nogle få registrerede oplysninger om kunstneren.

Blandt andet, at han i sin samtid var en både vel- og anset kunstner, der udførte adskillige bestillingsopgaver fra både ind- og udland. Blandt andet var den spanske konge Philip II ivrig aftager, hvorfor flere af kunstnerens største og mest kendte værker stadig befinder sig i Spanien.

Man ved også, at han på et tidspunkt mellem 1479 og 1481 blev gift med den lidt ældre Aleyt Goyaerts van den Meerveen. De slog sig ned i den nærliggende by Oirschot, hvor hun havde arvet en ejendom og jord fra sin velhavende familie.

Det menes, at Bosch i løbet af sin karriere lavede mindst 16 triptykoner. Otte af disse er stadig intakte, mens der findes dele af yderligere fem. Derudover er der bevaret en række tegninger og skitser, der tilskrives Bosch.

I modsætning til mange andre af sine samtidige malere, der ofte tog udgangspunkt i noget konkret og umiddelbart hverdagsagtigt, bevægede Hieronymus Bosch sig oftest langt ind i en fantasifuld og grænseløs forestillingsverden.

Fælles for hans værker var, at han aldrig selv navngav dem, og hans signatur kendes kun fra otte værker.

Allerede mens han levede, men især efter sin død, blev han ofte kopieret af andre kunstnere. Hans manglende lyst til at signere sine værker har meget ofte ført til hede diskussioner om påståede Bosch-værkers ægthed.

Da man på Noordbrabants Museum i Holland for seks-syv år siden kastede sig over forberedelserne til markering af 500-året for kunstnerens død blev også Bosch Research and Conservation Project sat igang.

Projektets formål var at undersøge - og evt. restaurere - alle kendte Bosch-værker, og i den forbindelse blev det for en måneds tid siden meddelt, at man på Nelson-Atkins Museum of Art i Kansas City havde fundet et ægte værk udført af Bosch.

Værket - "Andreas' fristelse" - var kendt i forvejen, men er hidtil tilskrevet en elev og ikke mesteren selv.

»Det er stadig det samme billede, men pludselig ser man på det med en hel anden kærlighed,« sagde lederen af museet Julian Zugazagoitia ifølge New York Times, da han afslørede nyheden på et pressemøde i Amsterdam i februar.

Han tilføjede:

»Det svarer til, hvis dit barn pludselig havde vundet Nobelprisen.«

Påstanden om, at der er tale om en ægte Bosch bygger museet på en meget indgående analyse, men der er blandt kunsteksperter enighed om, at billedet skal igennem endnu flere undersøgelser, inden man med sikkerhed kan tilskrive det mesteren selv.

I forbindelse med arbejdet i Bosch Research and Conservation Projects (BRCP) sporings- og restaureringsarbejder er man i øvrigt stødt på adskillige overraskelser.

En af dem var tegningen, der viser et landskab fra helvede befolket med groteske væsner.

Tegningen, der ikke er signeret, har været kendt i århundreder, og den almene antagelse har været, at den var lavet af en af kunstnerens assistenter.

Men nu har man med sikkerhed fastslået, at den er lavet af mesteren selv.

I århundreder har tegningen befundet sig i private samlinger, og den har aldrig tidligere været vist offentligt. Ikke før nu, hvor den indgår i udstillingen af Boschs tegninger og skitser. Og tegningen opfattes som en af udstillingens absolutte højdepunkter.

Den blev senest handlet på en auktion i 2003. Sælgeren var anonym, og den endte hos en privat samler, som siden kontaktede BRCP i Holland for at få undersøgt tegningen, der er så umiskendelig Bosch.

Da Hieronymus Bosch døde i 1516, gik hans værker meget hurtigt i glemmebogen, og der befandt de sig - især efter Reformationen og barokkens sejrsgang i det 17. århundrede - i flere hundrede år inden man igen fik øjnene op for den mildt sagt usædvanlige hollandske kunstner.

Vi skal faktisk helt frem til begyndelsen af 1900-tallet, før der igen kom et vist fokus på Bosch og hans værker.

Siden der igen kom et vist fokus på kunstneren, er han i perioder dukket op til overfladen for igen at glide lidt ud.

Se BBC-dokumentar om Hieronimus Bosch:

I 1960'erne og 1970'erne kom der atter et folkeligt fokus på Bosch, og i mange hjem hang der plakater af kunstnerens mest kendte værker.

Efter en tur i glemmebogen er der i disse år igen fuldt fokus på Hieronymus Bosch og hans værker.

Der er udkommet adskillige bøger - også børnebøger - og hans værker har også fundet vej til diverse mærkevarer inden for modeindustrien. For eksempel har modefirmaet Dr. Martens blandt andet lanceret en Bosch-linje, der blandt andet omfatter sko, støvler og tasker med motiver hentet fra kunstnerens værker.

Derudover diskuteres igen livligt kunstnerens baggrund for at male, som han gjorde, og i den forbindelse er det blandt andet hævdet, at han tilhørte en sex-kult, og at han var på en eller anden form for stoffer,

I forbindelse med 500-året for Hieronymus Bosch's forskes der igen intensivt i kunstneren.

Både i hans historie og hans baggrund for at udtrykke sig, som han gjorde.

Det er ikke givet, at verden havde fået en Hieronimus Bosch, hvis ikke man der hos Coenen-familien den lørdag for 525 år siden havde haft det fatale uheld med kluden på ildstedet i køkkenet.

Et uheld, der omdannede 's-Hertogenbosh til et brændende og stinkende helvede.

Et ragnarok, som den 13-årige Bosch oplevede på allertætteste hold.

BRANCHENYT
Læs også