Tidligere udenrigsministre: Ny Irak-sag er mystisk

De to tidligere udenrigsministre Holger K. Nielsen og Martin Lidegaard har aldrig oplevet, at oplysninger om interviews med journalister mørkelægges i særlige sikkerhedsarkiver.

Bo Elkjær under sit interview med Anders Fogh Rasmussen i 2007. Foto: Jan Unger

De har begge to håndteret fortrolige sager i deres tid som udenrigsministre. Og de har begge givet et hav af interviews til journalister - også om sager, der kunne have betydning for statens sikkerhed. Men ingen af dem har nogensinde oplevet, at baggrundsoplysninger til brug for deres konfrontation med journalister bagefter er blevet mørkelagt af embedsmændene i særlige sikre sikkerhedsarkiver. Det siger de to tidligere udenrigsministre Holger K. Nielsen og Martin Lidegaard efter, at Jyllands-Posten søndag har beskrevet, hvordan oplysninger om et interview, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2007 deltog i om grundlaget for Irak-krigen, er blevet mørkelagt i et særligt sikkerhedsarkiv.

Holger K. Nielsen var udenrigsminister i den tidligere socialdemokratisk ledede Helle Thorning-Schmidt-regering. Og han kalder det "en potentiel skandale", at regeringen nu har valgt at mørkelægge oplysningerne om interviewet.

»Det må jo være fordi, at der i den rådgivning Fogh har fået forud for interviewet, har været en række oplysninger, som ikke tåler dagens lys. Ellers virker det meget mærkeligt, for man kan jo så spørge sig selv: Er det noget, der inkriminerer den tidligere statsminister, de ikke vil have frem,« siger Holger K. Nielsen, der også er tidligere skatteminister.

Talepinde

Han forklarer, at man som minister normalt kun modtager såkaldte talepinde fra sine embedsmænd - dvs. nogle forslag til, hvad man kan sige, når man skal interviewes af pressen.

»Og her er der jo netop tale om ting, som embedsmændene mener, at man godt kan sige til pressen. Og derfor er det da ekstra underligt, at det lige præcist er i dette tilfælde, hvor det handler om grundlaget for Irak-krigen, at tingene bliver holdt tilbage. Det får en til at tro, at der i rådgivningen af Fogh måske kan være noget, der stadig er sprængfarligt,« siger Holger K. Nielsen.

Dokumenterne i sagen blev ifølge Statsministeriet selv i sin tid placeret i det såkaldte sikkerhedsarkiv "formentlig", fordi interviewet omhandler forhold, der bl.a. vedrører "statens sikkerhed".

Grundlaget for Irak-krigen

Det var journalisten Bo Elkjær, der foretog intervewiet. Han havde tidligere skrevet, at Anders Fogh Rasmussen havde løjet om grundlaget for Irak-krigen bl.a. ved at påstå, at Irak besad masseødelæggelsesvåben.

Men Statsministeriet understreger, at der i det nu mørkelagte materiale ikke er nærmere oplysninger »om enkeltpersoner, herunder journalister«. Alligevel vil ministeriet ikke oplyse, om der i det særlige sikkerhedsarkiv findes sager med navne på andre journalister.

De radikales tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard kalder sagen mystisk. Ligesom Holger K. Nielsen forklarer han, at han i sin tid som udenrigsminister kun fik talepunkter fra embedsmændene, der uden videre ville kunne offentliggøres.

»Faktisk var det kun, når man sad i deciderede politiske forhandlinger, at der som en del af rådgivningen fra embedsmændenes side også kunne være en karakteristik af de personer, man skulle mødes med. Det kunne f.eks. være beskrivelser af, hvilken aktie de havde i sagen, eller beskrivelser af andre forhold, der kunne spille ind i forhandlingsforløbet. Men sådan har jeg aldrig set det, når det gælder baggrundsmateriale til brug for interviews med journalister,« siger Martin Lidegaard, der også er tidligere klimaminister.

Derfor undrer han sig over, at oplysningerne til brug for interviewet i sin tid også er blevet opbevaret i det særlige sikkerhedsarkiv, som udover dokumenterne om interviewet med den daværende statsminister også indeholder en række topfortrolige dokumenter med beskrivelser af Foghs samtaler med amerikanske regeringsledere før og under Irak-krigen. Ligesom der også i arkivet er dokumenter fra regeringens såkaldte sikkerhedsudvalg og embedsmandsudvalg og deres fortrolige møder helt tilbage fra Den Kolde Krigs start i 1950'erne.

Krampagtigt forløb

Martin Lidegaard mener derfor, at sagen først og fremmest er et udtryk for, at regeringen indtil videre har nægtet at offentliggøre de over 70.000 dokumenter, som den nu nedlagte Irak- og Afghanistankommission nåede at indsamle inden dens lukning sidste år.

»Det her forløb viser, hvor krampagtigt det er, når regeringen bliver ved med at holde de her dokumenter tilbage - eller i hvert fald ikke vil lade en kommission se på dem. Der vil blive ved med at komme sådanne her historier frem og ærlig talt, så gør regeringen det kun værre for sig selv, når Statsministeriet fastholder at gemme sådan noget her væk,« siger den tidligere udenrigsminister.

Holger K. Nielsen er enig.

»Når vi når helt derud, at man mørkelægger dokumenter om baggrunden for et interview, som en journalist har foretaget for otte år siden, så er det noget, vi må til bunds i,« siger han.

Kontroversielt talepapir

Flere eksperter påpeger dog, at talepapirer udmærket kan indeholde stærkt kontroversielt materiale. Sidste år afslørede Jyllands-Posten f.eks., hvordan den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen i 2007 var blevet instrueret i ikke offentligt at omtale, at forsvaret samarbejdede med det stærkt kontroversielle amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater i Irak. Sandheden var den modsatte, nemlig at forsvaret faktisk havde en aftale med Blackwater om at komme danske soldater og VIPs til undsætning, hvis de kom i problemer i Bagdad. Talepapiret blev udarbejdet i forbindelse med et interview med DR.

Og det er netop også derfor, at Statsministeriet ifølge Holger K. Nielsen må offentliggøre oplysningerne i dokumentet.

»Ellers vil der bare cirkulere alle mulige historier om, hvad der står i det, og det er ingen tjent med - specielt ikke, når det gælder noget så vigtigt som grundlaget for Irak-krigen,« siger han.

Det samme siger Martin Lidegaard.

»Måske står der slet intet kontroversielt i det her dokument, og så er det mere et spørgsmål om, hvor nidkære ministerierne er med de her ting,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.

BRANCHENYT
Læs også