Finans

Danske virksomheder går glip af pensionskæmpers milliardinvesteringer

Problemramte investeringer i virksomheder som Genan og Hesalight har virket som en skræmmekampagne på danske pensionsselskaber. Langt de fleste går til udlandet for at investere i unoterede virksomheder.

Artiklens øverste billede
PKA gik ind i Genan, da alle troede, at selskabet havde en gylden teknologi til at genanvende dæk. I stedet faldt korthuset på gulvet, og sammen med andre dårlige sager har Genan været med til at skræmme de store pensionskasser væk fra investeringer i unoterede danske virksomheder. Arkivfoto: Mads Hansen

Danske pensionsselskaber forventer i løbet af de kommende tre år at skyde 28 mia. kr. ind i virksomheder, som ikke er børsnoterede. Men danske virksomhedsejere må affinde sig med, at pengene i overvejende grad kommer til at styrke virksomheder i udlandet. Det viser Finans’ kortlægning af pensionsselskabernes alternative investeringer.

Det er i høj grad dårlige sager om pensionsselskabers investeringer i dækvirksomheden Genan og lampekometen Hesalight, der er med til at skræmme pensionskasser væk fra at investere direkte i danske virksomheder. Det erfarer Finans fra kilder i branchen.

Professor i finansiering på CBS Jesper Rangvid kan godt forstå pensionsselskabernes forsigtighed, men han mener, at det er trist for dansk erhvervsliv, at man ikke får glæde af pensionsselskabernes historisk store appetit på alternative investeringer.

»Der er ingen tvivl om, at det ville være rart for danske virksomheder, hvis de havde adgang til flere typer af finansiering. Derfor er det uheldigt, at vi på det seneste har set nogle eksempler på dårlige virksomheder, der får pensionsinvestorer til at søge andre steder hen,« siger Jesper Rangvid.

Af de 28 mia. kr., som pensionsselskaberne vil investere i unoterede virksomheder – også kaldet private equity – forventer de, at ca. 9 mia. kr. vil gå til danske virksomheder.

En nærmere analyse af tallene viser, at Danica bærer en langt overvejende del af de danske investeringer alene. Det Danske Bank-ejede pensionsselskab forventer at skyde 7 mia. kr. i danske unoterede virksomheder frem mod 2019, og investeringsdirektør Jesper Langmack genkender billedet af, at de øvrige pensionsselskaber trækker sig fra den slags investeringer.

»Vi spiller stort set på vores egen plade,« siger Jesper Langmack.

Flertallet af pensionsselskaber vælger i stedet at hyre kapitalfonde til at investere i unoterede virksomheder. Her er der mest tiltro til de udenlandske kapitalfonde.

»Vi tror ikke på, at de danske fonde generelt kan levere det samme, som vi kan få i udlandet,« siger Jan Østergaard, der er chef for alternative investeringer i Industriens Pension.

PKA's direkte investering i dækvirksomheden Genan har foreløbig kostet en nedskrivning på over 1 mia. kr., og i øjeblikket kæmper Pensiondanmark og Pensam med deres investeringer i den problemramte lampekomet Hesalight, hvor de har givet lån via erhvervsobligationer. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.