Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

DF: Håbløst at Ole Birks forklaring strider mod mødereferat

Det er håbløst og meget alvorligt, at ministeren sagde, han ikke kendte til PostNords milliardbehov, siger DF.

Transportminister OLe Birk Olesen (LA) Foto: Linda Johansen

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) er under skarp kritik fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for ikke at have delt oplysninger om PostNords krise med partierne, da han fik dem.

Der var ingen tal på bordet, da ministeren i december blev orienteret af PostNords ledelse, har ministeren forklaret. Men mødereferatet viser noget andet, kan Politiken og TV2 torsdag berette.

Og det mildner ikke stemningen hos støttepartiets transportordfører, Kim Christiansen (DF):

- Det er meget problematisk, at Ole Birk siger noget, når papiret viser noget andet.

- Det er håbløst. Det er simpelthen utroligt. Det kan næppe tilskrives hans uerfarenhed. Det er meget alvorligt, siger Kim Christiansen.

Kan I have tillid til en minister, der ikke deler tallene med jer – og efterfølgende fortæller, at han ikke havde dem, selv om referatet viser, at han fik dem i december?

- Jeg vil slet ikke ind i tillidssnakken. Vi vil gerne – trods alt – give ministeren mulighed for at forklare sig. Det får han mulighed for tirsdag på det møde, han selv har indkaldt os til.

- Og så må vi efterfølgende se, om vi er glade og tilfredse, siger Kim Christiansen.

Læs også