Finans

Familien Danmark har aldrig haft flere penge mellem hænderne

Danskerne har flere penge end nogensinde før, viser ny undersøgelse. De ledige og de studerende er dog undtagelsen.

Artiklens øverste billede
Danskerne har aldrig haft større disponible indkomster end nu, fastslår Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank. Foto: Danske Bank.

Danskerne har aldrig haft flere penge mellem hænderne. Par med børn har nu i gennemsnit 620.000 kr. efter skat om året i såkaldt disponibel indkomst  – en stigning på 180.000 kr. på 10 år.

Det viser beregninger fra Danske Bank, som i en ny undersøgelse sætter fokus på danskernes økonomiske tryghed.

»Danskernes disponible indkomster begyndte for alvor at stige i 2012, og de disponible indkomster er på det højeste niveau nogensinde,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Op til sidste krise brugte folk flere penge, end de havde.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Den store fremgang i indkomsten har de seneste år sat fut under privatforbruget. Siden begyndelsen af 2014 er forbruget steget 5,9 pct., og data fra Danske Bank viser, at det er alle aldersgrupper i hele landet, der har skruet op. Mænd bruger i snit 650 kr. mere hver måned til forbrug end i begyndelsen af 2014. For kvinder er fremgangen 450 kr. om måneden.

De disponible indkomsters himmelflugt bunder i, at danskerne grundet lav inflation og lønstigninger har haft en fremgang i reallønnen siden 2013. Samtidig betyder den lave rente, at boligudgifterne ikke er fulgt med boligprisernes stigning. Selv om et gennemsnitligt hus i København koster en halv mio. kr. mere end i 2007, er udgifterne til skatter, renter og bidragssatser faldet med 5.000 kr. om måneden i perioden, viser Danske Banks analyse.

»Op til sidste krise brugte folk flere penge, end de havde. For hver 100 kr., vi tjente, brugte vi 108 kr. Det kunne lade sig gøre, fordi boligpriserne steg og skabte friværdier, som blev belånt. I dag har vi et meget mere sundt opsving, hvor danskerne bruger penge, de rent faktisk har,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Det er dog langtfra alle, som har fået 180.000 kr. ekstra om året til forbrug og opsparing. Ledige har kun fået 22.000 kr. ekstra om året at rutte med, mens indkomsten er gået 15.000 kr. frem for studerende. Det betyder, at ledige og studerende som de eneste grupper siden 2005 har haft en nedgang i den disponible indkomst, når man tager højde for inflationen. 

»Det kan skyldes flere ting. For de studerende så vi eksempelvis, at færre arbejdede ved siden af studierne under krisen, hvilket betød en lavere samlet indkomst. For de ledige skal det formentlig også ses i lyset af forskellige reformer af bl.a. dagpenge og kontanthjælp. Det kan også skyldes, at sammensætningen af gruppen kan have ændret sig over tid, men det har vi ikke undersøgt nærmere,« forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

Sammen med den økonomiske analyse lancerer Danske Bank i dag et nyt såkaldt økonomisk tryghedsbarometer, som storbanken vil bruge til at tage temperaturen på danskernes privatøkonomiske formkurve og på danskernes syn på og forventninger til egen økonomi.

»Danskerne er generelt økonomisk trygge, og de ældre er klart mest trygge, lige meget hvor i landet man kigger. Og selv om hovedstadsregionen har oplevet det kraftigste og hurtigste opsving, er nordjyderne mest trygge,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Det er i netop den fase af ens liv med helt små børn, at man er mest presset.

Rune Wagenitz Sørensen, rådgiver i formueplejeselskabet Miranova.

Alvorlig sygdom er det, der giver danskerne anledning til mest bekymring. Efterfulgt af arbejde og jobmuligheder. Økonomien kommer først ind på tredjepladsen over forhold, der bekymrer os.

De mest bekymrede i forhold til økonomien er familier med børn under seks år. Halvdelen af dem bekymrer sig om, hvorvidt de har penge nok til at få økonomien til at løbe rundt. Det overrasker imidlertid ikke privatøkonomisk rådgiver Rune Wagenitz Sørensen.

»Det er i netop den fase af ens liv med helt små børn, at man er mest presset. Samtidig har mange lige købt drømmehuset, hvor børnene skal vokse op. Det kan give anledning til bekymringer over ens privatøkonomi,« siger Rune Wagenitz Sørensen, rådgiver i formueplejeselskabet Miranova.

Ofte er bekymringerne dog grundløse.

»Jeg har ikke fundet beviser på, at danskere med små børn i højere grad misligholder deres gæld end andre. Mange par med helt små børn vælger også at lade den ene part gå lidt ned i tid i en periode. Det kan igen give anledning til en øget bekymring om ens privatøkonomi,« siger Rune Wagenitz Sørensen.

Danske Bank peger også på, at småbørnsfamiliernes større bekymringer hænger sammen med, at de typisk har etableret sig i egen bolig og på arbejdsmarkedet for nylig.

»Derfor har man ikke samme tryghed, som hvis man er lidt ældre og mere veletableret,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Den privatøkonomiske rådgiver fra Miranova opfordrer alle, som er utrygge ved deres økonomi, til at lægge et budget.

»Så får man det overblik, som man mangler. Og i dag er det relativt nemt at gøre digitalt. Man kan eksempelvis bruge Spiir, som meget hurtigt giver en et overblik over ens økonomi. På den måde får man at vide, om man er på afveje, eller om man holder sig inden for budgettet. Mange banker giver også deres kunder en form for overblik i netbanken med diagrammer over ens forbrug. Det kan også øge trygheden,« siger Rune Wagenitz Sørensen.

Danske Banks undersøgelse viser, at 35 pct. af danskerne forventer, at deres økonomiske situation er forbedret om et år, mens hver anden forventer, at det går bedre på den privatøkonomiske front om fem år.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.