Finans

Hver dansker har mistet 350.000 kr. på finanskrisen - og tabet vokser fortsat

Det permanente tab som følge af finanskrisen løber op i 34.750 kr. om året for hver dansker, viser en ny analyse. Kriser er vanvittigt dyre, fastslår to førende forskere.

Artiklens øverste billede
Børsmæglere på gulvet på den brasilianske børs i Sao Paulo den 15. september 2008 - dagen da investeringsbanken Lehman Brothers krakkede og sendte chokbølger ud på de finansielle markeder. Foto: AP Foto/Andre Penner.

Danskerne betaler stadig en astronomisk regning for finanskrisen her 10 år efter, at den skyllede ind over landet.

Som en konsekvens af krisen oplevede Danmark et velfærdstab på op imod 200 mia. kr. i form af et faldende bruttonationalprodukt, bnp. Det tab er det ikke lykkedes at vinde ind igen, fastslår professor ved CBS Jesper Rangvid, som er en af landets førende eksperter i finanskrisen, og som for Finans har opdateret sin analyse over finanskrisens omkostninger.

Med andre ord har Danmark som følge af krisen mistet op mod 200 mia. kr. hvert år. Det svarer til 347.500 kr. fra krisens indtog og frem til i dag pr. dansker eller 34.750 kr. årligt.

»Intet tyder på, at vi lukker det hul igen. Det er, når man tænker over det, fuldstændig vildt – et permanent velfærdstab,« siger Jesper Rangvid.

For at sætte tabet i perspektiv svarer 200 mia. kr. ifølge Danmarks Statistik til det offentliges samlede udbetalinger af folkepension, førtidspension, efterløn, fleksydelse og kontanthjælp sidste år.

Regningen for finanskrisen ville stort set kunne finansiere opførelsen af to Kattegat-forbindelser fra Aarhus til Kalundborg om året. Den faste forbindelse mellem Jylland og Sjælland anslås at koste ca. 118 mia. kr.

»Det er vanvittigt. Men vi ved fra forskningen, at finansielle kriser har voldsomme omkostninger,« siger Jesper Rangvid.

Bankhistoriker Per H. Hansen er ikke overrasket over det enorme velfærdstab selv med 10 års afstand til krisen.

»Den eneste krise, der kan sammenlignes med finanskrisen, er depressionen i 1930’erne. Vi ved, at finansielle kriser er meget alvorlige, fordi de finansielle virksomheder får hele systemet til at køre. Derfor påvirker de økonomien meget voldsomt. Konsekvenserne er helt anderledes, end hvis en stor produktionsvirksomhed går ned,« siger Per H. Hansen, professor ved CBS.

Ifølge Per H. Hansen har finanskrisen ført til mere ulighed og som en konsekvens af det tegn på nationalisme og protektionisme.

»Hvis protektionisme indføres, vil det påvirke bnp yderligere i nedadgående retning. Så vil der være endnu større og meget langsigtede afledte effekter af krisen,« siger Per H. Hansen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.