Gammel Erhverv

Børsraketter skød til vejrs uden nyt brændstof - nu falder de ned igen

Voldsomme kursstigninger og efterfølgende enorme udsving på regnskabsdagene risikerer indirekte at tvinge en række topchefer til at tænke mere kortsigtet, end hvad godt er, advarer flere investorer.

Henrik Henriksen, chefstrateg i PFA, ser faresignaler forude. Flere selskaber risikerer at gå glip af spændende, langsigtede muligheder, fordi der fokuseres så meget på det næste kvartal. Foto: Jakob Dall/AP

Investorernes forventninger til en håndfuld børskometer er urealistisk høje og risikerer at presse ledelserne til at tænke kortsigtet for ikke at skuffe bravt.

Det kan skade den langsigtede værdiskabelse, lyder bekymringen efter regnskabsæsonen for første halvår er ved at være overstået.

»Du kan godt ende med en kultur, hvor aktieinvestorerne er meget kortsigtede, og virksomhedslederne reagerer ved også at være meget kortsigtede. Det er helt klart et faremoment. Vi er i en fase, hvor det hedder show me the money,« siger Henrik Henriksen, PFA's chef for investeringsstrategi.

Forventningerne er så høje, at selv fine regnskaber gør, at mange aktier ikke kan mere.

Christian Klarskov, partner i formueforvalteren Investeringsrådgivning A/S.

Høreapparatproducenten William Demant og medicinalselskabet Lundbeck var uden nævneværdige nyheder steget henholdsvis 72 og 50 pct. på børsen i år. - inden regnskaberne for andet kvartal.

Da de landede, faldt selskaberne henholdsvis 11,4 og 14,3 pct.

»Virksomheder, der er værdisat så højt som vores, er udtryk for meget høje forventninger til fremtiden,« siger Søren Nielsen, adm. direktør i William Demant.

Tue Østergaard, head of markets hos børsmægleren ABG Sundal Collier, peger på, at jublen er til at overse, når selskaberne rammer sine målsætninger eller endda hæver dem. Skuffer de, får de klø.

»De aktier, som er steget meget - Carlsberg, Rockwool og GN - stiger kun nogle procent, selvom der kommer en opjustering. Svigter de, eller rammer de deres målsætning, falder de 10-12 pct.,« siger Tue Østergaard.

Ifølge den tyske formueforvalter StarCapital handler de danske aktier i øjeblikket til en gennemsnitlig P/E omkring 22, hvilket er i den absolut høje ende globalt. Det betyder, at investorerne betaler 22 kr. for én krones overskud. Til sammenligning ligger medicoselskabet Ambus P/E omkring 200.

»Forventningerne er så høje, at selv fine regnskaber gør, at mange aktier ikke kan mere,« Christian Klarskov, partner i formueforvalteren Investeringsrådgivning A/S.

Forklaringen er ifølge flere investorer, som Finans har talt med, at mange investorer jagter de aktier, der allerede er steget, og dermed er den fundamentale prisfastsættelse sat delvist ud af kraft.

»Alle kigger på noget, som de egentlig ikke kan regne hjem, men de tør ikke stå over,« siger Christian Klarskov.

Selvom det er ledelsens job af fokusere på virksomhedernes langsigtede værdiskabelse, risikerer de høje forventninger at påvirke de beslutninger, der træffes. Det kan f.eks. være færre investeringer for ikke at svække lønsomheden på den korte bane.

Da Coloplast i november 2017 sænkede forventningerne til lønsomheden på den mellemlange bane - for at tjene flere penge på den lange - faldt aktien omkring 10 pct.

»Problemet er, hvis det næste kvartal hele tiden er det vigtigste. Så risikerer du nogle gange at gå glip af spændende langsigtede muligheder,« siger Henrik Henriksen fra PFA.

BRANCHENYT
Læs også