Serier

Der var én, der var to, der var tre ... Konkursfirma havde syv direktører på et år

Konkurs: Vanløse-firma gik ned i Varde med sin syvende direktør. Konkursadvokat Søren Dueholm kan regne med at få 10.000 kroner af skifteretten til at undersøge det bilagsløse selskabs forhold. Der venter ham ingen nem opgave.

Konkurskabinettet
Søren Dueholm, konkursadvokat. Foto: Carsten Andreasen

Direktøren hiver efter vejret i en jævn rytme. Hans grå hår er en anelse uglet, og når han kigger op, ser man et hærget ansigt.

Vi sidder i skifteretten i Esbjerg, hvor direktøren er indkaldt til at forklare om sit selskab, Competenz Danmark ApS, i Varde.

Erhvervsstyrelsen har sendt selskabet til tvangsopløsning på grund af manglende regnskab, og vi vil se med egne øjne, hvorfor konkursadvokaterne er alarmerede over fusk og sjusk i opløste selskaber.

Direktøren i Competenz Danmark ApS, Per Pedersen, kender proceduren. Han har været direktør i 15 selskaber, hvoraf de 14 har været taget under tvangsopløsning eller konkursbehandling.

Nej, selskabet er tomt, forklarer han. Ja, der er kreditorer, og han har modtaget nogle rykkere på sin adresse, men han kan ikke huske fra hvem. Gælden var der allerede, da han købte selskabet i 2011 af en mand i Odense, der hed Kjeld Pedersen Mørch. Han gav 25.000 kroner for selskabet, som han i øvrigt skulle bruge til at handle med skrot, og han betalte kontant og fik ingen kvittering. Der er heller ingen bilag for de skrothandler, han foretog i selskabet. Alt blev handlet kontant, fortæller han funktionschefen ved skifteretten Christian Notlevsen.

Notlevsen har tidligere været ansat ved skifteretten i Ribe, hvor Per Pedersen også var på besøg med samme historie: Han skulle bruge et selskab til at handle med skrot, men det viste sig at være fyldt med gammel gæld. Dengang var han indlagt på psykiatrisk hospital med en svær depression, men det lykkedes ham tilsyneladende alligevel at holde sine forretninger kørende.

Da retsmødet er slut, følger Jyllands-Posten med direktøren ud. Per Pedersen mener, at han muligvis bliver udnyttet af andre, der tørrer gælden af på ham, men han er ligeglad:

»Jeg ignorerer det bare,« siger han og fortsætter:

»Jeg kommer i fogedretten engang imellem, men det er lige meget. Jeg siger bare, at jeg ikke ejer noget, og at jeg ikke kender noget til de selskaber.«

Ikke første gang

..

BRANCHENYT
Læs også