Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ingen udsigt til udvidelse

Politikere afviser at genindføre omkostnings-dækning for selskaber.

Skat sætter jagten ind

Selv om den manglende omkostningsgodtgørelse gang på gang fremhæves som et retssikkerhedsmæssigt problem på skatteområdet i Danmark, er der absolut intet, der tyder på, at dette vil ændre sig foreløbigt.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) afviser det blankt, og opbakningen til erhvervslivets velkendte kritik af ordningen er lunken selv fra Venstre.

Venstre var selv med til at afskaffe omkostningsgodtgørelse for selskaber i 2009 med virkning fra 2010 som led i en skattereform:

»Jeg er helt med på, at det ikke var uproblematisk, og at det har givet anledning til kritiske røster, men der skal være penge til det, og dem har vi endnu ikke fundet, så jeg kan ikke udstede nogen løfter,« siger Venstres skatteordfører Torsten Schack Petersen.

En af begrundelserne for at amputere ordningen var, at udgifterne blev langt højere, end nogen havde forudset.

I 2005 fastholdt den daværende skatteminister Kristian Jensen (V), at »jeg mener ikke, man skal gå på kompromis med retssikkerheden«, men det gjorde man så alligevel i 2009, da der var behov for finansiering af skattelettelser.

Bruger selv flere penge

Statens udgifter til ordningen faldt med 20 pct. fra 2010 til 2011 til 134 mio. kr. Samtidig er Skatteministeriets egne advokatudgifter til Kammeradvokaten steget med 11 procent til 94 mio. kr. i 2011.

»Med den ene hånd opruster Skat sine egne juridiske kompetencer, mens de med den anden hånd lægger sten i vejen for selskaberne,« siger seniorkonsulent Henriette Kinnunen fra den liberale tænketank Cepos.

Men selskaberne kan jo trække udgifterne fra i skat, påpeger Holger K. Nielsen.

»Hverken Skatteministeriet eller jeg er i øvrigt bekendt med, at ordningen med omkostningsgodtgørelse skulle findes i nogen andre lande, så på den måde er vi jo helt på linje med de lande, vi normalt sammenligner os med. Derfor har regeringen heller ikke planer om at ændre på de gældende regler,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også