Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Mød den skeptiske OW-aktionær der endte med at købe værdiløse aktier

Den 70-årige privatinvestor Johannes P. Brandt kigger tilbage på forløbet som OW Bunker-aktionær. Først var han skeptisk, men efter lang betænkningstid blev han ca. tre uger før konkursen alligevel aktionær i det konkursramte foretagende.

Skandalen i OW Bunker
Johannes P. Brandt overvandt sin indledende skepsis og købte - i de sidste dage før konkursen - 250 aktier til kurs 85,50. Samlet investering: 21.000 kr. Jens Henrik Daugaard

Det er kun lidt over en måned siden, at Johannes P. Brandt efter lang betænkningstid og skepsis endte med at investere 21.000 kr. i OW Bunker-aktier. Med 45 års erfaring i den finansielle sektor hos bl.a. Danske Bank og Nykredit og sideløbende som privat investor er det tabte beløb ikke et, der gør ham til noget fattiglem, men hans historie er interessant i og med, at han var skeptisk til at begynde med og endte med at købe så sent op til, at det for alvor gik galt for OW Bunker.

6. november 2014: Johannes P. Brandt er på vej til New York på ferie med sin hustru. I Aalborg Lufthavn sidder den 70-årige pensionist og relativt nyslået OW Bunker-aktionær og følger nyhedsdækningen af OW Bunker-sagen, der for alvor er begyndt at rulle. »Det bliver nok en dyr ferie,« udbryder han til sin kone med henvisning til det kursfald, alle OW-investorer nu kan se frem til.

Tilbage i ultimo marts 2014: Johannes P. Brandt er fristet af at købe aktier i OW Bunker, der er på vej til at gøre sit indtog på Fondsbørsen, selv om han kun har gjort det i få tilfælde tidligere i forbindelse med børsnoteringer. Fristelsen er alene baseret på, at selskabet har formået at samle en bestyrelse, der virker særdeles kompetent i privatinvestorens øjne, ikke mindst Jakob Brogaard, som han kender fra sine mange år i finansbranchen og som har risiko som sit speciale. Investorerne flokkes om OW Bunker, men Johannes P. Brandt lader fristelsen passere, fordi han ser for stor risiko i de meget små marginer, som bærer OW Bunkers forretning: Omsætningen er over 90 mia. kr., men overskuddet under 400 mio. kr.

7. oktober 2014: OW Bunker nedjusterer til stor frustration for selskabets aktionærer, der kvitterer med at sende aktiekursen 40 pct. ned på to dage. Johannes P. Brandt ser kursfaldet som en god mulighed for at genoverveje en mulig investering i selskabet. Ledelsens forklaring lyder for ham troværdig, og opfattelsen af en stærk bestyrelsessammensætning har han ikke ændret på.

14. oktober 2014: Johannes P. Brandt overvinder sin indledende skepsis og køber 250 aktier til kurs 85,50. Samlet investering: 21.000 kr.

5./6./7. november 2014: Onsdag kl. 12.49 sætter Fondsbørsen OW Bunker-aktien på pause. Handlen bliver aldrig givet fri igen. Johannes P. Brandts aktier er værdiløse ligesom over 20.000 andre aktionærers.

20. november 2014: Johannes P. Brandt giver sin mening offentligt til kende. Noget han normalt ikke har for vane, men hændelsesforløbet skriger så meget til himlen, at han ikke kan afholde sig fra at gøre det:

»Det var de små marginer, der holdt mig ude til at begynde med, men jeg sad meget og overvejede skal/skal ikke, selv om jeg faktisk var meget fristet ved børsintroduktionen. Da aktien så faldt efter den første nedjustering tænkte jeg, at det nok var en enlig svale, og at kursfaldet var en overreaktion på grund af det store prisfald i olie. Kursen må komme op igen, mente jeg,« siger han nu og fortæller, at det var bestyrelsen, der var udslagsgivende for, at han endte med at investere.

Det var de små marginer, der holdt mig ude til at begynde med, men jeg sad meget og overvejede skal/skal ikke, selv om jeg faktisk var meget fristet ved børsintroduktionen.

Johannes P. Brandt, tidligere OW Bunker-aktionær

I forbindelse med alle sine aktiekøb har han hver gang set på regnskab, forretningsmodel, ledelse, bestyrelse, revision og pengeinstitutforbindelse. Og naturligvis eventuel medieomtale om den pågældende investering. I OW Bunkers tilfælde gjorde det udslaget, at bestyrelsen indeholdt velanskrevne folk fra ØK og Mærsk, ligesom Kurt Larsen fra DSV også bestod testen, men i særlig grad var det Jakob Brogårds navn, der slog ud, fordi Johannes P. Brandt personligt har kendskab til ham.

Indtil det modsatte er bevist, har jeg fortsat fuld tillid til ham.

Johannes P. Brandt, tidligere OW Bunker-aktionær

Den tidligere Danske Bank-direktør og nuværende formanden for bl.a. Finansiel Stabilitet har nemlig tidligere ageret sparringspartner for Johannes P. Brandt i kredit- og risikospørgsmål, da han stadig var aktiv.

»Indtil det modsatte er bevist, har jeg fortsat fuld tillid til ham,« understreger Johannes P. Brandt, der også slår fast, at han altså hele tiden har kendt risikoen ved netop denne investering på grund af det følsomme oliemarked og den snævre overskudsgrad.

»Var aktien gået op, så ville jeg nok have købt flere. Jeg betragtede den ikke helt som en lotteriseddel, men som en man godt kunne risikere at tabe på, selv om det bestemt ikke var derfor, at jeg gik ind i den,« som han siger.

Han drager i øvrigt paralleller til en anden investering, som han i sin tid foretog og tabte penge i; Memory Card Technology (MCT), der gik konkurs i 2001, men hvor ansvaret endnu ikke er endeligt placeret. Først til næste år begynder Højesteret sidste fase i det snart 15 år lange konkursslagsmål, efter at Vestre Landsret sidste år frikendte bestyrelsen, men pålagde stifteren John Trolle (nu Rasmussen) og MCT's revisorer at betale 100 mio. kr. i erstatning til aktionærerne.

Ved en børsintroduktion er man så dybt nede i materien, at man skal kende forretningen helt til bunds. Jeg bryder mig heller ikke om det tætte forhold mellem Altor og Carnegie, der var med til at stå for børsnoteringen

Johannes P. Brandt, tidligere OW Bunker-aktionær

»Jeg er lidt bange for, at der kan gå lige så lang tid her,« siger Johannes P. Brandt, der hælder til, at OW Bunker-bestyrelsen ligesom Memory Card-bestyrelsen har været uvidende om de begivenheder, der har ført til OW Bunkers bratte fald.

»Så ville de have gjort noget, f.eks. efter den telekonference, hvor ledelsen siger, at man er sikret over for nye prisfald i olien,« siger han og retter i stedet pilen imod kapitalfonden Altor, der stod for børsnoteringen af OW Bunker.

»Uden at jeg skal dømme nogen, synes jeg ikke, at de har gjort deres arbejde ordentligt. Ved en børsintroduktion er man så dybt nede i materien, at man skal kende forretningen helt til bunds. Jeg bryder mig heller ikke om det tætte forhold mellem Altor og Carnegie, der var med til at stå for børsnoteringen. Det virker til, at man har taget for store risici og jagtet væksten for hårdt måske ansporet af bonusprogrammer,« vurderer den tidligere OW Bunker-aktionær, der nu er en af de 5850 utilfredse aktionærer, som Dansk Aktionærforening har samlet om et muligt søgsmål imod de ansvarlige i OW Bunker-skandalen.

»Det må vi bakke op om,« siger han, mens han fortsat har svært ved at forstå, at der gik så kort tid, inden problemerne voksede sig uoverstigelige, og OW Bunker blev kørt ud over molen.

»Helt vanvittigt er det, at de køber så store portioner olie til høje priser, som de så må sælge til lave priser,« siger han, der i et lidt større perspektiv erklærer sig trist over, at der med OW Bunkers bortgang er forsvundet et flagskib i et af dansk erhvervslivs kerneområder, som det shippingrelaterede selskab befandt sig i.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

BRANCHENYT
Læs også