Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Børsfest forgylder Danmarks rigeste

Stigende aktiekurser har øget milliardformuerne hos mange af landets mest velhavende mennesker. Se listen over Danmarks 50 rigeste her.

Det seneste års udvikling på aktiemarkederne har i mange tilfælde forgyldt Danmarks allerrigeste, hvoraf mange har en del af formuen investeret i børsnoterede aktier. Foto: Colourbox

En stribe af Danmarks allerrigeste personer og familier har i det seneste år føjet ekstra milliarder til deres i forvejen svimlende formuer.

Det viser en ny opgørelse, som Dansk Aktie Analyse har udarbejdet for Finans over formuerne hos landets 50 rigeste.

Udviklingen skyldes især de store stigninger på aktiemarkederne både i og uden for Danmark, lyder det fra flere eksperter.  

»Det har været en fantastisk periode at være aktieinvestor,« siger Henrik Henriksen, chefstrateg i PFA Pension.

Danmarks rigeste
  • Dansk Aktie Analyse har opgjort de største formuer i Danmark.
  • Opgørelsen er baseret på de værdier, som privatpersoner eller familier har ejerskab til, samt fonde, som de har indflydelse på.
  • Samlet har de 50 rigeste personer og familier i Danmark en formue på 685 mia. kr. ifølge Dansk Aktie Analyse.

Et af de mest markante eksempler findes i familien Louis-Hansen, der ejer mere end hver femte aktie i Coloplast. Det har i løbet af det seneste år øget familiens formue med over 7 mia. kr. til 38,3 mia. kr.

Også familien bag Lego, der investerer formuen gennem selskabet Kirkbi, har nydt godt af udviklingen på aktiemarkedet.

Kirkbi ejer bl.a. 13 pct. af aktierne i Matas og 10 pct. af aktierne i ISS, der begge er steget i værdi i perioden. Ejerfamilien Kirk Kristiansens samlede formue er i analysen opgjort til 153 mia. kr.

Ligeledes har familien Kann Rasmussen, hvis formue stammer fra Velux-ovenlysvinduerne, en del af formuen investeret i aktier, primært europæiske og amerikanske.

Det gav i 2014 et afkast på 10 pct., fremgår det af årsrapporten for holdingselskabet VKR.

Det har været en fantastisk periode at være aktieinvestor

Henrik Henriksen, chefstrateg, PFA Pension

Analysen fra Dansk Aktie Analyse omfatter de 50 rigeste personer og familier i Danmark. Af dem har 24 haft en fremgang i formuen fra 2014 til 2015, mens 17 har oplevet tilbagegang, og 9 har haft en nogenlunde uændret formue.

»Da det danske aktiemarked er steget ekstremt over det seneste år, er det naturligt, at det afspejler sig direkte i formuerne,« siger direktør Peter Falk-Sørensen, Dansk Aktie Analyse.

Han gør opmærksom på, at formuerne er opgjort ved udgangen af april i år og dermed nærmest samtidigt med, at det danske C20-aktieindeks var på sit højeste niveau nogensinde.  

Men også europæiske og globale aktier er generelt set steget i værdi.

»Perioden fra oktober og frem til april var en blow out periode på aktiemarkedet,« siger Henrik Henriksen fra PFA Pension.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

BRANCHENYT
Læs også