Erhverv
0

Slagterigigant i århundredets orkan

Det er på tide, at de danske politikere vågner op og indser, at de er ved at slagte et erhverv, som skaber titusindvis af arbejdspladser og størstedelen af overskuddet på den danske handelsbalance. Sådan lyder opsangen fra en topchef, som det seneste år har styret sin koncern gennem århundredets orkan.

Kjeld Johannesen har siden 1990 stået i spidsen for Danish Crown. Det seneste år har topchefen navigeret slagterikoncernenen igennem en orkan af af dårlige nyheder i kølvandet på Ruslands boykot. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Slagterigiganten Danish Crown er det seneste år hamret igennem en orkan af formidabel styrke. Da det økonomiske stormvejr var på sit højeste, kunne man knapt ane skorstene på slagterierne mellem bølgetoppene.

Uvejret har været så voldsomt og langvarigt, at en betydelig del af selskabets ejere - de danske landmænd - er slået i dørken, hvor de stadig ligger med grønne ansigter og blodrød bundlinje.

Uvejret har ramt hele branchen, men de allerstørste bølger og de hårdeste vindstød har ramt Danish Crown. Derfor er det ganske bemærkelsesværdigt, at selskabet har formået at holde kursen uden alvorlige, synlige skader. Tilmed har selskabets ledelse haft kapacitet til at samle synkende konkurrenter op undervejs.

Hos Danish Crown har adm. direktør Kjeld Johannesen stået ved roret gennem hele orkanen, som nu er løjet af til stærk storm.

Kjeld Johannesen - blå bog
  • 62 år.
  • 1971-78: Kontorelev på Sydthy Andels-Svineslagteri og derefter assistent i administrationen.
  • 1978-83: Afdelingschef i Ess-Food.
  • 1983-88: Produktionsdirektør for Steff-Houlberg Slagterierne.
  • 1988-90: Adm. direktør for Slagteriselskabet Sundby - Wenbo.
  • 1990- : Adm. direktør for Danish Crown.
  • Kjeld Johannesen har en lang række tillidsposter i slagteribranchen og er herudover næstformand for bestyrelsen i SparNord samt medlem af Nationalbankens repræsentantskab.

Han springer op og byder energisk velkommen med et skævt smil og et finurligt glimt i øjet. Kjeld - som alle i branchen kalder ham – ser næsten altid ud som om, han er lige på nippet til at fortælle en god vittighed.

Det seneste år har der ellers ikke været meget at grine af i branchen, som blev ramt af århundredets orkan, da Rusland i 2014 besluttede at boykotte import af svinekød og andre fødevarer fra EU.

»Af alle Europas slagteriselskaber er det Danish Crown, der har lidt de største tab som følge af Ruslands boykot. Vi havde en stor og lukrativ eksport til Rusland, og boykotten reducerer på årsplan vores indtjening med mere end 1 mia. kr. De penge mangler nu ude på bundlinjen hos de landmænd, der ejer Danish Crown,« konstaterer Kjeld Johannesen.

Andelsselskabet Danish Crown er ejet de danske landmænd, og fald i Danish Crowns indtjening forplanter sig i løbet af få dage til landmændene i form af en lavere betaling for deres leverancer af grise. Før uvejret brød løs, eksporterede EU årligt 750.000 tons svinekød til Rusland. Heraf tegnede Danish Crown sig for 100.000 tons, og den danske slagterikoncern var dermed i særklasse det selskab, der havde størst eksport til Rusland.

Vi havde en stor og lukrativ eksport til Rusland, og boykotten reducerer på årsplan vores indtjening med mere end 1 mia. kr. De penge mangler nu ude på bundlinjen hos de landmænd, der ejer Danish Crown.

Kjeld Johannesen , adm. direktør for Danish Crown.

Da Rusland lukkede grænserne for fødevarer fra EU, skete der to ting. Først forsvandt et særdeles lukrativt marked for Danish Crown. Dernæst strømmede enorme mængde svinekød ud på alternative markeder, hvor priserne snart efter brød sammen.

»Det er en politisk konflikt, men det er vores ejere, der betaler prisen for den. Sådan er det, og jeg må bare konstatere, at ingen politiker reelt har løftet en hånd for at afbøde de dramatiske økonomiske konsekvenser, som krisen har haft for vores branche,« siger Kjeld Johannesen.

Danish Crowns ejere lider så store tab som følge af det økonomiske uvejr, at en del må forlade deres gårde.

Alligevel er realiteten, at selskabet Danish Crown foreløbig er styret forholdsvist overbevisende igennem stormen. Målt på det altafgørende nøgletal - svinekødsafregningen - har selskabet tværs gennem hele krisen fuldt ud matchet de væsentlige konkurrenter fra Tyskland og Holland. I et landmandsejet andelsselskab er en høj og konkurrencedygtig betaling for ejernes leverancer af råvarer - i dette tilfælde grise - det ultimative succeskriterium og det bedste mål for selskabets indtjeningsevne. Ganske vist har Danish Crowns svinekødsafregning ikke været høj under krisen, men den har været konkurrencedygtig trods de voldsomme tab på Ruslands-eksporten.

»Vi står i dag med en helt anden og langt mere robust koncern end for 8-10 år siden. Vi har lukket en lang række fabrikker i Danmark og udflaget stort set alle løntunge arbejdsopgaver. Vores tilbageværende slagterier og forædlingsfabrikker i Danmark er i dag topautomatiske. Vores produktion er nu spredt ud over en række lande i Nordeuropa, Nordamerika og Asien, og vores varer har adgang til markeder i hele verden. Koncernen er trimmet og har fået en omstillingsevne, der sikrer, at vi kan komme fornuftigt igennem alvorlige kriser som den aktuelle,« siger Kjeld Johannesen.

Danish Crown
  • Andelsselskabet Danish Crown er ejet af 8.200 landmænd.
  • Danish Crown har hovedkontor i Randers og slagter årligt 14,5 mio. grise i Danmark + 7,5 mio. i andre lande.
  • Selskabet er branchens gigant med en omsætning på 58 mia. kr.
  • Danish Crown beskæftiger 26.000 medarbejdere. Heraf omkring 8.000 i Danmark

Branchens nummer to – Tican med en omsætning på 5 mia. kr. – havde ikke den omstillingsevne og måtte derfor midt under krisen affyre nødraketter. For Tican udviklede krisen sig fatalt, fordi det nordvestjyske slagteriselskab manglede Danish Crowns brede klaviatur af forædlingsfabrikker i forskellige lande. Den manglende forædlingskapacitet medførte, at Tican havde dårligere muligheder for at kanalisere råvarerne ud i nye produkter og nye markeder. Derfor kunne Ticans indtjening – og dermed svinekødsafregning – ikke følge med Danish Crowns. Da nødraketterne gik op, var det kun Danish Crown, der reagerede, og de to selskaber er nu i en fusionsproces, som reelt er en redningsaktion.

Danish Crown fremstår altså lige nu som et af de relativt stærke selskaber i en hårdt prøvet branche. Ifølge Kjeld Johannesen vil det ikke true selskabets eksistens og konkurrencedygtighed, hvis de seneste års tendens til faldende produktion af slagtesvin i Danmark fortsætter.

»For 10 år siden slagtede vi 22 mio. grise i Danmark. I dag slagter vi 15 mio. i Danmark og 7 mio. i Tyskland, Polen, Sverige og Storbritannien. Vi ønsker helt afgjort en stabil eller svagt stigende produktion af slagtesvin i Danmark, men som virksomhed har vi bragt os i en situation, hvor vi kan håndtere fortsatte fald i Danmark ved at skrue tilsvarende op for aktiviteterne i udlandet. Også på det felt er vi blevet en mere robust virksomhed,« vurderer Kjeld Johannesen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Faldet i slagtningerne i Danmark og udflagningen af de løntunge forædlingsaktiviteter har medført, at Danish Crowns medarbejderstab i Danmark er reduceret fra 15.000 til 8.000 på 10 år. Udflagningen af de løntunge aktiviteter er stort set overstået, men Kjeld Johannesen forventer, at produktionen af slagtesvin vil fortsætte med at falde de kommende år, og det kan koste flere arbejdspladser.

»Det er grundlæggende en bedre forretning at producere slagtesvin i Tyskland og andre EU-lande end i Danmark. Årsagen er, at landmændene i vores nabolande blot skal følge EU’s standardregler på blandt andet miljøområdet, mens landmænd i Danmark er underlagt en række danske særregler, som medfører store omkostninger. Det skader konkurrenceevnen, og derfor er de danske landmænd stort set holdt op med at bygge nye slagtesvinestalde. Produktionen flytter gradvist ud af landet i takt med, at de gamle stalde nedslides og lukker. Virksomheden Danish Crown er nu så robust, at vi kan håndtere den udvikling, men jeg synes, at de danske politikere bør tænke sig meget grundigt om og overveje, hvilke konsekvenser det her får for samfundet Danmark,« siger Kjeld Johannesen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Danmark mistede også systuerne og skibsværfterne, og trods alle dommedagsprofetierne består vores samfund jo alligevel. Har I i erhvervet ikke lidt for travlt med at overdramatisere konsekvenserne af, at produktionen af slagtesvin gradvist forsvinder ud af landet?

»Jeg skal sige dig, hvorfor den sammenligning ikke holder. Skibsværfterne var afhængige af en stor import af jern og andre råvarer, som blev udvundet i andre lande, sejlet til Danmark og forarbejdet til høje danske lønninger. I vores industri er råvaren korn, som vokser direkte op af den danske muld og bliver spist af grisene, som skaber masser af arbejdspladser og eksportindtægter. Vores sektor tegner sig for størstedelen af overskuddet på Danmarks handelsbalance, fordi vi kan generere en kæmpe eksport stort set uden at importere råvarer. Kornet er Danmarks jernmalm,« argumenterer Kjeld Johannesen.

Ifølge opgørelser fra Landbrug & Fødevarer havde Danmark i 2014 et overskud på 61 mia. kr. på handelsbalancen – heraf bidrog fødevareklyngen med 51 mia. kr.

Det er ikke givet, at landbrugets og fødevareindustriens bidrag til samfundshusholdningen kan fastholdes på dette niveau. En af Danmarks største grovvarekoncerner er netop begyndt at bygge udskibningsfaciliteter til korn på havnen i Aarhus. Det har vakt en vis opmærksomhed, da landmændene i Jylland historisk altid har brugt alt kornet fra deres egne marker til især foder til den store svineproduktion. På grund af den vigende produktion af slagtesvin er der nu for første gang i nyere tid overskud af korn i Jylland.

Nogle gange er det som om, de danske politikere ikke helt vil acceptere, at vi er medlem af EU og en del af EU's indre marked. Politikerne bliver ved med indføre danske særregler og standarder på områder, som egentlig reguleres af EU.

Kjeld Johannesen , adm. direktør for Danish Crown.

»Så nu begynder vi at eksportere råvaren, som er grundlaget for den industri, der sikrer Danmarks handelsbalanceoverskud. Er det klogt? Jeg taler slet ikke for, at vi skal have miljøregler og rammevilkår, som man ser det i Brasilien, USA og andre af de lande, vi møder på verdensmarkedet. Det vil være fantastisk, hvis dansk landbrug og fødevareindustri bare kan få lov til at følge de regler og høje standarder, der gælder i resten af EU - vi kan endda godt klare at ligge lidt over EU-niveauet,« siger Kjeld Johannesen og tilføjer med et skævt smil:

»Nogle gange er det som om, de danske politikere ikke helt vil acceptere, at vi er medlem af EU og en del af EU's indre marked. Politikerne bliver ved med indføre danske særregler og standarder på områder, som egentlig reguleres af EU. Konsekvensen er, at vi skubber produktion, arbejdspladser og eksportindtægter ud af Danmark. Varer som korn og grise kan frit flyttes over grænserne i EU, og produktionen flyttes naturligvis væk fra de områder, hvor omkostningerne er højest,« påpeger Kjeld Johannesen.

I løbet af det seneste årti er eksporten af levende danske smågrise øget fra 2 mio. til 11 mio. Dermed udvikler sektoren sig gradvist i retning af en rolle som underleverandør til landbruget i resten af Nordeuropa.

»Hensigten var vel, at de danske særregler skulle gavne miljøet, men man kan da overveje, hvor meget man egentlig opnår ved at fragte en masse korn og millioner af levende smågrise ud af Danmark. Størstedelen af de danske smågrise opfedes i Nordtyskland og Polen, og spørgsmålet er, om det er bedre for miljøet, at grisene fedes op på sydsiden af Flensborg Fjord end på nordsiden,« siger Kjeld Johannesen.

Han har rent forretningsmæssigt forholdt sig til udviklingen ved sørge for, at Danish Crown i dag har slagterier i både Tyskland og Polen.

»Men når jeg kører rundt hjemme i Thy, kan jeg godt blive noget bekymret for, hvad der vil ske i sådan et område, hvis man fortsætter med at presse landbrugsproduktion ud af Danmark. I Thy er det stadig landbruget, der skaber en stor del af arbejdspladserne – både på gårdene, blandt håndværkere, chauffører og i fødevareindustrien. De arbejdspladser bliver svære at erstatte,« advarer Kjeld Johannesen.

Denne pointe afleverer han uden skyggen af smil eller glimt i øjet.

BRANCHENYT
Læs også