Gammel Erhverv

Lav ledighed truer væksten i Udkantsdanmark

Danmark er gået direkte fra krise til unaturligt lav ledighed på kort tid. Det truer væksten i mange udkantskommuner, fordi virksomhederne begynder at mangle folk, som ikke vil flytte dertil.

Anders Dencker har siden 1996 haft sin egen industrivirksomhed på Mors. Der er 30 ansatte, men han leder efter flere og siger nej til ordrer. 
»Det er lidt paradoksalt, at der er rigtig gang i den dér, hvor der er færrest mennesker at tage af.« Foto: Anita Graversen

På kanten til et opsving står 16 ud af 42 jyske kommuner allerede nu med en ledighed på under 4 pct., hvilket er langt under gennemsnittet for hele Danmark.

Det kan blive en ond cirkel, fordi ingen vil flytte til de kommuner, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft for at følge med den stigende efterspørgsel. Samtidig skaber det paradoksproblemer, idet mange ledige mangler de rigtige kompetencer til at komme med på jobvognen.

Arbejdsmarkedsbalancen - de fire kategorier
  • Mangel på arbejdskraft - Stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Der er mangel på arbejdskraft. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er rigtig gode.
  • Paradoksproblemer - Stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. For stillingerne gælder, at jobmulighederne er rigtig gode.
  • Gode jobmuligheder - Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er gode.
  • Mindre gode jobmuligheder - Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning. Der er overskud af arbejdskraft. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er mindre gode.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Den udvikling medfører igen et skævt opsving, fordi vinderne bliver storbyerne, hvor der er tilflyttere og mere arbejdskraft, lyder advarslerne fra både kommuner, arbejdsgivere og a-kasser.

»Det er virkelig overraskende, at vi ikke har flere ledige ressourcer i dag efter en historisk dyb krise. Man kan komme i tvivl om, om opsvinget kan blive til noget, eller hvor langt det kan blive. Det gælder ikke mindst i mange randområder, hvor ledighedstallene nærmest er løbet fra opsvinget,« siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.

Ifølge ham har ca. 30 pct. af DI-medlemmerne i udkantskommunerne inden for det seneste år måttet opgive at besætte stillinger. 

Hos AK-Samvirke ser direktør Verner Sand Kirk problemer for nogle grupper af ledige og en ulig fordeling af opsvinget.

»Tallene viser, at opsvinget er skævt fordelt, og ikke alle har oplevet det endnu. Men interessant, at det ser sådan ud,« siger han til opgørelsen, og tilføjer: 

»Hvis den økonomiske udvikling går, som vi håber, kan vi se stigende paradoksproblemer med mangel på folk med specifikke kvalifikationer, samtidig med at folk i titusindvis ryger ud af systemet,« advarer han.

Det er virkelig overraskende, at vi ikke har flere ledige ressourcer i dag efter en historisk dyb krise.

Underdirektør i DI, Steen Nielsen

En af de udfordrede kommuner er Varde Kommune, hvor ledigheden er 3 pct.

»Vi kan godt mærke, virksomhederne er begyndt at ansætte folk og hjulene kører hurtigere. Vi tænker meget i bosætning og at skabe en fortælling om Varde, der handler om naturen og fritidsmuligheder til børn. Men vi er afhængige af bedre infrastruktur og statslige arbejdspladser for at tiltrække folk,« forklarer kommunaldirektør Mogens Pedersen.

Det kan hans kollega i Ringkjøbing-Skjern Kommune, Niels Erik Kjærgaard, genkende:

»Vi skal ikke klage, når vi ser på, hvordan erhvervslivet har det. Generelt er de med i opsvinget, men vi har en udfordring på sigt, og vi har ikke den buffer med akademikere, man har i Aarhus, der kan tage imod væksten.« 

Finans' optælling viser, at der på landsplan er 30 kommuner med under 4 pct. ledige, mens der er 38 med en ledighed på mellem 4 og 5 pct. Kun 10 kommuner har over 6 pct.

TOOL Oplåst artikel - prøv Finans 40 dage

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også