Serier

It-koks forhindrer kriminelles selskaber i at blive tvangsopløst

It-problemer i Erhvervsstyrelsen har spændt ben for tvangsopløsninger af tusindvis af selskaber. Det kan koste dyrt, hvis problemerne fortsætter, siger professor.

Konkurskabinettet
Tusindvis af tvangsopløsningssager hober sig op i Erhvervsstyrelsen. Foto: Stefan Kai Nielsen.

6.000 selskaber hober sig i øjeblikket op hos Erhvervsstyrelsen, selv om de forlængst burde have været sendt til tvangsopløsning i skifteretten.

Erhvervsstyrelsen sender normalt tusindvis af selskaber til tvangsopløsning i bl.a. juli og august, for eksempel fordi de ikke har afleveret regnskab.

Men knas med it-systemer har spændt ben for processen i år, og det kan koste både private og offentlige kreditorer dyrt, påpeger bl.a. professor i insolvensret på Københavns Universitet Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen:

»Desværre er det det jo sådan, at mange selskaber, som tvangsopløses, dækker over personer, der begår økonomisk kriminalitet eller driver deres virksomhed groft uansvarligt. Hvis selskaberne ikke sendes til tvangsopløsning, kan de personer køre videre og koste kreditorer og staten endnu flere penge,« siger han.

Advokat Pernille Bigaard er partner i advokatfirmaet Plesner og formand for Danske Insolvensadvokater. Det er dem, der bliver sat ind for at rydde op i et selskab, når det er blevet tvangsopløst, og hun er ligeledes kritisk over, at sagerne hober sig op hos Erhvervsstyrelsen:

»Det betyder, at vi kommer bagud i efterforskningen. Det bliver sværere at få oplysninger og sværere at hente aktiver tilbage, hvis der er foregået ulovligheder. Det øger risikoen for, at bankerne, Skat og de øvrige kreditorer lider større tab,« siger hun.

Kontorchef i Erhvervsstyrelsen Lars Bunch fortæller, at det er overgangen til nye it-systemer, der har voldt problemer.

»Vi har arbejdet på højtryk med at få problemet løst, og det mener vi faktisk også, at vi har fået. Nu er vi gået i gang med at sende sagerne afsted i mindre portioner til skifteretterne, og så snart vi er sikre på, at tingene fungerer, som de skal, skruer vi op for volumenerne igen,« siger han.

Erhvervsstyrelsen forventer, at puklen vil være væk inden udgangen af oktober, og Lars Bunch er uenig i, at det kommer kriminelle til gode.

»Det mener jeg ikke gør sig gældende i det konkrete tilfælde, hvor der for hovedparten af selskaberne er tale om en forsinkelse på godt en måned i forhold til, hvornår de tidligere er blevet oversendt,« siger han.

Læs også